Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 40. Lørdag 7. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd.
395
Den tredje Dag Dot var hjemme hos sin Mor, kom Hr.
Wooster. Han havde været paa Visit i Villaen, men
Peggy-havde sagt, at Fruen var oppe hos sin Mor. Saa vendte han
sine Skridt didop. Dot talte meget og syntes nervøs og
oprevet, men han havde ingen Ide om Sagernes virkelige
Stilling og troede, at hun bare var oppe hos Moren en liden Trip.
Han skulde fremdeles blive der i Egnen for sin Helbreds
Skyld, og da han den følgende Dag kom op med en Bog,
han havde lovet Moren, var Dot der idag ogsaa.
Hun sad ved Bordet med en hel Masse Bøger og Mapper
foran sig. «Jeg studerer paa, hvilken Vei vi skal reise hjem
igjen,» sagde hun som Svar paa hans spørgende Blik.
«De har saa ofte sagt, at jeg burde studere i Italien.»
Han troede, at hun skulde have en fornøielig
Rekreations-reise og smilte bare.
«Vi drager om en Maaned, har ikke Mama fortalt det ?»
sagde hun og fulgte en rød Streg gjennem det røde Hav.
Hans Overraskelse afspeilede sig i hans Ansigt. Saa
godt som han nu kjendte Dot og den lille Mor, saarede det
ham at blive saa sent underrettet. (Forts.)
Hvad nu — ?
konfirmationen er forbi. For mange — jeg henvender mig
her ikke til dem som har Raad og Lyst til udelukkende
at beskjæftige sig med hvad der morer eller er Mode i
Øjeblikket, heller ikke til dem der er saa lykkeligt fredede mod
Livets haarde Haand, at de kan glide ind i en Gjerning i et
Hjem, men til dem hvis Stilling er saadan, at de før eller
senere maa staa paa egne Ben og selv tjene sit Brød — altsaa:
for mange kommer nu en vigtig Afgjørelsens Stund.
Jeg vil da gjerne have Lov til at sige, at for vor Tids
kvindelige, arbeidende Menneske er det farligt at lade disse
den første Ungdoms Aar hengaa med Smaabeskjæftigelser, der
ganske vist giver en liden Indtægt (dog ikke stor nok til at
Vedkommende kan skaffe Husly for den, endsige Mad og
Klæder), men som paa den anden Side stjæler nogle vigtige Aar.
Den unge Mand kommer straks i en Lære, paa et Kontor
eller vedbliver sine Studier, med andre Ord: han slaar ind paa
en Vei som ikke løber i en Cirkel, men som fører frem mod
en eller anden Stilling.
Sørg for, at den unge Kvinde, som skal klare sig selv,
ofrer en virkelig Uddannelse paa sig; selv om det maaske vil knibe
at undvære de omtalte Smaaindtægter, som muligvis kunde
opnaaes, saa hold ud; en virkelig Uddannelse er den Løn som det
nok er værd at lide lidt for.
Og læg nøie Merke til, i hvad Retning de vil gaa. Der
er andet Erhverv for Kvinder end Lærerindevirksomheden.
Denne Gjerning er saa betydningsfuld, og der kræves saa meget
medfødt pædagogisk Talent for at blive en virkelig god
Lærerinde, at det for Gjerningens Skyld bør undgaaes, saa vidt
muligt, at Kvinder, som intet Kald føler, vælger denne
Livsopgave.
Hun behøver ikke at sige: i Mangel af andet maa jeg
blive det!
For det er saa meget andet!
Vær sikker paa, at for en virkelig faglig uddannet Kvinde
bliver der altid en Gjerning et eller andet Sted.
En kvindelig Kontorist eller Ekspeditrice, der begynder,
som Mændene, fra neden af, kan sikkert ogsaa gjøre Regning
paa at finde Arbeide.
De Kvinder som vil arbeide, er jo bekjendte for
ingenlunde at staa under Mændene i Paapassélighed,
Samvittighedsfuldhed og Flid.
Støttet paa mange Arbeidsgiveres Udsagn tør jeg
endogsaa vove at sige: tværtimod. Men jeg maa dog bestemt advare
mod, at Kvinden gjør Regning paa at hendes gode Vilje
udelukkende kan gjøre Udslaget. Hun staar sig ved — om det
er hende muligt -—- at faa en regelmæssig Uddannelse.
Mange Kvinder kaster sig ind i Studeringer, dels fordi
de har Tørst efter Kundskaber, dels fordi det ser tiltalende
ud at have Udsigt til at skaffe sig en Stilling paa det Omraade,
men desværre undertiden — jeg vover vel knapt at sige det
for vore mange dygtige kvindelige Studenters Skyld — tynger
Vægtskaalen undertiden ogsaa lidt af Hensyn til at «noget skal
man være.»
Nu lyder mit memento: Vælg ikke Studieveien uden at
være sikker paa, at Evne og Anlæg nogenlunde er til Stede.
Vi har jo dog saa mange mandlige Studenter, som har aset
sig frem fra Eksamen til Eksamen, med anstrengt Slid bødende
paa manglende Evne. Kvinderne kan maaske nyde godt af de
Lærepenge som disse misbrugte Kræfter har givet.
Misbrugte Kræfter. Netop. Mange af disse
Halvdygtigheder paa Studiets Omraade har maaske gode, aldrig brugte
Evner paa f. Eks. Haandverkets Omraade, hvor de kunde have
drevet det vidt.
Vi maa jo snart, ja vi tvinges jo af Omstændighederne til
at vikle os ud af Fordommens Slaveaag: vi maa jo snart bort
fra den skabagtige Idé, at et praktisk Arbeide ikke er saa
«fint».
I unge Kvinder som spørger «hvad nu —?» svar eder
selv med_et vel overtænkt og ærlig ment «til Arbeide.» Der
er Grene nok, som egner sig for eder. Paa Snedkeromraadet
er Veien allerede brudt. Og tænk paa hvilke udmerkede
Urmagere der kunde blive af Kvinder!
Helt at erstatte en mandlig Gartnerelev kan en Kvinde
ikke, fordi hun mangler fysisk Kraft; men meget af «Slidet»
kan udføres af Arbeidsmænd som ikke er særligt uddannede
til Gartnere. Der bliver nok for den kvindelige Elev at tage
fat med ved Beskjæring, Omplantning, Ombinding,
Misbænk-pleje osv. Selv om Vedkommende ikke vil ofre de Aar som
en fuldstændig Uddannelse fordrer, vil et Aarstid, tilbragt hos
en Gartner, have givet hende saa megen praktisk Lærdom,
have udviklet hendes Sans for Blomsters Sammenstilling og
deres Farver, at hun vil kunne gjøre udmerket Fyldest som
Ekspeditrice og Binderske og med Tiden ogsaa kan paatage
sig selv at styre en egen Forretning. —
Glem ikke, nu Valget staar for Døren, de praktiske
Virksomheder.
la chata.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
