Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. Lørdag 19. August 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
URD
resserede sig meget for Fællesundervisning, som ikke
lod til at eksistere i Holland, og de Norske maatte
give udtømmende Besked om vore egne Fællesskoler,
og da særlig om Fru Nielsens.
Ingen holdt Tale for Fru Bertha Suttner, og
hun optraadte heller ikke selv, men alle var meget
optaget af hende. Hun saa ud til at være mellem
50 å 60 Aar, af middels Høide og noksaa tyk. Hun
var ikke egentlig smuk, men saa energisk og klog
ud og var meget indtagende. Da det store Vogntog
drog op til Frognersæteren, kjørte Baron Suttner og
Frue med Firspand. Da man var kommen op og
skulde gaa tilbords, forefaldt der en fornøielig liden
Episode. Ved Hovedbordet var der reserveret Pladse
for Hædersgjæsterne og da naturligvis ogsaa for Fru
Suttner. Hendes Mand skulde derimod sidde blandt
de andre Gjæster. Men Baronen var af en anden
Mening end Festkomiteen og satte sig ganske rolig
ved samme Bord som sin Frue. Derved blev der
en Plads forlidet, og da en liden Rumæner skulde
gaa til sin Stol, var den optaget. Paa sine egne og
sit Lands Vegne blev han høist fornærmet, tog sin
Hat, gik til Holmenkollen, spiste Aften alene og
reiste alene hjem med Trikken. Festen forresten
var meget smuk, og andre „Fredsforstyrrelser"
indtraf ikke.
Spørsmaal.
Alle „Urd"s Læsere har Ret til under denne
Rubrik at indsende Spørsmaal angaaende Hus og Hjem,
Literatur, Kunst, god Tone osv. til Besvarelse af
Læsekredsen. Spørsmaalene maa være fremstillet
klart og tydelig samt i en kortfattet Form.
Kan nogen af Urds Læsere lære mig en billig, praktisk
Maade at tørre Æbler paa ? Kan man ikke tørre dem i en
almindelig Komfyrstegeovn? K. N. B., Bergen.
Kan nogen af „Urd"s Læsere anbefale mig en dygtig
Kjolesyerske? En Abonnent.
Kan „Urd" sige mig, hvor jeg skal faa Dragestilsmønstre til
Træbrænding? Kan man ikke abonnere paa Journaler hvori
saadanne Mønstre staar? G.
Praktisk Raadgiuer.
Strikkede
Haand-klæder er meget
praktiske, billige og sterke,
og da Strikning er en
meget behagelig
Sysselsættelse for de fleste
Kvinder, skulde heller
ikke selve Arbeidet
afskrække nogen
Husmor fra selv at
forarbeide sine
Haand-klæder. Her en
Opskrift paa et strikket
Haandklæde: Man slaar
op 108 M. over fine Træpinde eller grove Staalpinde. Garnet
maa være sterkt men blødt. Strikker derpaa 8 Pinder, 1 M.
vrang og en M. ret og veksler for hver Pinde, saa Maskerne
kommer til at danne Buder. Saa en Bord af rødt, vaskeægte
Garn, ligeledes 8 Pinder. Saa fortsætter man atter med det
hvide Garn og afslutter Haandklædet, der efter den her opgivne
Bredde bør være ca. 1 Meter langt, med en rød Bord, 8 Pinder,
og en hvid Bord, ligeledes 8 Pinder. I Tverendene knytter man
Fryndser.
Malede Mønstre paa Kjoler osv. Som man ved, er broderte
og malte Mønstre paa Kjoler, Kufter osv. høieste Mode. Alt
Slags Tøi med tegnet Mønster, ja enddog Vasketøi kan males.
Til Vasketøi benytter man en Slags Voks, som bruges til
Gobelinmaling. Voksen fortyndes i en Tuschkop med nogen Draaber
Terpentin, og hermed udrøres paa Paletten de Farver, Oljefarver,
man vil male med. Malingen maa ikke være for tyk, thi da bliver
den liggende i Klumper, men heller ikke for tynd, thi da rinder
Terpentinen ud over Tøiet. Bedst er det først at prøve F:irven
paa en Lap af samme Slags Tøi. Først paalægges Mel!emfi:rven,
saa den mørkeste og derpaa den lyseste Farve; aller sidst
Skygger, Aarer i Bladene og andet der kan gjøre Effekt. Inden faa
Dage kan Tøiet tages ibrug, og om 2 å 3 Uger kan det, om
nødvendigt, vaskes i Sæbevand. Vil man polere Malingen, hvilket
dog ikke er nødvendigt, taaler den alligevel at varkes, men
Sæbevandet bør da være koldt, og Tøiet maa ikke lægges paa
Bordet naar det skal stryges, men føres med Vrangen frem og
tilbage under Strygejernet, som naar man damper Fløil.
Uldmosaik (italiensk Arbeide). Rester af Zefyrgarn og andet
blødt Uldgarn sorteres efter Farve og Stof, klippes saa smaat
som muligt og lægges hver for sig i smaa Æsker eller Poser.
Denne Uld fæstes derpaa ved Hjælp af Gelatin, opløst i varmt
Vand, til et Mønster, der med tydelige, sikre Linjer og uden
altfor mange Forgreninger er tegnet paa Tøi, Klæde, Skind, Træ
ei. 1. Selve Arbeidet gaar for .sig paa den Maade, at man med
en Pensel stryger Klisteret forsigtig over Mønstrets Konturer og
derpaa strør det opklippede Garn oven paa saa tykt at det
dækker Bunden og ser uldrigt ud. Det trykkes derpaa ned med
Fingrene, men ganske let saa det ikke virker fladtrykt. Hvert
Blad eller Stilk og hvert Felt i geometrisk Mønster bør arbeides
for sig og tørres inden man gaar videre. Gelatinopløsningen
tørrer ogsaa hurtig, saa man blot maa overstryge saa meget som
man gjør færdig med det samme.
At rense Klædesbørster. Et Papir lægges over Kanten af et
Bord, og mod dette stryges kraftigt og flittigt Børsten saalænge
den afsætter Smuds. Gjentog man dette hver Gang man havde
brugt en Børste, vilde den altid være ren. En smudsig Børste
gnider blot Støvet og Smudset dybere ind i Tøiet.
Indhold: Dronningen af Rumænien (med Billede). Et
Ægteskab. Af Ethel Turner. Autoriseret Oversættelse fra
Engelsk (Forts.) — Fru Julie Lembcke. (Digt). Af Jenny
Blicher-Clausen. — En Aftenpassiar. Af Nanna Thrane. — Et lidet
Kapitel om vore Stuefugle. — Efter Ferien. — Smaating fra den
interparlamentariske Fredskonference i Kristiania. — Sparsmaal.
— Praktisk Raadgiver.
Det norske Forlagstrykkeri, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
