Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 42. Lørdag 21. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
urd.
snart se, hvorfor det var slig, for der ståk Troldet, som eiede Slottet,
sine 7 Hoveder ud af Vinduet, det ene over det andet, og skreg med
Tordenrøst:
<Jeg skal knuse hvert Ben i din Krop! Vent bare, til jeg finder
Klubben min h
Men Harald vented nok ikke. Heldigvis kom Berta i det samme
ud af Slottet, og saa tog de hinanden i Haanden og løb, som det
gjaldt Livet.
Men saa hørte de igjen Sur—rur—rur, enda høiere og fælere end
før, fordi Troldet var saa stort og sint. Da Lyden var borte,, vidste
de, at Troldet ogsaa var gaaet ned ; der var ingen Fare længer.
Nu var de lige foran det røde Klokketaarn, og langt borte horte
de en Klokke slaa.
«Aa,» sa Berta forfærdet. Klokken er fem. Vi kommer forsent
hjein I Mamma blir saa sint!»
Dvergen hopped omkring i stor Fryd. «Nu ved jeg, hvormange
Klokken er!« skreg han. «Nu kan jeg trække det store Ur op, og
alle Urene kan gaa rigtig, og ingen næsvise Folk skal komme ind!»
«Vi vil nok helst nd igjen, vi,» sa Harald.
Men Dvergen sa ivrig: «Nei vent, vent, til altsammen begynder
at gaa !>
«Jeg tænker, det er bedst, at vi gaar, jeg,» sa Harald. Og saa
begyndte de begge at klatre over Hækken. Det var ikke en almindelig
Hæk ; den var gjort af Metal, og før de var komne over, var Haralds
Benklæder og Bertas Silkekjole i en sørgelig Forfatning.
Mens de holdt paa at klyve over, hørte de Lyden af mange Ure,
soni blev optrukne. Og da de vendte sig om, fik de se Løven, Bjørnen,
Heksen, Troldmanden, Strudsen, den store, sorte Okse og Troldet med
de 7 Hoder, og derefter kom der mange andre frygtelige Væsener, som
alle begyndte at løbe mod Hækken.
Men nu hørte de ikke noget Sur—rur—rur, og havde ikke Harald
og Berta været saa raske til at komme over Hækken, saa ved jeg nok
ikke, hvorledes det var gaaet med dem.
Da de var komne vel over, saa de forfærdet paa hinanden og sa :
«Vi kommer for sent til Theen!»
Og saa løb de hjem igjen.
Nu ved jeg saa inderlig vel, hvordan det gik med Harald og
Berta, da de kom hjem, men det skal jeg nok passe mig for at sige.
Gid det var saa vel, at Bertas Mor havde sagt: «Gudskelov, at jeg
har dig hjemme igjen,» og at Haralds Onkel havde klappet ham paa
Skulderen og sagt: «Naa, er du der igjen, gamle Fyr!»
Men det er nok ikke slig, voksne Folk behandler Smaagutter og
Smaapiger, naar de har rømt hjemmefra uden Lov og kommer for sent
til Theen.
Da Harald og Berta fortalte om det rare, de havde set og hørt,
og sa, de havde været i et Eventyrland, var det ingen, som vilde tro dem.
Derfor blev de enige om at tie stille, og om du ringer paa No.
37 eller 39 og spør, om denne Historie er sand, vil Harald og Berta
svare: «Nei, ikke et eneste Ord!»
Men den er nu sand alligevel.
Gaader.
©ben fpitj unb unten breit
tuivd) unb burrf) »oli Sftssigfrit.
Opløsning paa Norsk.
1 _
Mit første er en Landmands største Lyst,
naar det er biet som Guld — af Solen kyst.
Det findes vistnok paa. den hele Jord
undtagen længst i Syd og høist mod Nord.
Mit andet glæder den, som her formaar
at hæve sig fra Muldet, saa han faar
paa Livets Skjønhed Øie — da han finder,
at Gud og klæder dem, som ikke «spinder.»
Mit Hele er en Blomst, hvis Deilighed
er noget af det yndigste, jeg ved.
Saa silkeblød, saa yndig — i’ min Have
den sættes som en sælsom Himlens Gave. K. M.
Opløsning
paa Gaaderne i No. 40. I. Hjertesorg. II. Behalte sie I
flvad Landskvinder kan gjøre.
ar man havt Anledning til at sammenligne de nordiske
Landes Kvinder, vil det være paafaldende, hvor de
1 Finske forholdsvis har naaet en høi Udvikling, og Aandens
og Hjertets Dannelse synes at have gaaet Haand i Haand,
og der er over dem et Alvor og en Dybde i Følelsen, som man ofte
savner, ialfald hos os. F’orholdene i Finland har vel ogsaa
ført en stærkere indre Udvikling med sig. Dette gjælder da
selvfølgelig den dannede finske Kvinde. Naar vi for Eksp.
hører, hvad Baronesse Grippenberg har sat i Gang iaar, saa
maa vi bare ønske: gid noget lignende kunde gjøres for
Kvinderne paa Landsbygden her i Norge! Baronesse Grippenberg
har, som bekjendt, faaet finske Kvinder til at afholde en Serie
Foredrag om forskjellige praktiske Gjøremaal i 60 forskjellige
Sogn. Foredragene skal omhandle de forskjelligste Emner,
og netop Emner som Landskvinder trænger til at udvikles i,
saasom: Havestel, Barneopdragelse, Sygepleie, Madstel osv.
osv. Og alt dette gjør finske Kvinder bare af Interesse for
sine mindre heldig stillede Søstre uden Spor af Vederlag.
I Byerne her hjemme begynder Folk nu at faa Øinene
op for, at Kvinders Arbeide kan gavne Folket i det Hele; og
det er paa Tide, at de bedrestillede Landskvinder ogsaa vækkes
op og kommer til Bevidsthed om, at de ikke bare har en
Plads inden Familien; men at det er enhver tænkende Kvindes
Pligt at virke for sit lille Samfunds Vekst og Fremskridt
udadtil.
Men Kvinder paa Landsbygden her i Norge sover
Torneroses lange Søvn i aandelig Henseende. Før drømte de om
Prinsen i Form af en eller anden velstaaende «Gardgut,»
som skulde forsørge dem. Nu gaar Drømmen i Retning af
at tjene Penge, mange Penge og faa Hat med Fjær og Blomster.
Om der er noget in di det Hoved, som Hatten sidder paa,
det er en underordnet Sag. Og tænk at naa saa høit som
til at faa Korsjet! Det er de fleste Landsjenters Drøm.
Ikke tænker de paa, at Hjertet, som kan være snevert
nok før, skrumper yderligere ind ved dette gamle
Marterredskab. Nu vil jeg sige — for at undgaa
Misforstaaelse — at dannede Bønder, hos hvem Aandens og Hjm^ts
Udvikling har faaet følges ad, de har et Ægthedens og
Umiddelbarhedens Præg, som saa mange saart maa savne blandt andre
Klasser. Men det’ er dog endnu ikke gaaet op for mange
Landskvinder, at de har Ansvar ligeoverfor mindre heldigt
stillede Kvinder inden sin egen lille Kreds. Det er ikke gaaet
op for dem, at de kan gavne sin Bygd ved at sige sin Mening
om forskjellige Ting, som Mændene ikke har Syn for. Ikke
tror jeg, at Tiden endnu er kommen til at give Kvinder
Stemmeret, det vilde bare være at føre endnu mer
Stemmekvæg tiltorvs. Men Kvinderne kan vokse sig saa stærke i
aandelig Henseende, at Mændene maa høre deres Raad og
mærke, at der staar Kvinder med Hjertelag og Dannelse bag
de mange Foretagender, som nu ofte ledes af Pengegridskhed
og Smaalighed. Naar Kvindernes Udvikling er blevet jevnere,.
da kan vi have Ret til at fordre Stemmeret og først og fremst
da inden Kommunen. Men at Kvinderne nu skulde vinde
saa svært meget ved politisk Stemmeret, det er der vist-ikke
mange, som tror.
For en Magt har ikke en god Kvinde i sit Hjem.
Manden kan være noget henimod en Skarv, men har han er
god Hustru med Hjertelag og Dannelse, saa vil alligevel hans
Hus holde sig oppe i Folks Omdømme.
Vore Landskvinder forstaar, som sagt, endnu ikke .hvilket
Ansvar og hvilke Rettigheder Kvinderne har. Det første de
maa gjøre Fordring paa, og som de har Ret til at kræve,
eten Skoleuddannelse, som kan gjøre dem skikket til at fylde
deres Stilling i Hjemmet. Som Forholdet nu er, saa er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
