Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. Lørdag 20. Mai 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
URI)
Forfatterinden fremhæver saaledes sterkt det
skadelige ved ikke at tage tilstrækkelig Næring til
sig. „Hvormangen gaar ikke, siger hun, hele
Formiddagen, hele den haardeste Arbeidstid, paa et
ganske lidet Kvantum Føde, undertiden søgende at
tilfredsstille Maven ved lidt Kaffe og Slikkerier!
Mange vil sige mig, at de aldrig er sultne om
Formiddagen; men om dé tænkte efter, vilde de snart
forstaa, at dette kommer af at de har lagt saa lidet
Merke til sin Maves Tilsagn, at de har vænnet den
af med at sige fra, og at Legemets Behov af Næring
istedet giver sig Udtryk i psykisk og fysisk Træthed,
mindre Evne til at holde Tankerne samlet, Hodepine,
Kuldegysninger osv."
Efterat Forfatterinden derpaa har opholdt sig
ved Nødvendigheden af Hvile, at man tager Hensyn
til Naturen ogsaa naar den ved Træthed paaminder
os om, at Arbeidet maa lægges tilside, fortsætter hun:
„Og alligevel er det saa, at vi ikke blot ingen Nytte
har af det Arbeide som udføres af en træt Hjerne,
en udarbeidet Haand, men at ogsaa al
Overanstrengelse berøver disse Organer en vis Portion af deres
fremtidige Arbeidsdygtighed. Med Hensyn til
intellektuelt Arbeide saa er jeg vis paa at den kvindelige
Slægt kan producere en ganske betydelig Mængde;
men jeg tror, at vi i mange Retninger tager det paa
en upraktisk Maade, lige fra Skolepigen, der hele
Eftermiddagen hænger Næsen over Bogen — — —
— — — til Kontoristen som af Ærgjerrighed eller
Frygt for urimelige Fordringer arbeider paa Overtid
eller tager med sig Hjemarbeide, og til Lærerinden,
naar hun anvender altfor meget af sin Hviletid til
ekstra Lektioner, — for ikke at tale om Natarbeide
og en Masse andet Overarbeide".
„En anden af Naturens venlige Paamindelser,
fortsætter Dr. Widenstrøm videre, „er Følelsen af
Frysning. Ogsaa denne Følelse gjør man altfor
ofte Vold paa. Hvor mange Kvinder gaar til Eksp.
ikke og fryser om Armene, fordi disse er for tyndt
beklædte, og alligevel falder det sjelden disse
Kvinder ind, at de bør klæde sig bedre. Ligedan
eidet mange Kvinder som næsten stadig fryser paa
Ben og Lægger; men de fortsætter dog med den
tynde, upraktiske Beklædning af disse Legemsdele.
Selskabsloilettet er jo gjennemgaaende let og tyndt;
ogsaa Underklæderne bruges nu ved saadanne
Lei-ligheder tyndere end sædvanlig. Vedkommende
fryser ogsaa, men tror øiensynlig at det skal
saa være.
Det være forøvrigt langt fra mig at anbefale
den modsatte Yderlighed, d. v. s. en for varm
Beklædning. Den er paa sit Vis ligesaa skadelig for
Legemet som den anden, idet den gjør Legemet
ømtaaligt og svagt. Der maa være en vis Grænse
i Beklædningen, som svarer til enhvers normale
Behov, d. v. s. ens Behov under normale Forhold.
For den som nødes eller nøder sig selv til noget
saa abnormt som stadigt Stillesiddende eller stadigt
Ophold indendørs, kan nemlig knapt nogen Klæder
forslaa til at vedligeholde den passende Varme over
hele Legemet som vort Velbefindende kræver. Man
forbedrer imidlertid ikke her Sagen ved øgede
Masser af Klæder, men ved Bevægelse og frisk Luft.
Heller ikke bør vi indrette os saaledes, at vort
Legeme ikke taaler Kulde. Daarlig er den udrustet
som svarer hvert Vindstød med Snue, Diarrhoe
eller anden Sygdom. Erfaring og Reflektion maa
her komme Instinktet tilhjælp. Instinktet byder
mig at rydde tilside det Ubehag jeg føier, naar jeg
fryser, ved Bevægelse eller varmere Klæder, eller
begge Dele i Forening. Men Erfaringen siger mig
ogsaa, at jeg undertiden ikke kan ty til nogen af
disse Udveie; jeg maa derfor hærde mit Legeme,
saa det kan taale Temperaturforandringer. En
saadan Hærdning fremmes bedst ved passende Bad,
Ophold i fri Luft og Legemsøvelse. Den Badeform
som maaske er den bedste, naar det gjælder at
hærde Legemet, er de finske Badstubad. Og de
begynder nu lykkeligvis atter at komme til Hæder
hos os. Jeg vilde blot ønske, at de blev anvendt
ligesaa meget af Kvinder som af Mænd. Thi
Kvinderne har stor Grund til at hærde sit Legeme.
(Forts.)
Notiser.
Sveriges første kvindelige Gartnerskole blev allerede aabnet
i Midten af denne Maaned. Kurset skal vare 4 Maaneder.
Prisen er Kr. 30 pr. Maaned for Kost, Logi og Undervisning —
som man vil se en meget rimelig Betaling. Foruden
Undervisning i alt hvad der til Have og Blomster hører, afholdes
ogsaa et Kursus i Husholdningslære, særlig omfattende
Tilberedning og Konservering af alle Havens Produkter. Kurset
afsluttes med Eksamen, Uddeling af Testimonier samt en liden
Udstilling af Sommerens Frugter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
