Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. Lørdag 12. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
URD
Syltede Figener.
1 Kg. Figener faar et Opkog i Sjøvand; naar de er møre,
lægges de paa et Klæde, saa Vandet kan rinde af. 3/i Kg.
Sukker og V3 Llter Eddike, lidt Vand og nogen Nelliker koges
sammen, Figenerne tilsættes og koges til de er klare, ialfald
ved Stilken; hældes i en Krukke med en Ske Sprit.
Syltede Nyper.
Nyperne afskjæres i begge Ender, og Kjærnene tages godt
ud. Lægges i koldt Vand en Time, optages. Bærrene udblæses^
lægges paa et Dørslag der hurtig neddyppes i kogende Vand,
saa alle Kjerner kommer vel ud. Lægges paa et Klæde, saa
Vandet rinder godt af. Lige Vægt af Sukker og Nyper. Suk.
keret koges med lidt Vand, saa det bliver en tyk Sirup,
Nyperne lægges i og koger til de er klare, tages af Ilden og hensættes
til de er afkjølet, hældes i Krukker.
Syltede Ferskener.
Halvmodne Ferskener sættes over Ilden med koldt Vand.
Naar de er møre, optages de, lægges paa et Klæde, kløves,
aftrækkes Skallet og udtages Stenene. For hver Kg. Frugt tages
11/4 Kg. Sukker. Sukker og Vand koges til en tyk Lage, til.
sættes Saften af en Citron, Ferkenerne lægges i, koges til de er
klare. Naar Massen er afkjølet, tilsættes den en Spiseske Sprit.
Hældes i en Glaskrukke og hensættes nogen Dage i et kjøligt
Rum. Hvis Syltetøiet da er begyndt at gjære, siles Lagen fra,
faar et Opkog med mere Sukker, Ferskenerne haves i og faar
paa ny et Opkog, hældes i Krukker. Vil man tilsætte lidt fin
Cognak, holder Syltetøiet sig længere.
Aprikoser og Pomerantser
syltes ligedan. _
Spørsmaal.
Kan Urd give mig Oplysning om et godt og forholdsvis
billigt tysk Pensionat, hvor man kan lære, foruden Tysk,
fornemlig Musik og om muligt Engelsk eller Fransk?
Margrethe.
Da jeg bor paa Landet, har jeg ikke Anledning til at deltage
i Fru Andersens Kurser i "Vask og Flekkeaftagning. Kan derfor
nogen give mig Besked om og hvor Sæberne „Sapone Colorito"
og „Sapone di perfectione er at faa tilkjøbs, om der følger
Brugsanvisning meel, og om man tilfredsstillende kan greie Vasken efter
den? Hvis Sæberne ikke er at faa hos Handlende, kan man
isaafakl faa dem hos Fru Andersen selv? J. R.
Kan nogen af Urds Læsere sige mig, hvorledes jeg kan faa
bort Fedtflekker af en rød Kjole, uden at det efterlader Merker.
Vilde gjerne have Svar snart. Felma.
Hvordan kan en Dame faa 10 — 15 Kr. fast Arbeide om
Maaneden for en Avis? n.
Suar.
1) Haandværkernes Stipendier.
2) Inden Juni Maaneds Slutning.
3) Til Indredepartementet.
4) Attester og Anbefalinger af kompetente Kvinder eller Mænd.
A. Til vedkommende Amtmand inden Udgangen af
September 1899.
Literatur.
Paris’ Mysterier. Roman af Eugéne Süe. Med 200
Illustrationer. 33-36 Hefte å 30 Øre.
Dyr og Vildmænd. Reiser i Sydafrika og
Nord-Vest-Australien. Af Knut Dahl. Med Illustrationer efter Fotografier taget
af Forfatteren. Ilte—12te Hefte ä 60 Øre.
Alb. Cammermeyers Forlag.
Vort Hjem. Udgivet af Emma Gad og Sofie Holten. Ilte
Hefte å 60 Øre. Det nordiske Forlag.
Praktisk Ftaadgiuer.
Lagring af Frugt.
"Ved Lagring af Frugt
er det meget om at
gjøre at holde Lyset
ude, da Frugten
holder sig meget bedre
og i langt høiere Grad
beholder sin fine,
aromatiske Smag naar
den ikke har været
udsat for Luftens
Paavirkning. Man maa
dog være forsigtig, saa
man ikke stænger den
friske Luft ude samtidig med Lyset; thi Frugten fordrer saa
frisk Luft som muligt.
For Hønsegaarden.
Følgende gode Raad for Hønsegaarden gjengives efter
„Tidsskrift for Fjerkræavl."
Kyllinger der nøier sig med koldt og fugtigt Nattekvarter
vil udvikle en unaturlig Fjærmængde, ’hvor godt man ellers
steller for dem.
At Dyrene har Skygge er af stor Betydning for Kuløren.
Kyllinger, der udelukkende er henvist til Solskin, vil ikke blive
smukke af Farve.
Gode Gulve. Hvis man om Høsten sprøiter Kalkvand i
rigelig Mængde paa Hønsehusets Vægge og har et Gulv af
stampet Lere, 8 å 10 Tommer over Jorden, vil man undgaa
Fugtighed og mange Sygdomme blandt Fjærkræet.
Affald af Hø, navnlig af Kløver, bør man give Hønsene hver
Morgen om Vinteren. De spiser sikkert Halvparten, og dertil
kommer at saadant Affald er udmerket til at strø Korn paa,
Hønsene vil rode og sparke efterFøden.og saaledes holdes i Aktivitet.
Lad ikke Malekrukker blive staaende saaledes at Hønsene
kommer til dem. Hønsene synes at like at drikke af alle Slags
Blikkar, og finder de en Malerkrukke med gammelt Vand i,
forsyner de sig og paadrager sig mange Slags
Fordøielsesbe-sværligheder.
Citronsaft i Kjøkkenet. Citroner, og særlig dens Saft,
begynder mere og mere at faa Indpas i Husholdningen og at
fortrænge Eddiken, hvilken den jo ogsaa langt overgaar baade med
Hensyn til Smag som til at befordre Sundheden. Retter som
tilberedes med meget Eddike, fremfor alt Salat, taber meget af
sin egen Smag, bliver dertil haarde samt belaster Maven paa
en ubehagelig Maade.
Citronsaften har ingen af alle disse Eddikens daarlige
Egenskaber og forandrer ikke ved maadeholdent Brug en Rets
oprindelige Smag. Den giver særlig Sallaten en sterk Friskhed i
Smagen og er udmerket for Fordøielsen. De med Citronsaft
tilberedte Retter kan derfor ogsaa godt gives Syge, som jo i
Almindelighed ikke taaler Eddike i Maden. ,
Man maa dog være meget forsigtig ved Benyttelsen af
Citronsaften, saa man ikke tager for meget af den sterke Syre.
Et Par Draaber er nok til at give en Frikassé-Sauce eller
Mayannaise den lette, pikante, men ikke sure Smag disse Saucer
bør have. Et Par Draaber er ligeledes nok i en Vin- eller
Frugtsuppe.
Indhold: Baronesse Bertha von Suttner (med Billede). —
Lidt om norske Kvinders Arbeide paa Madagaskar III. Af Fru
Bolette Gjør. — Et Ægteskab. Af Ethel Turner. ’Autoriseret
Oversættelse fra Engelsk (Forts.) — Udstillingen for Sygepleie.
Af Sophie Møller. — Hjemve. (Digt), Af Othilia Heiberg —
Urd. — Moder (Digt). Af K. — Brødrene, (Slutn.) — Unge Piger.
IIII. Af — g —. Børnenes Spalte af S. V — Udstoppede Dyr
i vore Værelser. Af m. — Et Ord til vore Mødre. Af En Mor.
— Mer Lekture for vore Kvindeforeninger. Af N. — Lægende
Plantestoffe. — Syltning. — Spørsmaal’. — Svar. — Literatur.
— Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
