- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
226

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 10. Juni 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

URD

Men —snakker man rigtig godt med en af dem,
som skal ind i Kolonien, saa er han nok altid saa
elskværdig at slippe en ind.

Medens vi gaar nedover Gangen, fortæller han
os, at enhver Arbeider kan faa leiet et Stykke Jord
af det Aktieselskab, som eier Grunden, for nogle
ganske faa Kroner.

Arbeideren gaar saa herud om Vaaraftenerne,
naar han er færdig paa Fabriken, og saa faar han
altid fat i nogle Bord og Brætter, og har han en
god Kammerat, saa faar de i en Fart Brættene høvlet
og saget til og spigret sammen, og en to tre staar
det nydeligste lille Hus paa hans Grund. — Bliver det
saa nogle Godveirsdage udover Vaaren, maler han
Huset pent med de Farver, han liker bedst, og han
lager dygtigt med Terpentin i Malingen for at det
skal tørke fort; thi nu kunde, det jo være morsomt
at faa Familien ud en Aften snart. —

Ja, — saa skulde han jo ogsaa have en liden
Flagstang; — den bliver reist enten foran Huset eller
oppe paa Taget, og saa heises Dannebrog i Top den
første Aften Konen og de Smaa kommer ud til
Villaen. —

Og saa giver de sig til at grave og skuffe og
spade allesammen; — men det gaar alligevel efter
en Plan: dé Rabatter skal ligge dér, og dér skal der
være Blomsterhave og dér Kjøkkenhave.

Naar det saa bliver lidt lunt i Veiret, gaar han
lige fra Fabriken og ud til sit Landsted, hvor
Familien har været hele Dagen og solet sig, og hvor
nu Konen sidder med Aftensmaden, som hun har
lavet paa et Petroleumsapparat, færdig for sin sultne
og ivrige Mand.

Og naar saa det begynder at spire, alt det de
har saaet! — Allesammen, fra den alvorlige Fader
til den mindste, som krabber omkring paa korte Ben,
ser interesserede paa de spirende Blade og følger
Væksten med Undren og Ængstelse. —

Hver Kvæld tilbringes derude, hver Fritime,
hver Søndag. — Og dette, at arbeide med Jorden,
at se Planter spire og Blomster briste — hvilken
Farve gyder ikke det over Arbeiderens Sind, der er
sløvet af Maskinernes evige Dur. Ja, hvilket
Eventyr bringes ikke ind i disse Menneskers Liv, — disse
Mennesker fra de soliøse Baggader!

Ingen Jorddrot kan træde stoltere paa sine
vidtstrakte Besiddelser end den fattige Arbeidsmand paa
disse faa Kvadratalen, dyrket op af hans egen Haand.
— Ingen Konge kan være stoltere af sit Slot end
denne simple Arbeider, der i Aarenes Løb forandrer,
forskjønner sin Villa paa de snurrigste Maader.

Villa Augusta, Villa Nora, Sindsro, Aftenrøde —
saaledes hedder disse Villaer. Og Taarnborg,
Marienborg, Julianehøi og mange andre stolte Navne. —
Enhver Stilart er repræsenteret; — nogle har endog
faaet en Loggia foran sit Hus, med humleomvundne
Søiler og i Baggrunden et herligt Landskab med
Hav og Fjeld og Bræer malt paa Gjærdet. —

Det vilde føre ud i det uendelige at regne op
alle de Prydelser, hvormed disse smaa Bygværker
er udstyrede. Men ét ser man overalt: med hvilken
Kjærlighed alt er stellet til og fiffet op, og hvor
megen Hygge og Glæde Beboerne har af disse smaa
Lysthuse.

*



* *

Kanhænde det Hele ikke høres videre rart; men
jeg syntes nu, det var saa storartet. Thi der er intet

saa trist som disse ensformige, idiotiske Maskiner,
der gjør Menneskene til Dele af sig selv. Og jeg
syntes det var saa storartet at se, at der virkelig
ogsaa ind i disse Folks Liv kunde bringes Solskin og
Naturglæde, denne den nobleste og mest uegennyttige
af alle Menneskefølelser.

Og at der ind i disse Byernes Stedbørns Sjæle
ogsaa kunde komme andre Tanker end Hadets,
Misundelsens og Bitterhedens.

Derfor syntes jeg at disse smaa Dukkehuse var
saa storartede. Der vokste Løv op af Jorden
omkring; og Løv er sundt, det renser Luften for onde
og giftige Sygdomsbakterier.

Arbeiderkolonierne er som friske Pletter inde i
de sorte, hæslige Bylder, der findes paa enhver Storby,
og som kaldes Fattigkvarterer.

Det er snart Sommer i Skogen

Det"liderjmod Sommerens Tide

— Dagene sagtelig glide.
Hver Sangfugl gladelig synger

— Ungbirken staar og gynger. — —

Og Skogen eier saa sval en Duft,
og Skogen den eier jo Blommer.
Skogen aabner i Fred sin Favn
for hver en Fredløs som kommer.

Jeg træder stilt i den store Hal, —
ti Skogen den ligner en Kirke,
saa festklædt staar den med Tol og Gran
imellemide skinnende Birke,

Men Hallen selv ber sin stille Bøn,
og Gjøgen den kalder til Kirke,
Smaablommerne breder en Alterdug,
som ingen Prinsesse kan virke.

Som Barn jeg drømte mig mangen Gang
et Slot og et Rige derinde.
Saa lyst og saa fagert et Eventyrland
der var ei i Verden at finde

Naar Dagen sendte fra Aasens Bryn
sit sidste, sit straalende Minde —
da var det vel Glans fra det guldtækte Tag
paa Slottet, som kneised derinde.

Jég stod og lytted en Sommerdag
til Granernes susende Tale —
det var som hørte jeg deilig Musik
fra vældige, straalende Sale.

Og bær’ du en Sorg i dit stille Sind,
du ønsker at ingen faar kjende —
da gaar du en Soldag i Skogen ind
og digter en Høisang til hende.

Og alle fæle og glubske Dyr,
de vildeste Rovdyr vi kjender —
den bomstærke Bamse, den fule Ræv,
de var mine kjæreste Venner.

Men end har Skogen sit Drømmeslot,
og end har den Friskhed og Blommex-.

— End staar Skogen med aaben Favn
for hver en Fredløs som kommer.

Johan Sverdrup Holt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:08:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free