Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 35. Lørdag 2. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U R I)
inden lang Tid var hun Skydeskiven for Elevernes Udfald og
Vittigheder.
I den Alder forstaar man ikke, hvor meget ondt man kan
gjøre hverandre paa den Maade, heller ikke at Livet ofte kan
tage saa haardt paa en, at man gaar der ribbet og forkrøblet,
hungrende efter Kjærlighed og Sympathi. — Jeg ved ikke, hvor
meget hun selv forstod af Stemningen blandt Kameraterne; men
jeg antager sikkert, at hun led under den.
Saa var det en af Keysers Timer i Pædagogik.
Vedkommende Dame var ikke tilstede, men hvordan det var eller ikke,
saa blev hun omtalt, og straks§fløi det samme ironiske,
spottende Smil henover alle Ansigter. Men da var ogsaa Keysers
retfærdige Indignation vakt. Aldrig skal jeg glemme den Styrtsjø
af Harme som fossede udover Klassen og bragte os til at sidde
der skamfulde og tilintetgjorte over vor Egoisme og
Tankeløshed. Der blev ingen Pædagogik den Time, og ingen blev
eksaminert, og dog tror jeg det var en Time som gav Lærdom for
Livet. Jeg havde aldrig havt noget virkelig levende Indtryk af
hvad Veltalenhed vil sige, før jeg hørte Keyser foredrage i sine
historiske Timer; men denne Gang var det mere end
Veltalenhed, det var ubøielig, stormende Harme, som vi alle følte var
retfærdig. C. B.
Gethsemane Have i Europa.
’aa Høideplateauet over Rhinen, ikke langt
fra Goblenz, ligger det største kvindelige
Dominikanerkloster, der stadig huser 90
Nonner og 50 unge Elever. Klosteret ligger
meget imponerende for sig selv, og rundt
om gaar en gammel stor Park, som skal
forestille Gethsemane Have. Straks man kommer
indenfor Porten, gjøres man opmerksom paa, at
man paa dette hellige Sted ikke maa snakke høit,
støie eller le, og paa Veien udenfor maa Vognene
kun kjøre i Skridt, saa ikke den hellige Fred
forstyrres; selv Velocipedister anmodes om at kjøre
langsomt og stille. Det var underligt at komme ind
i denne Have; store skyggefulde Trær gjorde det
dystert og høitideligt, ligesom der ogsaa var plantet
Cedere og andre sydlandske Vækster, der skulde
bringe Tanken hen paa Palæstina. Rundt om i
Haven var der smaa Skilthuse, maa man vel
nærmest kalde dem, hvori der var opstillet legemsstore
kolorerede Figurer, som forestillede hele Jesu Liv.
Hver Gruppe kunde bestaa av mange Personer;
saaledes saa man f. Eks. i et Hus Josef staaende i
Arbeide ved en moderne HøveLbænk, omgit av
Høvel-spaan og med Maria og Jesubarnet ved Siden.
Figurerne var alt andet end kunstnerisk udført og
gjorde et naivt ofte frastødende Indtryk; men
Kato-likerne selv var dybt grebne av dem og faldt ærbødig
paa Knæ i Grusgangen udenfor hver Støtte.
S. v.
Freden.
rihed og Fred var to af Himlens lyseste Engle, Gud
havde sendt dem ned til Jorden, forat de skulde
i^’fe^Vo ’eve b’an(lt Menneskenes Børn.
Og Friheden svæved lydig ned fra Himlen.
L Menneskene saa de rosenrøde Vinger og trodde, det
var selve Morgenrøden, som kom ned til dem. De modtog den
med Jubel; men snart blev den borte i Sværmen. Den blev
skumpet og mishandlet, og vandred med blødende Fødder
omkring i Verden.
Men Freden turde ikke engang røre ved Jordens Støv med
sine snehvide Fødder. Den hæved de fine, lyseblaa Vinger og
holdt sig svævende oppe i den blaa Luft.
Thi dernede rased Stridens Larm, og Blodet flød i Strømme.
Den rene Engel turde ikke udsætte sig for at faa Blodflekker
paa sin hvide Dragt og de fine Fødder.
Men Jordens Folk længted efter Freden. De saa den svæve
høit oppe mellem de hvide Skyer, og rakte bedende Armene op
imod den. Stundom kom den saa nær, at de syntes, de kunde
gribe den med Hænderne. Men altid blev den ræd ved at se
deres blodige Færd; og saa flygted den som en jaget Due optil
Himlen igjen.
Verdens mægtigste Fyrste havde set den en klar
Maane-skinsnat og var grebet af den inderligste Kjærlighed til den lyse,
blaaøiede Fred. ’ Han rakte Armene op imod den og bad den
med^brændende Bønner om at stige ned paa Jorden.
Fyrstens Marmorslot skinned saa hvidt og rent op imod
Stjernerne, og Freden tænkte: „Han er saa ung; han kan endnu
ikke have faat Blod paa sine Hænder."
Og den svæved paa de klatre, lyseblaa Vinger længer og
længer ned.. Dens Fødder rørte næsten ved Jorden —.
Da saa den noget, som fik den til at gyse af Rædsel — .
Nede i Slotsgaarden laa dens egen Søster, den deilige Frihed,
bundet og mishandlet paa Jorden.
Blodet strømmed ud af de dybe Saar og farved den hvide
Dragt og de guldgule Lokker.
Freden blev et Øieblik som forstenet staaende foran
Fyrsten, der med udbredte Arme stod for at tage imod den.
Da sendte den lyse Engel ham et Blik, saa inderlig
sorgfuldt, at hans Hjerte blev tungt .som Bly; og saa løfted den
sine Vinger og flygted op til den blaa Himmel igjen.
Fyrsten kunde ikke skjønne, hvad det var, som havde
skræmt Freden bort. Hvordan kunde han vide, at nogen af
hans Tjenere havde røvet og mishandlet en af Himlens rene
Engle?
Han sendte Bud til alle Verdens Lande, forat Jordens
viseste Mænd skulde komme sammen og raadslaa om, hvorledes de
skulde faa bevæget Freden til at tage Bolig nede paa Jorden.
Alle Folk sendte sine største Vismænd til det store Møde!
Generaler og Statsmænd, Konger og Fyrster indfandt sig. Og
alle rakte Armene ud og bad med de inderligste Bønner, at
Freden maatte komme ned igjen.
Men den holdt sig med et vemodigt Smil svævende høit
oppe i det Blaa; den turde ikke engang nærme sig til dem paa
Afstand —.
For den vidste, at alle disse Mænd havde Sverd ved Siden
og Blod paa sine Hænder —.
Da kom der et underligt Tog vandrende frem. Først var
det ganske faatalligt, men senere vokste det til Millioner.
De havde ingen Ordensstjerner paa Brystet, ingen blinkende
Vaaben ved Siden. Det var Kvindernes Tog, som viste sig:
fattige Mødre med Smaabarn ved Brystet; fine Damer i Fløil og
Silke; unge Piger og gamle Kvinder. Millioner af Hænder blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
