Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. Lørdag 29. April 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
urd
Under Samtalen hin Eftermiddag udfandt vi da
de Damer og Herrer i vor Bekjendtskabskreds, som
kunde antages at interessere sig for Sagen, satte
straks op en Liste og besluttede hver paa vor Kant
at hverve Meningsfæller.
Konsul Thomas Heftye imødekom med
ridderlig Sympathi og med den aandslivlige Interesse,
der var ham egen, vor Plan, og paa hans Kontor
holdtes det første, konstituerende Møde.
Mange Damer tegnede sig paa Stedet som
Medlemmer, de fleste blot af Interesse for Foretagendet,
da de i velstillede Hjem havde Adgang til mere
Læsning, end Foreningen paa lang Tid kunde antages
at byde.
Konsul Heftye lovede at stille til Disposition for
Læseforeningen et større Udvalg — indtil 14 —
forskjellige Tidsskrifter og illustrerede Blade.
Bladredaktionerne gav Tilsagn om Frieksemplarer.
Og paa disse
Udsigter
aabnedes „Læseforening forK vinder"
i Mai 1874, i 2den
Etage i
Bram-banis Gaard.
Lei-ligheden bestod
af to Værelser,
et til Gaarden og
et til Gaden, samt
et lidet Aflukke
til Soverum for
Inspektricen,
Frøken Lude.
Bibliothek var
der endnu ikke
Tale om. Men,
takket være især
Konsul Heftye,
havde man paa
Bordene et rigt
Udvalg af
Læsestof, og Besøget
blev straks godt.
Til Bestyrelse
valgtes Fruerne Hejdvig Maribo, Johanne Vogt,
Elise Aubert og Hanna Aschehoug, som blot
blev staaende et Aar. I hendes Sted indvalgtes Fru
Sophie Boeck. Suppleanter blev Fru Kaja Mel tzer
og Frøken Johanne Bruun. Konsul Heftye gik
ind paa at fungere som Foreningens Formand og
være dens økonomiske Raadgiver.
Universitetsbiblio-thekar Drolsum tilsagde sin Veiledning med Hensyn
til det eventuelle Bibliotheks Ordning.
Ved Indsamling af en Del Penge og ved Gaver
af enkelte Stykker Bohave var der tilveiebragt et
nogenlunde tilstrækkeligt Indbo. Kontingenten sattes
fra først af til 8 Kroner aarlig.
Naturligvis havde den nystiftede Forening
adskillig at kjæmpe med. De økonomiske Tilgange
var knappe. Og saa langt fra at finde Støtte
i den offentlige Opinion, var Læseforeningen
udsat for skarpe Angreb. Kvindelighedsbegrebet
ansaaes krænket. Arnens hellige Ild vilde miste
sine Vogtere, naar Kvinderne forlod sine Hjem for
at øde Tiden med Læsning „ude i Byen". Ja, mindes
jeg ikke feil, saa blev Læseforeningen sammenlignet
med en Slange, der vilde forgifte vore Hjems Fred.
Vel at merke, vi befandt os i 1875. Ingen
Læseværelset.
Kvinde havde endnu taget Artium.
„Kvinde-sagsforeningen" var ikke stiftet. „The platform
Woman" var endnu ikke optraadt. Det frie Liv paa
Kaféer og Restauranter, paa Bodegaer og Varieteer
var ukjendt. Sportskvinden var ikke dukket op.
Deraf kan det forklares, at en Læseforening, hvor
Bøgerne til og med efter Programet skulde
underkastes en streng Censur, kunde ansees som en
forargelig Anstødssten.
Inden Læseforeningen selv manglede det heller
ikke paa Rivninger. Bekjendt er Historien om
nuværende Biskop Heuch, som hørte et Virvar af
Stemmer over sit Hoved, da han lod sig barbere i
lste Etage i Brambanis Gaard, og spurgte: „hvad
er dette for en „Tumult?" „Det er Læseforening
for Kvinder, som holder Generalforsamling", lød
Svaret. Den Historie gjorde megen Lykke og
fortaltes til Skræk og Advarsel — der kunde man se,
hvorledes detgik,
naar Kvinder
sluttede sig
sammen.
Imidlertid
førtes den spæde
Plante lykkelig
gjennem de
første vanskelige
Aar. Den viste
sig, trods alt, at
have Livskraft.
Og mødte den
uventet Kritik,
saa fandt den
ogsaa uventet
Sympathi.
Saaledes sendte f.
Eks.KonsulBørs
i New-York i flere
Aar betydelige
Pengebidrag,
foruden værdifulde
amerikanske
Tidsskrifter. Ved
Bekjendtskab
med Kammerherre Holst udvirkede Fru Maribo, at
et Bidrag af 200 Kroner aarlig tilstodes
Læseforeningen af Hs. Maj. Kongens private Kasse til
Fri-pladse for Lærerinder, hvilket Bidrag Læseforeningen
fremdeles faar. Camilla Collett viste paa mange
Maader sin Interesse for Læseforeningen, ligesom
flere Damer støttede den med Pengebidrag.
Bibliotheket aabnedes i December 1874. Som
Bibliothekar og Kasserer fungerede Frøken Johanne
Bruun, der ved sit ihærdige Arbeide blev en af
Læseforeningens væsentligste Støtter. Hun ofrede sig for
Læseforeningen med en Iver, som var ligefrem
rørende. Hun tilbragte daglig flere Timer i Lokalet
og førte nøiagtigt Eftersyn, saavel med Regnskab,
som med alle Protokoller og med Bibliothekets
Bøger. Den varme Interesse, hvormed hun selv
omfattede Læseforeningen, forstod hun ogsaa at meddele
andre, saa det med Sandhed kunde siges, at hun
var Læseforeningens gode Aand.
Til Bibliotheket indløb der stadig Gaver af større
og mindre Værdi. Fra Aleksander Kielland modtog
Læseforeningen saaledes en hel Samling aif
værdifulde Bøger, og mange andre bidrog paa denne
Maade til at grundlægge Bibliotheket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
