Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 43. Lørdag 28. Oktober 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
urd.
som i saa mange andre asiatiske Lande. At dette
selvfølgeligt ikke skyldes Spaniernes Indflydelse, er selvsagt,
og fremdeles til Ære for den Indfødte, — hvis mandige,
krigerske Karakter uvilkaarligt har gjort ham til Ridder
og Beskytter for det mere hjælpeløse Kjøn. Ellers er
det saakaldte svage Kjøn her absolut altid det smukke
Kjøn. For Kvinderne er gjennemgaaende vakre paa
disse Østens yderste Øer, og Filippinerinden i sin
maleriske Dragt kan godt være med i Skjønhedskonkuransen.
Paa den anden Side er den filippinske Nationaldragt
ubetinget Verdens mest uhensigtsmæssige, ialfald har jeg
aldrig opfattet af hvilken Grund disse Kvinder, barfodede
og halvnøgne, dresseret i Frihed med Hensyn til Taille
og andre Civilisationens Fortrin, saa absolut insisterer
paa at svæve omkring i en slæbende Baldragt, selv naar de
tilfældigvis er fuldt optaget med Ugens Vask, eller
beskjæftiget med Kjøkkenstel og lignende huslige Sysler.
Dette gjælder ikke bare de fornemmere Damer; paa
Filippinerne er man meget demokratisk, og disse
eiendommelige Moder hersker suverænt over alle Klasser.
Selv Manilas Torvkjæ’rringer og Vaskekoner tripper
barfodede afsted i sine broderede Tøfler, «Chinclas»,
med feiende Slæbkjoler af «jusi» — en Slags
Halvsilke, mens det lange ravsorte Haar undertiden rækker
næsren til Jorden.
At Nationaldragten lader Skuldre og Hals saa blottede,
er vel ikke mindst, fordi Kvinderne gjennemgaaende er
i Besiddelse af usædvanlig vakre Former, som igjen
fremhæves af den løse, lette Tyls Overdel. Nederdelene,
som altid bestaar af et slæbende, rigt broderet
Silke-skjørt, er ofte blandt de bedre Klasser en yderst kostbar
Affaire, idet der paa Filippinerne ingenlunde er Mangel
paa kvindelig Forfængelighed. Men selv de Fattigere
bærer rigt broderet Silkeskjærf, flagrende, luftige Ærmer
og det uundgaaelige slæbende Silkeskjørt.
Men dem derom, sikkert er det, at Nationaldragten
er ligesaa malerisk, som den er ubekvem, og den
fremhæver i høi Grad den grasiøse, mørklokkede Yndefuldhed;
som udmærker de filippinske Damer.
Det er dog eiendommeligt at se disse filippinske
Skjønheder, bitte smaa, rene Miniaturudgaver, saa at
sige, i deres slæbende Silkedragter med stærkt udringede
Liv. Høist mai a propos virker det ogsaa at se dem
med en vældig Manila-Cigar mellem Tænderne, spaserende
henad Manilas Gader. Ofte bærer de temmelig tunge
Kurve paa Hovederne, alt i sit ekstravagante Kostume,
men med den ranke Holdning og den slanke Vækst,
som er gjennemgaaende blandt disse Folkeslag, er der
selv da Ynde over disse sælsomme Kvindetyper.
Mændenes Dragt staar i den forunderligste
Modsætning til Kvindernes. Mændene er nemlig som oftest
klædt i ensartet Hvidt fra Top til Taa, med en ægte
Manila-Hat af Kokosnød-Trevler eller Bambus.
Undertiden, og i det Indre af Landet, nøier man sig med
det sidst nævnte Klædningsstykke; man maa jo erindre,
at to Trediedele af dette store tropiske
Arkipelagus’ Befolkning er ligesaa ucivilicerede som det indre
Afrikas Vilde. Den’tredie Trediedel har derimod allerede
under den uheldige spanske Indflydelse fra Tyrannernes
Aag hævet sig til et forbausende Kulturtrin,
sammenlignet med deres oprindelige primitive Standpunkt.
Der er derfor neppe nogen Tvil om, at amerikansk
Indflydelse og Fremskridt vil endvidere udvikle et saa
naturligt og mangesidigt begavet Folk.
Det første Glimt af Manila, naar man er blevet
landsat ved «Puente de Espana,» er, med al dens
Forunderlighed, uendelig malerisk. Manila er, som allerede
nævnt, «Østens Venedig;» overalt er der Kanaler paa
Kryds og paa Tvers, en Uendelighed af Broer, låve,
træbevoksede Flodbredder, uregelmæssigt bebygget mellem
Haver og Bambustykninger — kort sagt, et Virvar af
tropisk Vegetation og spansk Mangel paa Arkitektur.
Færdselen er livlig baade tillands og tilvands, men hvad
der især forbauser den Fremmede er de mange
mærkværdige Slags Kjøretøier, som Manila kan fremvise.
Neppe nogen By i Verden har en saa «kjørende
Befolkning.» De spanske Grandes og talrige Militære suser
forbi i sine elegante Ekvipager med Forløbere og ridende
Escorte; praktiske Englændere nøier sig med sin
«Cärro-mata», en firkantet Tingest, der vel nærmest minder om
en Ligvogn «en Miniature,» men passer til Klima og
Forholde. P’oruden denne høist eiendommelige Foreteelse
har de Indfødte diverse Slags Kjøretøier, Gigger og
Kjærrer forspændt med Raceponys, Mulæsler, Okser eller
Hunde.
Med Undtagelse af Kathedralen samt enkelte Kirker
er der i Manila en total Mangel paa arkitektonisk Kunst.
Dette søger sin Aarsag i de talrige Jordskjælv, der stadig
hjemsøger Filippinerne og ofte tilintetgjør de nybyggede
Huse, idet hele Kvarterer styrter sammen. Med en saa
truende Fare altid hængende over sig er der, -liden
Opmuntring til at dyrke den høiere Bygningskunst.
Desuden nødvendiggjør denne usikre Tilstand dé smaa
lette toetages Træhuse, der er brugelige overalt paa Øerne.
Som oftest er disse ganske blottede for Vinduer, der
bliver remplacerede ved smaa firkantede Trærammer, der
glider tilside som et Slags Skjærmbræt; en høist luftig
Forordning der, efter vore Forestillinger om det passende,
stiller Beboerne vel meget tilskue lige overfor
Offentligheden. Manila kan rose sig af Verdens elendigste
Brolægning; ligetil 1894 nøiede man sig ogsaa med et høist
primitivt Belysningssystem. Man brændte Kerosenolje i
smaa Kokusnødfade paa Gadehjørnerne. Til en slig
smaalig Nøisomhed blev Byens Tarv reduceret, fordi
Kommunens aarlige Indtægter naturligvis altid forsvandt i de
an-gjældende Embedsmænds private Lommer; denne
bekvemme Maade at berige sig paa er almindelig i alle
spanske Kolonier.
1 de sidste Aar er der bygget større Theatre og
Danselokaler i den nye By; især vrimler der af alle
Slags Forlystelsessteder i Hovedstrøget «Escolta», Manilas
længste og vigtigste Gade, hvor der ogsaa nu tildels er
anskaffet elektrisk Belysning, bg hvor en Hestesporvogn
farer frem, meldende sig med Trompetlyd og vældige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
