Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 30. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
URD
Kristiania den 27/o 99.
Konfirmation og Konfirmationsdragter. I mangt et
Hjem er der denne Søndag Fest, Fest for den unge
Søn eller Datter, hvis Barndom paa en Maade nu
skal afsluttes, og som, idet de som Voksne skal
træde ud i Livet, paany skal aflægge Løftet om at vende
det Onde Ryggen og vandre paa Guds Veie.
Det er en gammel Vedtægt, det, at
Konfirman-terne skal være sortklædte, ligeledes at man skal
være sortklædt naar man gaar til Alters. Ja der
er endog dem der* gaar saa vidt, at de hver
Høitids-dag trækker i Sort. Nu ja, sort er jo en pen Farve,
som alle klæder, og forsaavidt er der intet at sige
paa denne Skik; men sort er nu engang Sorgens
Farve; i den klæder man sig naar Døden har
bortrevet ens Kjære, i den sorte Kiste lægges den Døde
i Graven, og i det sorte Flor vaier Fanen over
Gravhøien. Og hvorfor bære Sorgens Farve naar
man i Ungdommens Vaar, færdig til at træde ud i
Livet, skal gaa frem for Guds Ansigt og paany love
at leve Livet med ham ? Burde ikke dette være en
Glædesdag for de Unge, en Dag som de hele Livet
igjennem kunde se tilbage paa som en deilig Vaarens
Fest? Og hvorfor da ikke i Vaarens Fest klæde
sig i Vaarens Farver?
Katholikerne lader sine kvindelige Konfirmanter
klæde sig i Hvidt. Den hvide Farve er jo
Renhedens og Uskyldets Symbol, end om de Unge til
Konfirmationen klædte sig i den? Vilde ikke det være
en Farve som bedre passede ind for Dagen og for
Anledningen? Vi mener naturligvis ikke her, at
Dragten skulde gjøre Udslaget; men vi mener, at
det Ydre ogsaa har sin Betydning og sin
Opgave at løse i Livet, som ikke maa oversees, og at,
ligesom Gud om Vaaren smykker Jorden i den
fagreste Skrud, saaledes bør Menneskene ogsaa
smykke sig naar Herren kalder dem til Fest.
Men Sagen har jo ogsaa en rent praktisk Side,
og nu istemmer sikkerlig mangen økonomisk
bekymret Mor med os: „Det var da vel, at „Urd"
indrømmer det og tænker lidt paa Økonomien ogsaa;
dette bærer jo rent bort i det Blaa!" Ja vi kan jo
ikke undlade at tænke paa det, at en sort Kjole „er
en Kjole," eller med andre Ord et Klædesplag man
kan have Nytte af, mens en hvid Dragt ikke kan
benyttes mange Gange. Og mod denne
Kjendsgjerning er der forsaavidt intet at indvende. Men
eidet ikke den estlietiske Side vi i dette Tilfælde bør
tage Hensyn til? Man gjør jo alt for at
Konfirma-tionsdagen skal blive en Fest for de Unge, og en
vakker, hvid Dragt vilde sikkerlig sætte Kronen paa
Festen. Og dernæst er maaske den praktiske Side
alligevel ikke saa upraktisk, som det ved første
Øiekast kan se ud. En hvid Kjole bliver meget
billigere end en sort, den kan vaskes eller farves,
ja det hvide Stof kan jo ogsaa benyttes senere til
mange andre Ting. Vil saa den unge Pige gjerne
have en sort Kjole, kan hun jo faa den til
Over-høringsdagen, da skal hun alligevel have en ny Dragt.
Nu ja, dette er et Forslag som maaske ikke
vil vinde Mængden for sig; men vi tror dog det er
vel værd at tage under Overveielse, og interessant
skulde det være at høre andres, særlig da erfarne
Mødres Mening om Sagen.
Aa Mor!
Aa Mor, hvorfor blir dog saa rød min Kind?
saa hvid, og saa atter rød?
Og hvorfor blir dog mit Øie vaadt,
og min Sang saa forunderlig blød ?
Aa Mor, hvorfor banker mit Hjerte saa,
og hvorfor skjælver min Haand?
Og hvorfor syr jeg min Hue ud
med de skinnende, brogede Baand?
Aa Mor, hvorfor er jeg saa klodset og dum,
ved hverken ud eller ind?
Aa Mor, hvad er det for skinnende Fryd,
som bæver igjennem mit Sind?
— A — A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
