Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 37. Lørdag 16. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
URD
Festforestillingerne begynder iaar med
Opførelsen af „Niebelungen", denne Kjæmpecyclus, som
bestaar af Forspillet „Rheingold", „Walküre",
„Siegfried" og Gøtterdämmerung" og som altsaa alene
udfylder hele 4 Aftener. Da Theatret, som nævnt,
ligger paa en Høide 1jz Times Vei fra Byen, kjører den
elegante Verden gjerne derop. Denne ofte beskrevne
festlige „Anfahrt" — Opkjørsel — fandt iaar Sted
begunstiget af det deiligste Veir, uagtet Falb havde
spaaet ilde. De indfødte Bayreuthere danner ved
denne Leilighed et ugjennemtrængeligt Spalier helt
fra Byen til Theatret og falder i Staver over
den internationale Luksus, som udfolder sig
folderes Øine: Pariserinder i Silke og Kniplinger, —
diamantstraalende oversøiske Skjønheder, — talrige
fyrstelige Personer — jeg kan nævne Dronningen
af Wiirtemberg, Prinsesse Borghese, Fyrstinde
Metternich, reiseklædte Englændere, berømte
Kunstnere o. s. v.
Denne brogede, forventningsfulde Mængde
samler sig paa Pladsen foran Theatret, indtil Fanfaren
(Rheingoldmotivet) lyder og kalder os fra Solskinnet
ind i det kjølige, halvmørke Theater.
Dette, hvortil Wagner som bekjendt selv har
givet Ideen, har blandt andre Fordele den, at alle
Pladse er lige gunstige i akustisk Henseende og
danner et i 30 Rader jevnt opstigende Amphitheater.
Fra det sænkede usynlige Orkester — en af
Wagners genialeste Opfindelser — her sammensat af
udvalgte Kunstnere fra andre Orkestre, — stiger de
samlede Tonemasser op til os som gjennem et
eneste Kjæmpeinstrument.
For første Gang dirigerede Siegfried Wagner
hele „Niebelungen". Han klarede sin store Opgave
fuldt ud tilfredsstillende, førte Sceptret med Energi
og Dygtighed, om han end ikke kan maale sig med
de fødte Dirigentgenier Richter, Levy og Nikisch.
Paa en storartet Maade udførte Fru Ellen
Gul-branson (Christiania) sin vanskelige Rolle og sang
i hele Trilogien „Valküre", „Siegfried" og
„Gøtterdämmerung" „Brünhildes" Parti med en dramatisk
Kraft og Skjønhed, der endnu synes at være tiltagen
siden man sidst hørte hende. Denne germaniske
Valkyrieskikkelse kan neppe finde en bedre
Repræsentant end fru Gulbranson, som den tyske Presse
da ogsaa sætter Side om Side med de allerførste
tyske Wagnersangerinder. Af særlig gribende
Virkning var hendes Sang og Spil i „Walküre-Scenen"
med Wotan, hvor denne forstøder Brünhilde, og i
„Siegfried," hvor hun vaagner af sin lange Søvn
paa Klippen. Ogsaa i Gøtterdämmerung er hendes
Fremstilling gjennemgaaende storslagen og realistisk.
Da den unge danske Sanger ErikSschmedes (Wien),
som skulde synge Siegfried, blev syg, — maatte Ernst
Kraus (Berlin) i sidste Øieblik overtage Rollen; denne
bekjendte, routinerede Wagnersanger opnaaede en
stor Succes, omend hans Stemme undertiden
begyndte at blive lidt skarp. Om den hollandske
Koncertsanger von Rooy kan man sige, at det
vanskelige Sprang fra Koncerttribunen til Wagnerscenen
er lykkedes over al Forventning, og at Fru Cosima
Wagner, Sjælen i Bayreutherforetagendet, med sit
sædvanlige skarpe Blik i ham har „opdaget" en
fortræffelig Wotan. Dette viste sig især i Scenerne
med Brünhilde, Alberich og Siegfried.
Mønsterværdig er von Rooy’s Declamation. De øvrige større
Roller var ogsaa i betydelige Kunstneres Hænder,
idet Fru Schumann-Heink (Hamburg) med sin klang-
fulde, prægtige Alt sang Erda, Fru Rosa Sucher
(Berlin) Sieglinde, Hr. Burgstaller Siegmund og Hr.
Demuth Gunther.
De fire Niebelungen-Aftener var en Række
Triumfer for Dirigent, Sangere og Orkester. Da
Siegfried Wagner forlod Dirigentpulten, var han
Gjenstand for stormende Ovationer, ligesom de fleste af
de rollehavende Gang paa Gang maatte frem for
Lamperækken.
En for hele Bayreutherforetagendet yderst
vigtig Personlighed, der rigtignok virker usynligt, men
ikke derfor mindre indflydelsesrigt, er
Maskindirek-tør Ivranich, Bayreuther-Scenens fortræffelige
tekniske Leder. En af de største Fortrin ved Opførelserne
her er nemlig, at de storartede Naturforteelser, som
foregaar for aaben -Scene og som i Begyndelsen
Ellen Gulbranson som „Valkyrie."
gjorde Wagners Musikdramaer næsten uudførlige,
her foregaar med større Precision end ved nogen
anden Operascene. I „Rheingold" ser vi f. Eks. et
af de vanskeligste tekniske Dekorationsproblemer
løst, — idet Rhindøtrene paa en tilsyneladende
naturlig Maade svømmer omkring og boltrer sig i
Vandet, medens de vogter Skatten nede paa
Bunden. I „Siegfried" dræber Helten en vældig Drage
som skyder Ildsluer og paa en skuffende Maade
kryber ud af sin Hule. Guderne skrider paa
Regnbuen op til Valhalla, Luer og Damp omgiver
Klippen hvor Brünhilde sover, Valkyrierne forsvinder
paa sine Gangere gjennem Luften lige for vore Øine,
og tilsidst gaar Gudeborgen op i Flammer og
styrter i Grus — alt dette uden at man rives ud af
Illusionen.
Ligesom de tekniske Vanskeligheder Aar for Aar
overvindes baade i Bayreuth og ved andre Opera-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
