Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. Lørdag 29. Juli 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U K i)
*2<H>
Kvindekongressen i London.
De der har fulgt
Kvindekongressens Forhandlinger fra Begyndelsen af, og
som har lagt Merke til
Navnene paa de Talere der
har optraadt, vil have været
opmerksomme paa, at disse
væsentlig har tilhørt „the
upper ten thousand",
og at Arbeidsklassen har
været yderst sparsomt
representert. Dette var et
Forhold som ogsaa flere af
de Ledende ved Kongressen
beklagede meget. Det
kunde imidlertid ikke
afhjælpes, da der var
udsendt Indbydelse til Ar
beidsklassens Kvinder saavelsom til Damer af den høiere
Societé. Grunden til at saa faa af den første Klasse var
fremmødt, kunde derfor alene tilskrives økonomiske
Vanskeligheder.
Den sjette Mødedag, Lørdag, holdtes kun
Sektions-møder om Formiddagen. Med den intense Arbeidskraft,
Kongressens Deltagere syntes at være i Besiddelse af, havde
man dog i Løbet af de to og en halv Time Forhandlingerne
varte, holdt mange Foredrag og ført vigtige Diskussioner over
Emner som Musik, Opdragelse, prestelig Virksomhed,
Coopera-tion og Organisation som en Faktor i den sociale Udvikling,
hvilket sidste Emne havde samlet en stor Skare Tilhørere i
St. Martin’s Town Hall. Lady Aberdeen, der præsiderte,
benyttede Anledningen til at takke de mange der havde deltaget
i Kongressen, og som havde bidraget sit til at gjøre den til, hvad
hun troede den var blevet — en stor Succes. Kongressen
havde ikke været et Resultat af nogle Ugers eller Maaneders
men af Aars Arbeide og Vækst, og de havde Grund til at
gratulere hverandre med Resultaterne. Kongressen havde paa en
paatagelig Maade lagt for Dagen den uhyre Fremgang de
forskjellige Grene af Kvindernes Virksomhed havde havt. Disse
Lady Aberdeens Ord modtoges af de Tilstedeværende med stor
Begeistring.
Mrs. May Wright Sewall holdt derpaa et meget interessant
Foredrag om Organisation blandt Kvinderne i Amerika. Organisationen
var en Følge af Bevidstheden om individuel Svaghed; men
denne Styrke i Forbund havde ogsaa sin Svaghed, den nemlig,
at man blev staaende adskilte i forskjellige Grupper. Den
Tanke var derfor begyndt at dukke op, hvordan man skulde
kunne slaa en Bro mellem disse forskjellige Grupper, og det
var denne Tanke som dannede selve Roden til det store
Verdensforbund. Nu var de samlet for at slaa en Bro ogsaa over den
brede Kløft Nationerne imellem og for at bringe social Fred, en
Fred der skulde banlyse Sladder og Bagtalelse og opbygge
Loyalitetens Aand Kvinder og Kvinder imellem.
Om Eftermiddagen gav Biskopen og Bispinden af London
•et „Garden Parly" for Kongressens Deltagere. Himlen var hele
Tiden mørk og overskyet, men ikke enRegndraabe forstyrrede
•det glade Selskab der nu efter et haardt og godt Arbeide
var samlet til Fest. De straalende Toiletter tog sig glimrende
ud mod den Baggrund en engelsk Park byder, og de
Bekjendt-skaber som her stiftedes under Trærnes hvælvede Buer og til
Musikens Toner, havde sikkerlig ogsaa sin Betydning som Led i
det store Stevne.
Søndag holdtes i Forbindelse med Kongressen
Gudstjeneste i forskjellige Kirker og Kapeller. I Westminster Kapel
prædikede en kvindelig Prest fra Amerika, Miss Anna Shaw,
der i varmeog veltalende Ordelag talte for religiøsTolerance og
betonede Nødvendigheden af moralsk Mod og Styrke hos Mænd som
hos Kvinder.
Blandt de mange der denne Søndag fra Prækestolen
udtalte sig til Fordel for Kvindebevægelsen, var ogsaa en jødisk
Rabbin. Kvinderne, ytrede bl. a. denne, var ikke længer
tilfredse med at blive henvist til
A sort af cage bird life, horn in a cage,
accounting that to leap from perch to perch
was aet and joy enough for any bird.
De var begyndt at bede som de unge Kvinder tilforn:
Giv os Arv midt iblandt vore Brødre og Fædre! Med Hensyn
til meget af hvad de klagede over, som de uretfærdige
Løns-vilkaar, Udelukkelse fra Fattigvæsenet og fra Deltagelse i de
kommunale Stillinger osv., kunde det Skriftens Ord anvendes
paa dem: Zelophebads Døtre taler ret. Men en Lektie kunde
vor Tids Kvinder lære af hine, den nemlig, at de ikke
arbeidede bare for sit eget eller sin Families Vel, men for hele sit
Kjøns Ære, Velfærd og Lykke, og at de aldrig forfegtede sin
Sag ved støiende Deklamationer eller ekstravagante Fordringer,
men ved mild Bestemthed og forstandige Argumenter, fremført
paa en behagelig Maade, mens de aldrig kastede Vrag paa den
værdige Maadeholdenhed og dybe Følelse af Pietet der udgjorde
saavel Kvindernes Ynde som Styrke.
I en af Londons Kirker talte samtidig Pastor Haweis om
Kvinderne og Krigen.
Møderne Mandag havde allerede et større Præg af Uro
over sig. Der syntes at merkes Spor af en Smule Træthed og
Slappelse, noget der forøvrigt ikke var] at undres over efter
de mange Dages anstrengende Arbeide for Tilhørere som
for Talere.
Ved et Sektionsmøde i Westminster Town Hall drøftedes
Spørsmaalet om
Jordbrug som Beskjæftigelse for Kvinder.
Der syntes kun at være en Mening om, at Jordbruget i
sine forskjellige Grene egnede sig udmerket for Kvinder.
Særlig nævntes Meieridrift, Fjærkræavl og flere andre Bierhverv
som særlig passende. Professor James Robertson fra Kanada
anbefalte Kvinderne at gjøre sin Indflydelse gjældende hos
Statsmagterne og Pressen til Ophjælp af Jordbruget. I Kanada
havde den Opfatning overalt gjort sig gjældende, at Jordbruget
frembød for store Vanskeligheder for den enkelte, og at Staten
derfor maatte træde støttende til. Flere af Talerne gik mere
ind paa Enkeltheder, saaledes den høitstaaende engelske Dame
Lady Wernon, der meget sterkt betonede, at de Kvinder der
lagde sig efter Meieridriften særlig burde have Osteproduktionen
for Øie.
Emigration af Kvinder,
og den store Mangel paa Tjenestepiger eller paa Kvinder der
var villige til at udføre husligt Arbeide ved de britiske
Kolonier, -var Diskussionsemnet ved et af de andre Sektionsmøder.
Præsidenten, Baronesse Mac. Donald, erklærte, at hun var
en varm Talsmand for Udvandring, naar denne blot skeede paa
en fornuftig Maade. Men Udvandrerne maatte være udholdende,
taalmodige og arbeidssomme, hvis de skulde have Fremgang.
Lord Strathcona talte om Kanadas Aabning for Emigranter.
Der behøvedes Folk tned Kapital men ogsaa Jordbrugere,
Arbeidere og Tjenestepiger. Ja det mest presserende Behov var
Tjenere, unge Kvinder med Kjendskab til en Husholdning, og
som virkelig vilde gjøre Nytte for sig.
Da Talen var om Kanada, tog Lady Aberdeen Ordet, idet
hun en Smule harcellerte den Opfatning at Kvinderne bare
havde at gifte sig, saasnart de satte Foden paa kanadisk Grund,
mens en anden Dame med megen Humor udviklede, hvor
udmerket det vilde være, om de Familier af Middelklassen som
sendte sine Sønner til Kanada ogsaa sendte eu Søster med dem.
I et af Eftermiddagsmøderne forhandledes Spørsmaalet om
Beskyttelse af Fugle og Dyr i det Hele, og alle der udtalte
sig var enige om det barbariske og grusomme i den daarlige
Mrs. Leopold Rotschild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
