- Project Runeberg -  Urd / 3. Aarg. 1899 /
316

(1897)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 12. August 1899 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UHD

Kristiania den 9/s 99.

Kvinder som Gaardbrugere er jo forsaavidt ikke
noget nyt for os her i Norge. Mangen en Enke har
strævet og slidt for at drive Gaarden godt frem til
den ældste Gutten var kommet til Skjels Aar og
Alder, og mangen „Garjente" har skjøttet sin Jord
og sine Agre og styrt sin Gaard ligesaa godt som
nogen Mand. Ja vi kjender en kvindelig Student
etsteds i en af Norges store Dale, som forlod Bogen
da hendes Far døde, overtog det store, vanskjøttede
Brug, som hendes Brødre ikke kunde magte, og
reddede, og det med Glans, det gamle Familiegods fra
at gaa over i fremmede Hænder. Men de her
nævnte Kvinder hører blot til Undtagelserne, det
eide tilfældige Omstændigheder som har sat dem i
Stillingen; ikke engang Lyst og Anlæg har altid
været de afgjørende Faktorer. Men skulde ikke
dette være et Felt ogsaa for mange af de Kvinder
som nu slider sig ud med at undervise i Musik,
give Privattimer eller stirre sine Øine fordærvet med
fine Broderier, og som kanske mangen Gang længes
saa saart efter Landlivets Glæder og Arbeider?
End om disse flk en rationel Uddannelse i
Gaard-brug og begyndte at kultivere Jorden? Vilde ikke
det være et sundere Arbeide og kanske et mere
lønnende Arbeide ogsaa end alt det andet „Smaapusleri"
unge Kvinder nu søger at tjene sit Brød med?

Der er saa mange om det Arbeide før, vil
maaske nogen sige, og Bonden har sandelig vanskelig
nok for at soutinere uden flere Konkurrenter! Det
er sandt; men mon ikke intelligente, dannede unge
Kvinder, der havde sat sig ind i det moderne,
tidsmæssige Jordbrug, skulde kunne optage mangen en
Erhvervskilde som hidtil har ligget brak ? Og mon
ikke Jorden kunde udnyttes ganske anderledes mange
Steder end nu er Tilfældet? Fagmænd har jo
forøvrigt forlængst besvart dette Spørsmaal bekræftende.

1 England oprettede for et Aars Tid tilbage en
meget fremstaaende Dame, Lady Warvick, en Skole
for kvindelige Gaardbrugere. Skolen omfatter
Undervisning i Markarbeide, Gartneri, Meieridrift, Botanik,
Birøgt, Fjerkræavl, Syltning, Slagtning og alt hvad
•der til et Gaardbrug og en Husholdning paa Landet

hører. Paa Anlægget er hele Haver af Frugt,
Nødder, Roser, Grønsager osv., et stort Fjøs, Meieri og
en stor, tidsmæssig Hønsegaard. Dygtige Specialister
underviser i de forskjellige Fag, af hvilke Eleverne
kan vælge en eller flere, alt efter Lyst eller
Omstændigheder. Saaledes er der ved Skolen en ung Elev
som efter endt Uddannelse skal overtage
Overgartneriet ved sin Fars Gods.

Det er Lady Warvicks Haab i en nær Fremtid
at grundlægge smaa Agerbrugskolonier for de
færdige Elever. Hver Koloni skal efter Planen bestaa
af 8 å 10 smaa Huse med tilstødende Mark og Have,
mens Kolonisterne selv vælger en af sin Midte til
at forhandle Produkterne — Smør, Ost, Eg, Frugt,
Grønsager, Honning, Blomster, Poteter, Korn osv.

Om Skolen og dens Fremgang forøvrigt kan
man naturligvis endnu intet sige, da det hele Anlæg
kun er i sin Vorden.

Moder.

Aa kunde jeg endnu engang faa se
ind i dit kjærlige Øie —
glemme jeg vilde al min Ve —
for Herren i Tak mig bøie.

Aa kunde jeg endnu engang faa se
Smilet det kjendte og kjære, —
synge jeg vilde, juble, le
trods Tankernes mørke Hære.

Aa kunde jeg endnu en eneste Gang
faa knæle ned ved din Side,
lægge det trætte Hode i dit Fang
og glemme al Verdens Kvide.

Aa kunde jeg endnu engang faa se
og kysse de kjære Hænder, —
høre de fromme Læber be
for Barnet, du allerbedst kjender.

For dette Barn, d u elsked saa høit,
at alt du gjerne det skjænked, —
for dette Barn, d i g elsked saa høit,
skjønt det ofte dig saared og krænked.

Nu er du borte, jeg ser dig ei mer,
hvorhen end Øiet jeg vender. —
En Jordhøi er alt, mit Øie ser,

— mit Hjerte i Længsel brænder.

Moder, jeg trænger saa saart dit Raad,
kan slet ikke klare „Verden",
Øiet som oftest er fuldt af Graad

— forlængst er jeg træt af Færden.

Træt af mig selv, som aldrig naar
did, jeg saa gjerne vilde:
følge ham, for hvis Throne du staar,
følge ham aarle og silde.

Aa Moder bed, at seire jeg maa

i Kampen mod alt det låve,’

at jeg engang kan Maalet naa

og mødes med dig i Guds Have. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:08:22 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urd/1899/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free