Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. Lørdag 22. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
URD
Stolperne syes paa følgende
Maade: man stikker ned i Midten og
op til hver Side hveranden Gang.
(Fig. 2). Det gjælder at trække lige
fast til for hver Gang, for at faa
Stolpen jevn og pen. Til
Klostersømmen bruger maa ialmindelighed
Klostergarn 4, og til Hardangersømmen almindeligt
Snellegarn Nr. 16.
Naar man gaar over til ny Stolpe,
svinger man saaledes: fFig. 3) og
naar man har syet 31/*? Stolpe, syr man
et Pyntesting (Fig. 4),
hvorefter Ruden syes
færdig.
T den klare Rude i Midten syes
Klostersømmen 4 St. over 4 Traade,
5 Sting over 8 Traade og 4 Sting over
Fig. 4.
Suar.
Til en 19 aarig, som ønsker at vide, hvordan hun skal være
for at tiltale en Mand.
Kjære, læg aldrig an paa at vinde specielt Mændenes Gunst!
Det er ikke Umagen værd. Jeg mener: Deres Gunst, som vindes
ved et mere eller mindre fint Koketteri, er det ikke lønt at
anstrenge sig for, selv om De derved kunde opnaa at samle om
Dem en hel Stab af Kurtisører; thi om end Deres
Forfængelighed derved et Øieblik tilfredsstilles, saa vil De snart blive kjed
og led de fade Komplimenter — forudsat at Deres Hovedinteresse
ikke er lutter Tant og Fjas.
Ønsker De derimod at vinde Venner — gode, trofaste
Venner baade blandt Kvinder og Mænd — saa er det en anden
4 Traade.
Knuderne syes saaledes :
(Fig. 5) man tar et nyt
Sting til den Side, hvor Traaden er,
saa man faar en Løkke, tar fire Kast
paa Naalen og trækker fast til mod
den Kant Knuden skal ligge. (Fig. 6).
Fig 5.
Fig. fi.
Til Krydset trækker man blot en Traad
igjennem frem og tilbage, og tar et Par Kast paa Naalen
paa Tilbageveien i hver af Ruderne.
L. L.
Sag. Gode Menneskers Venskab er mere Værd end Guld, og det
vinder De, kjære 19 aarige, ved at arbeide paa at blive god selv.
Tænk ikke: nu maa jeg anstrenge mig for at være elskværdig,
jeg maa rigtig se at finde paa noget for at behage mine
Omgivelser; thi derved blir Deres Væsen kun forcert. Nei, De maa endelig
ikke gaa omkring og studere paa, hvorledes De skal opføre Dem
for at blive afholdt! men sæt Deres Glæde i at gjøre andre glade,
vis alle, De kommer i Berøring med, Venlighed, vær hjælpsom,
og De vil blive tidobbelt belønnet ved alle de lyse Smil og
venlige Blikke, som De faar til Tak. Og naar De gjennem dette
Arbeide paa Dem selv — for Arbeide vil det koste — har lært
at kjende Dem selv og Menneskene, og De da skulde træffe en
Mand, som De tiltaler og som tiltaler Dem saa meget, at De
intet heller vil end leve Livet sammen med ham, nu, saa kan
De trøstig vove det. Claudine.
Praktisk Raadgiuer.
At vaske hvide
Silkeblonder. Dagen før
Silkeblonderne skal
vaskes, skjærer man
et Stykke Sæbe i
Smaastykker, har disse
i blødt Vand og lader
dette koge til Sæben
er helt opløst; Luden
er da temmelig tyk.
Man traakler derpaa
Blonderne sammen og
vasker dem to Gange
igjennem næsten uden at gnide dem, kun ved at ryste. Saa
skyller man Blonderne flere Gange i rent Vand, og derpaa i
tjMid Kaffeklaring, hvis de skal være krémgule, i lidt Blaavand
hvis man ønsker lidt blaaligt Skjær. Man maa dog ikke gulne
Blonderne i den ene Vask og blaane dem i den anden; derved
vil de kun blive graa. Man trykker Blonderne let op af Vandet,
lægger dem i et rent Klæde og stryger dem et Par Timer efter
paa Vrangen. Iforveien maa Blonderne pilles vel ud, saa
Mønstret kommer godt frem. Stryges raskt.
Vandglas som Egbevarer. Herom skriver en Lærer i
„Tidsskrift" for Fjærkræavl:
Naturen har sørget for Beskyttelse i Form af et tyndt
eggehvidelignende Dække paaSkallet. Vaskes denne Substans væk,
gaar Egget hurtig i Forraadnelse, og hverken Kalk eller Salt kan
bruges til at erstatte et saadant Dække. Luftens Paavirkning
Fig. 2.
Fig. 3.
vil derfor naturligst undgaaes ved at man benytter en Blanding, der
saavidt muligt nærmer sig det naturlige Dække, og en saadan
finder man i, hvad man kalder Vandglas; der er Soda-og Kalisilicat.
Sodasilicatet er almindeligst og billigst. Bruger man Ankere
eller Tønder af Træ til at pakke Egggene i, bør de først skylles
grundig med kogende Vand saa de bliver rigtig rene. Vandglas
er et billigt Stof, der vil koste omkring 2 Kroner for 3.80 Liter
eller nok til 30 Snes Eg.
Brug rent Vand, dér iforveien er godt kogt og derefter afkjølet.
Til 10 Dele Vand sættes 1 Del Vandglas. Pak Eggene i en
Krukke og øs en saadan Opløsning over dem. Opbevar dem
paa et kjøligt, mørkt Sted. Hvis man opbevarer Eggene paa et
altfor varmt Sted, vil Silicatet afsætte Bundfald, og Eggene bliver
saaledes ikke tilstrækkelig beskyttet. Vask ikke Eggene, før de
pakkes ned; thi derved ødelægges deres Holdbarhed, idet nemlig
det klæbrige Dække paa Skallets Yderside opløses. Naar man
pakker Eggene ned, maa man kun tage friske Eg, da andre ikke
vil Jmnne bevares og kan komme til at skade de Øvrige.
Alle nedpakkede Eg indeholder lidt Gas, og i kogende Vand
vil saadanne Eg springe itu. Dette kan imidlertid forebygges
ved med en Knappenaal at gjøre et Hul i den butte Ende af
Egget. Naar man skal gjøre dette, sætter man Knappenaalspidsen
mod Eggeskallet og giver Naalen et raskt Slag, netop saavidt at
Naalen gaar igjennem Skallet uden videre at skade Egget.
Middel mod Hikke. Tag et Par Draaber Rum paa et Stykke
Sukker, eller synk lidt Tobaksrøg.
At fjerne Frugtpletter fra Knive. Et let Middel til at fjerne
de mørke Flekker Kniverne faar naar man bruger dem til Frugt
— hvad man forøvrigt aldrig bør gjøre — er at gnide dem med
en Uldklud, dyppet i Stenkulaske.
nmnmiB^HHaHnHiHHiiHHBMaHB
Indhold: Idyl (Digt med Titelvignet). Af Fru Johanne
Vogt. — Brødrene (Forts.) — Urd. — Kvindekongressen i London
(med Billede.) — Sagnet om den hellige Gral. — Fra Landsgutten
til Bygutten (Digt.) Af S. G. — Lidt- mer om Bengjøring. Af
Benedicte Biynildsen. — Hardangersøm (med Billeder). Af L. L
— Svar. — Praktisk Raadgiver. (Med Titelvignet).
’Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
