Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. Lørdag 10. Juni 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
URD
Men —snakker man rigtig godt med en af dem,
som skal ind i Kolonien, saa er han nok altid saa
elskværdig at slippe en ind.
Medens vi gaar nedover Gangen, fortæller han
os, at enhver Arbeider kan faa leiet et Stykke Jord
af det Aktieselskab, som eier Grunden, for nogle
ganske faa Kroner.
Arbeideren gaar saa herud om Vaaraftenerne,
naar han er færdig paa Fabriken, og saa faar han
altid fat i nogle Bord og Brætter, og har han en
god Kammerat, saa faar de i en Fart Brættene høvlet
og saget til og spigret sammen, og en to tre staar
det nydeligste lille Hus paa hans Grund. — Bliver det
saa nogle Godveirsdage udover Vaaren, maler han
Huset pent med de Farver, han liker bedst, og han
lager dygtigt med Terpentin i Malingen for at det
skal tørke fort; thi nu kunde, det jo være morsomt
at faa Familien ud en Aften snart. —
Ja, — saa skulde han jo ogsaa have en liden
Flagstang; — den bliver reist enten foran Huset eller
oppe paa Taget, og saa heises Dannebrog i Top den
første Aften Konen og de Smaa kommer ud til
Villaen. —
Og saa giver de sig til at grave og skuffe og
spade allesammen; — men det gaar alligevel efter
en Plan: dé Rabatter skal ligge dér, og dér skal der
være Blomsterhave og dér Kjøkkenhave.
Naar det saa bliver lidt lunt i Veiret, gaar han
lige fra Fabriken og ud til sit Landsted, hvor
Familien har været hele Dagen og solet sig, og hvor
nu Konen sidder med Aftensmaden, som hun har
lavet paa et Petroleumsapparat, færdig for sin sultne
og ivrige Mand.
Og naar saa det begynder at spire, alt det de
har saaet! — Allesammen, fra den alvorlige Fader
til den mindste, som krabber omkring paa korte Ben,
ser interesserede paa de spirende Blade og følger
Væksten med Undren og Ængstelse. —
Hver Kvæld tilbringes derude, hver Fritime,
hver Søndag. — Og dette, at arbeide med Jorden,
at se Planter spire og Blomster briste — hvilken
Farve gyder ikke det over Arbeiderens Sind, der er
sløvet af Maskinernes evige Dur. Ja, hvilket
Eventyr bringes ikke ind i disse Menneskers Liv, — disse
Mennesker fra de soliøse Baggader!
Ingen Jorddrot kan træde stoltere paa sine
vidtstrakte Besiddelser end den fattige Arbeidsmand paa
disse faa Kvadratalen, dyrket op af hans egen Haand.
— Ingen Konge kan være stoltere af sit Slot end
denne simple Arbeider, der i Aarenes Løb forandrer,
forskjønner sin Villa paa de snurrigste Maader.
Villa Augusta, Villa Nora, Sindsro, Aftenrøde —
saaledes hedder disse Villaer. Og Taarnborg,
Marienborg, Julianehøi og mange andre stolte Navne. —
Enhver Stilart er repræsenteret; — nogle har endog
faaet en Loggia foran sit Hus, med humleomvundne
Søiler og i Baggrunden et herligt Landskab med
Hav og Fjeld og Bræer malt paa Gjærdet. —
Det vilde føre ud i det uendelige at regne op
alle de Prydelser, hvormed disse smaa Bygværker
er udstyrede. Men ét ser man overalt: med hvilken
Kjærlighed alt er stellet til og fiffet op, og hvor
megen Hygge og Glæde Beboerne har af disse smaa
Lysthuse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
