Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 12. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
URD
Lys i dem. Pludselig vendte han Blikket bort, og det gamle
forgræmmede Udtryk lagde sig atter over hans Ansigf.
— Hvad vil du mig*? Mig, Betleren, som om nogle faa
Dage vil forlade Fædrenehjemmet, og som er glad ved at forlade
et Sted der har røvet alt fra ham. Hvorfor kommer du og
minder mig om den Uret som jeg har begaat mod dig, om den
Skyld som Sønnen føiede til Farens. Saaret bløder friskt nok
alligevel! Hvad vil du? Gaa!
— Nei, nei, jeg vil ikke gaa; vi hører sammen — jeg
tilhører dig! Her er min Plads! Hvad spørger jeg efter, at du
engang har stødt mig bort fra dig! Jeg elsker dig, og vil ikke
taale at den Mand der var min, og er min, bukker under for en
falsk Indbildning!
Han svarte ikke; han sank kun endnu mere sammen i
Lænestolen.
— Hermann, elsker du mig virkelig ikke mere? fortsatte
hun med lav Stemme. Vil du støde mig bort ? Vi er begge to
saa alene, saa forladte — skulde vi ikke bedre kunne bære
vor Skjæbne naar vi staar ved Siden af hinanden? Idet hun
ligesom uvilkaarlig strakte Hænderne ud mod ham, var hun
traadt nærmere hen til ham.
En Stønnen trængte frem fra hans Bryst, og den kraftige
Mand hulkede.
— Hermann!
— Edda! raabte han og omklamrede hendes Knæ. Er det
da virkelig sandt? Du vil være hos mig, du som er det eneste
Menneske i Verden jeg endnu elsker? Du kommer til mig, der
lumpent forlod dig? Du, en Kvinde, formaner mig til at være
en Mand?
— Ja, fordi jeg elsker dig Hermann!
Hun strøg blidt med Haanden henover hans Haar, hvor der
viste sig en bred Sølvstribe.
Da sprang han op og drog hende med sig hen til Vinduet,
ind i det fulde-indstrømmende Sollys, mens hans Ansigt straalede.
— Jeg hilser dig velkommen, min Sol! Klart og lyst vil
det nu blive i min Sjæl, fordi jeg har dig, Edda, dig, du sterke
og ædle.
Edda trykkede sig op til ham, med et alvorligt, forklaret
Udtryk i sit Ansigt.
— Saaledes ønsker jeg at se dig, Hermann! Sterk og fri!
Han saa ud i Solskinnet med vidt aabnede Øine og lagde
Armen fast om hende, mens hans Blik fulgte en Fugl, der i
rolig Flugt fløi henover Parkens Trær, op imod Lyset.
— Lad ogsaa os stræbe saaledes opad, Edda — mod Solen
og Lykken, og han viste med Haanden i den Retning Fuglen fløi.
Ende.
Unge Piger.
Af - g
IIII.
Den kvindelige Student.
t skildre en kvindelig Student som en
Type er ikke korrekt, dertil er hun et
for variabelt Begreb. Det blir at samle
altfor mange Personligheder under en
Hat. Det er netop Feilen det, at hun
saa længe har været betragtet som en Type, og det
en ganske aparte merkelig - en, som noget Kvinderne
har havt Respekt for, og været imponeret af, som
noget Mændene har frygtet som Konkurrent, foregi-
vet at foragte og behandlet som Neutrum, en
Mellemting mellem Mand og Kvinde. Og ikke bare som
Konkurrent har Mændene frygtet hende, de [har
ogsaa frygtet for at tabe sin Overlegenhed, den de
som Skabningens Herrer havde Monopol paa, og de
har gruet for at føre en virkelig jevnbyrdig
Konversation om høiere Emner, for det hørte ogsaa med
til Begrebet kvindelig Student, at hun ikke kunde
snakke om hverdagslige Ting. En kan i det hele
vanskelig tænke sig noget mere skrækindjagende
interessant og lærd og samtidig kjedeligt og tørt end
en kvindelig Student eller noget mere flittigt, for
hun læser hele Dagen, det ialfald er alle Mennesker
overbevist om.
Nu vil man maaske sige, at denne Opfatning
er gammeldags, at man for længe siden er kommet
over den. Aa ja, men sandelig sidder der meget
igjen. Forholdet er slig, at en kvindelig Student
helst faar Lyst til at gaa Inkognito gjennem Livet,
specielt i Selskabslivet. Ved dere, hvordan det gaar
hende paa Bal? Hun kjører afsted hjemmefra, glad
og fornøiet med Balfeber ganske som en anden ung
Pige, og alt gaar umerket, indtil Vertinden af bare
Velvilje presenterer hende som Student. Der staar
formelig noget koldt af Ordet. Herrerne trækker
sig tilbage. Iaften vil de more sig, danse og præke,
men „bare om løst og fast." Endel engagerer dels
af Pligt dels af Nysgjerrighed, og saa begynder alle
Konversationen: „Frøknen er jo Student, hvordan
liker De Studiet?" eller „Frøknen interesserer sig
naturligvis levende for Kvindesagen?" osv. hele Aftnen.
Og „Frøkenen" selv ønsker i al Stilhed at tage
Hævn over den velvillige Vertinden. Det er ikke
Overdrivelse, for jeg har selv oplevet det mere end
engang.
Og ved dere saa, hvad en kvindelig Student
virkelig er? Hun er først og fremst ingen Type.
Og hun er slet ikke hævet over det Hverdagsligt.
Kan hænde gaar De en Dag paa Gaden og hører 2
Damer ivrig diskutere en ny Vaardragt, og saa er
det to kvindelige Studenter. Eller De kommer ind
i et Værelse og hører en Flok unge Piger diskutere
Madlavning paa en saa erfaren og varm Maade, at
det ikke vilde gjort den mest huslige unge Pige
Skam. Og saa er det kvindelige Studenter. Eller
de kan en Morgen se en ung Pige tørre Støv og
ordne Blomster med en Iver og Optagethed, som om
hun aldrig skulde interesseret sig for andet. Og saa
er det en kvindelig Student.
Men Studiet da, vil De indvende, hun kan da
ikke faa Tid til sligt, naar hun skal studere, hun maa
jo tabe sine kvindelige Interesser, naar hun skal drive
og læse akkurat som Mændene. Det kan tilsyneladende
være noget i dette; men nogen Tid faar hun altid, og.
Interessen svigter ikke, for det er netop det, at hun
læserikke akkurat som Mændene, hun forandrer ikke
sin kvindelige Natur, ogsaa i Studiet tager hun med sin
specifikt kvindelige Synsmaade og sin individuelle
Personlighed, for hun er ingen Type, hun er ikke noget
Neutrum, som i sin Stræben for at ligne Manden, ham
hun aldrigvil komme til at ligne, ødelægger sin
Kvindelighed, slig at hun ikke blir hverken Fugl eller Fisk.
Vel kan det være at Aandsarbeidet bringer hendes
Intelligens og Logik til høiere Udvikling end de fleste
andre Kvinders, men heller ikke foragter hun Husstel
og legemligt Arbeide. Og hun opgiver ikke sin
Skjøn-hedssands eller sin ungdommelige Lyst til at more sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
