Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 39. Lørdag 30. September 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
URD
389
Om at mase.
aar man læser gamle Fader Holbergs „Den
Stundesløse", kommer man uvilkaarlig til at tænke paa
visse Foreteelser i Nutiden. Det er merkeligt med
Holberg, hvordan han har forstaaet at ramme
almenmenneskelige Svaghedex-, som holder sig til alle
Tider, og som ganske vist vil vedvare, saa længe
Verden staar. Mange Nutidsmennesker siger, at de stødes ved
Holbergs saftige Vittigheder, og at de af den Grund ikke kan døie
ham. Mod meget af det rent raadne, som mange af vore yngre
Forfattere opvarter os med, forekommer Holbergs Saftigheder
mig som den rene Barneuskyld. Det er da skildret saaledes,
at enhver kan føie og tage paa det, han siger. I „Den
Stundesløse" faar han paa en ganske kostelig Maade malet for os et
rastløst, masende Menneske. — At mase var vistnok et ukjendt
Ord for Holberg; men saa kjender og praktiserer Nutiden det
des bedre. Af alt Mas er dog Husmødres det mest trættende i
et Hus. En Husmor, som altid jager sig selv og sine
Omgivelser, er vel noget af det mest irriterende, man kan tænke sig.
Altid maa den Slags Kvinder være i Bevægelse: Skurer de ikke,
saa koger de, og koger de ikke, saa stryger de til alle Døgnets
Tider, og de fordrer naturligvis, at Husets øvrige Personale skal
udfolde en lignende Aktivitet. Saa er det de Mennesker, som
ikke udretter noget videre selv; men som stadig spør de andre.
Er det gjort, eller det? Har man saa udført en Ting, saa er det
saa ærgerlig stadig at blive mindet om det igjen, og agter man
at udføre et Arbeide saa snart Leilighed gives, mister man
ubetinget Lysten til at udføre det ved det stadige Gnaal.
Merkeligt er det ogsaa, at ikke Folk med egne Øine kan undersøge,
om en Ting er udført eller ei. Da kom man ikke slig i Skade
for at trætte sine Medmennesker.
Men om en masende Husmor er trættende, saa er dette
sandelig ikke mindre Tilfælde med en Husfar, som stadig gaar og
gnaaler og lægger sig op i alting. Disae forkavede Væsener,
som forresten ingen kan opdage har noget saa særdeles at
bestille, gaar der stadig og fortæller al Verden om, hvor
grænseløst travlt de har det. - - Aldrig har jeg rigtig forstaaet, om de
siger det for at være andre til et godt Eksempel, eller om de
stadig fremholder hvor meget de har at gjøre for at agere
Martyrer. Noget af Martyrkronens Sødme ^øler de vist ialfald selv;
men det er det uheldige ved slige selvlavede Martyrer, at bare
rigtig* naive Sjæle i Længden synes Syud i dem. Og desværre,
de naive Sjæle er sjeldne nu for Tiden! Naar nogle ustanselig
fortæller om alt hvad de har at bestille, har jeg altid et stille
Hjertesuk for deres Omgivelser. Det er som slige travle,
forkavede Mennesker tager al Poesien hort fra Hverdagslivet, og
det er dog den, vi saa haardt trænger til.
Dog.
Bordsamtale.
Jeg tænker ikke paa at skrive en lærd, kulturhistorisk
Afhandling om de gamle Grækeres berømte Bordsamtaler, eiheller
vil jeg opfriske Mindet om store Mænds og Kvinders lærde eller
aandrige Bordsamtaler, som er blevne historiske — nei, min
lille Epistel skal handle om vore egne Bordsamtaler i vore egne
Hjem.
Om denne Sag er Meningerne meget delte.
I et Hjem sidder alle omkring Bordet saa stille som Mus.
Børnene faar ikke Lov til at sige et Ord, og de Voxne siger
heller ingen Ting udover det nødvendigste. Man sidder jo til
Bords for at spise, ikke for at snakke.
I et andet Hjem læser Husets Herre sin Avis under
Maal-tidet og fordrer, at alle skal tage Hensyn dertil og ikke forstyrre
hans Tankegang ved Passiaren.
I et tredie Hjem benytter man Ledigheden, da alle
Familiemedlemmer er samlet, til at kjævle og skjændes. Far og Mor
skjændes og bebreider senere Børnene, at de ikke kan forliges.
Det skal være et Slags Krydderi til Maden.
Det forekommer mig dog, at et Maaltid, hvor man hverken
giver eller modtager et venligt Ord, savner Hygge. Det ligner
mere en Affodring end et fælles Maaltid- En behagelig Samtale
forhøier ganske sikkert Bordets Glæder, hvorimod Vrøvl og
Skjænderi ødelægger baade Appetitten og Fordøielsen.
Ved mangt et Spisebord gaar det livlig til, uden at
Livligheden dog er inde paa det rette Spor. Man er aldrig i
Forlegenhed for Emner. Alle Nyheder, som kan henføres til Sladder,
alle „halve Hemmeligheder", bringes paa Bane. Børnene gjør
alle mulige og umulige Bemerkninger over deres Lærer og
Lærerinde, Mor kritiserer Venner og Bekjendte, Far fortæller pikante
Historier, han har hørt paa Kontoret eller i Byen, af den og
af den.
Man tænker ikke paa at veie sine Ord det allermindste.
Og saa indvies Børnene tidligt i den Slags Sager, og Pigen gaar
ud og ind og varter op og hører en hel Del, som hun
naturligvis finder interessant at kunne fortælle sine Venner. Og saa
forundres man endda over, at Sladder og „Hemmeligheder"
kommer ud til Naboerne. Vær forvisset om, at en saadan
Bordsamtale er en ond Sæd, der saaes ud, og som vil bære ond Frugt.
En god Husmor bør have og har ogsaa en egen Maade at lede
Bordsamtalen ind i det rette Kjølvand samt undgaa og forebygge
saadanne Ord, som kan saare nogen, eller komme ind paa Emner,
der ikke passer sig ved Bordet.
Tørrede Frugter og Grønsager.
Tørrede Æbler.
Æblerne skrælles, deles i halve Dele; Kjernehusene fjernes,
og Frugten lægges udover et Stykke Papir, ikke paa Plade da
denne kun sværter Erugten, og sættes i Stegeovnen, der kun maa
være svagt opvax-met, og hvor de henstaar til de er tørre.
Tørrede Pærer.
Store Pærer forvælles, skrælles, deles efter Længden og
indsættes i svagt opvarmet Ovn. Skallene koges til al Saft er
udkogt, da siles Saften fra og opkoges til en Lage. Naar Pærerne
er godt gjennemvarme, tages de ud af Ovnen og dyppes i
Lagen, hvorefter de straks sættes ind i Ovnen igjen. Paa denne
Maade fortsættes indtil der ikke er mere Lage igjen, hvorefter
Pærerne henstaar i Ovnen til de er tørre.
Tørrede tyrkiske Bønner.
Smaa Erter afplukkes og forvælles i kogende Vaud med
lidt Smør, Sukker og Persille, men hurtig saa de ikke taber den
grønne Farve. Saa udbredes de paa et Stykke Lintøi for at
afkjøles og henlægges paa et Loft, hvor der er sterkt Luftdrag,
men hvor Solen ikke kommer til.
Tørrede Pilerter.
Skjelmerne afplukkes inden de er ganske modne, forvælles
ganske let og Erterne tages ud. Erterne tørres derpaa ved svag
Ovnsvarme eller i varm Vind, udbredte paa et Papir.
Tilberedes som ferske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
