Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. Lørdag 13. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd
1(189
Modekronik.
Efter de store Væddeløbsstevner i Paris, staar
„Salonen"s Aabning, Vernissagedagen, for Tur, og
man har da ikke blot Øie for Kunstnernes Værker,
men ogsaa for alle Modenyheder. Nogle af disse
naar ud i videre Kredse, andre lever et Liv, kort
som Døgnfluens.
Lyse, luftige Toiletter af Tyl og Kniplinger over
solidere Underlag af Silke og let Sommerklæde straaler
os imøde, takket være det milde Solskinsveir, og vi
kan ikke undgaa at beundre de smukke Dragter af
Pastelklæde, et graat næsten hvidt Stof, fint fnugget
som Sommerfuglens Vinger, men ikke fuldt saa
utaaligt. Bizarre, aparte Toiletter, som, hvis jeg
beskrev dem, vilde vække Forundring istedetfor
Beundring, møder os allevegne.
Jeg har fæstet mig ved en smuk Dragt, den,
De ser paa Tegningen, en Sommerdragt af let
Musselin i to Farver. Underkjolen og Smækken er i
en og samme Farve,
Creme med kulørte
Striber, medens Li\et
og den spidse,
plisserede Pynt paa
Forbredden er holdt i
ensfarvet Creme.
Vælges andre Farver bør
de være lyse og tendre.
Bæltet er mørkerødt.
En Skraavolant ligger
i Kryds over Brystet
som et Fichy og
omgiver Plissépynten, der
maa syes godt fast;
blot Kapperne flagrer
let og uhindret
nedover. Skjørtebagbred-den er uden Pynt, og
Livet har intet
Rygskjød, men naar kun
til Bæltet.
„Har de kjække,
bekvemme Bluser, som
vi elskede rent ud sagt,
udspillet sin Rolle? de
var baade letvindte og
smukke, er det forbi
med dem?" hører jeg
nogen spørge.
Ingenlunde. Tilsluttende
Liv i Farver, der ståk
sterkt af mod
Kjoleskjørtet, fortrængte
dem rigtignok en Tid,
men nu vrimler
Bluserne frem igjen, hvide
og skjære som Sneklokker, thi hvide maa de være,
enten de syes af Bomuldstøi eller kostbar Silke.
Smaa, fine Pyntelæg yndes fremdeles. Lidt Variation
fra de almindelige træffer vi dog. Saaledes kan de
brettes et Stykke henover til Høire, derpaa et
tilsvarende lidet Stykke til Venstre og fortsat slig
afvekslende, saa der fremkommer en egen Slynglinie,
eller ogsaa, som jeg saa det paa en klar, hvid Bluse
med kulørt Underlag, kan Læggene danne smaa Fir-
kanter, der veksler med Blondekvadrater, hvortil
man benytter Kniplingrester.
Parasollerne er deilige iaar. Lig
Kjæmpeblom-ster udfolder de sig over delikate, kulørte
Haand-tag, der selv har laant Form og Farve fra Blomsterne,
fra Roser, Tulipaner og Liljer. „Tulipanparasollen"s
Haandtag er en Tulipan, omgivet af grønne Blade.
Selve Solskjærmen er ogsaa bleggrøn, garneret med
smale, hvide Silketøivolanter, der er kantede med
Tegning 2.
blegrød Silke. Indeni er Parasollen foret med
rosafarvet Silke, der er udskaaret i Form af Tulipanens
Kronblade. „Tommeliden"-Parasollen er en
Modenyhed. Navnet tyder paa, at den ikke er meget stor.
De smukke, klare Dage lokker ogsaa
Straa-hattene frem. Det italienske Straa kommer til fuld
Ret i bredskyggede, lavpullede Hatte. Af det
glinsende Silkestraa derimod, som er blødt og smidigt
og let, lader sig dreie og vende i fantastiske
Slyngninger, arbeides Hatte i Toque facon og smukke
Straakniplinger til Hattegarniturer. Hattene sættes
hverken saa langt ned i Øinene eller saa langt bag
paa Hovedet som før; en saakaldet „Barette," som
er sat under Hatten, tjener til at løfte den let op
fra Haaret.
Staalperlepynt er meget yndet. Paa sort Tyl
eller Fløil virker den vidunderlig vakkert, og der
er faa unge Piger, som ikke eier et Kollier eller en
Halskrave, prydet med Staalperler. De er lette at
arbeide. Kraven eller Halslinningen klippes af Fløil
i den Facon, man ønsker, og fores med Lærred.
Paa Fløilen overfores derpaa et smukt Mønster, hvis
Konturer oversyes med Staalperler, og rige Fryndser
af Staalperler tjener til Afslutning nederst i Kanten.
Ved De, at Fryndser i det hele taget vil blive
moderne, at Udlandets Possementfabrikker har
Hænderne fulde af Arbeide, og at der spaaes Fryndserne
en glimrende Tilværelse? Vi faar nu se. Længe
vil denne Mode neppe komme til at holde sig, det
.Tegning 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
