Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 44. Lørdag 4. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
urd.
domsfri og indskjærper de Troende den største Højagtelse
og Hensynsfuldhed ligeoverfor hendes Kjøn. Men med
Profetens tredie Ægteskab indtræder der en stor
Forandring heri.
Muhameds tredie Hustru var en Datter af Abu Bekr
ved Navn Aischa, ung og henrivende skjøn, og da hun
tillod sig adskillige Friheder, laa den gamle Profet fra
nu af under for en Mistænksomhed og Skinsyge, der
lidt efter lidt dikterede ham alle de umenneskelig strænge
Forskrifter om Kvindens Afspærring fra Udenverdenen.
Hver Gang Muhamed i sit huslige Liv troede at have
Grund til Misnøie, fik han en ny Aabenbaring, der
skjær-pede Koranens Bestemmelser om Kvinden, indtil den
tilslut har frataget hende enhver Rettighed og degraderet
hende til et lavere Væsen, alene skabt for Manden og
i alle Henseender hans Forgodtbefindende underkastet.
Hun sælges af sin Fader, kjøbes af sin Ægtefælle og kan
uden videre af denne jages væk, naar han er kjed af
hende. At Koranen ogsaa udtrykkeligt giver ham Ret
til at prygle hende, er jo Smaating mod alt det øvrige.
Med Forsæt lader man hende opvokse i den dybeste
Uvidenhed. Da hun skal henleve sit Liv i evigt
Fangenskab, maa hun holdes borte fra alt, hvad der kunde
udvikle hendes Tanker og Dømmekraft. Hverken
Faderens eller Ægtemandens Hus er for Datteren og Hustruen
andet end et Kloster med den strængeste Klausur, og
i Overensstemmelse hermed er ogsaa Boligen indrettet.
Ethvert Hus har to fra hinanden fuldstændig afsondrede
Dele, «Selamlik,» hvor Husherren og Sønnerne holder
til, og «Haremet,» hvor Hustruer og Døtre lever sit
Fangeliv. Det mellem disse to Vaaninger beliggende Rum,
«Ma-beik,» maa ene og alene betrædes af Husherren.
Aldrig tilstedes en fremmed Mandsperson — om
han ogsaa var Husherrens bedste Ven — Adgang til
Kvindeafdelingen; selv Hustruens allernærmeste som
Faderen, Brødre eller Onkler tør kun paa de større
Festdage betræde Haremet, og Besøget tør ikke finde
Sted uden i Overvær af de indenfor Døren staaende
Slavinder.
Kun for sine nærmeste mandlige Slægtninge tør
Hustruen vise sig utilsløret. Ligeoverfor dem, med hvem
et Ægteskab var muligt, som ungdommelige Onkler og
Fættere, maa nun altid være tilsløret I Sygdomstilfælde
faar Lægen kun Adgang sammen med Ægtemanden eller
nogle Slavinder, og kun i yderste Nødsfald tør han
berøre hende. Skal han føie hendes Puls, maa der
lægges et Musselinstørklæde imellem. I Almindelighed
benyttes kun kvindelige Læger, hvis Kundskaber ikke
overgaar en almindelig klog Kones — og selv ved
livsfarlige Fødsler tilkaldes aldrig nogen Hjælper.
Alle Vinduer i de tyrkiske Huse ere forsynede med
Gittere, som hindrer ethvert Indblik fra Gaden, og alle
Gaardsrum og Haver saaledes anlagte, at man ikke kan
se ind i dem fra Nabogaarden. Det er ogsaa kun i
nogle faa bestemte Timer, at de tyrkiske Kvinder tør
bevæge sig i disse afspærrede Haver, hvis Indgange
bevogtes af Slavinder og Evnuker. Den bedrestillede
Tyrkerinde gaar aldrig ud tilfods. Ved enhver Udflugt,
der sædvanligvis kun gjælder Besøg hos Forældrene, er
hun ledsaget af en Selskabsdame, der sidder ved Siden
af hende i Vognen, samt nogle Slavinder i den næste
Vogn og en Evnuk paa Bukken. Af de fornemme
Tyrkerinder besøge kun de gifte Moskeerne og sidder
selvfølgelig ogsaa .her for sig selv i tilgittrede Loger.
Iøvrigt forlader tyrkiske Damer af det høiere Selskab
kun af Nødvendighed sine Huse, og det ansees for
stridende mod god Tone at tage ud oftere end høist
nødvendigt.
De tyrkiske Kvinder, en Fremmed møder paa
Gaden, tilhøre alle den lavere Klasse eller det tarveligere
Bourgoisi. De skulle egentlig paa alle offentlige Veie
vise sig tæt tilslørede og ikke tale med nogen.
Imid-ertid tager man det i Fremmedkvarteret Pera i de senere
Aar ikke saa nøie med Tilsløringen, og man kan her
ogsaa blive Vidne til, at de slaar en Passiar af med en
Veninde — men ganske kort. Ialmindelighed gaar de
sin Gang med afmaalte Skridt, som det synes, fordybede
i sine egne Betragtninger og uden at skjenke de Mødende
saameget som et Sideblik. Det vilde ogsaa blive anseet
for en ligefrem Usømmelighed at mønstre en Tyrkerinde
paa Gaden, og den, som vilde forsøge at tilkaste hende
talende Blikke eller nærme sig hende med utilbørlige
Ord, vilde komme meget ilde derfra. Enhver
Politimand vilde straks tage ham ved Vingebenet, og enhver
Tyrk har Ret til at gjøre det samme; og hvis man satte
sig til Modværge, vilde man hjælpeløst blive slaaet ned.
For den civiliserede Verdens Flanører er her ikke Sted.
Ligeoverfor Kvinder af andre Trosbekjendelser er
de tyrkiske Damer meget tilbageholdende. Før i Tiden
var det for europæiske Kvinder næsten en Umulighed
at trænge ind i Haremets Hemmeligheder, og de maatte
forklæde sig som fattige Sælgersker af Pretiosa o’g
vellugtende Sager for at faa Anledning til at kaste et Blik
derind. Nu har mere liberale Anskuelser gjort sig
gjældende i denne Henseende, og det har hændt, at
kristne Damer ere blevne antagne som Lærerinder.
I Aarhundreder er Seraiet,.Sultanens Harem, aldrig bleven
aabnet for nogen Uvedkommende; det var Abdul Aziz,
som brød med de strenge Skikke og ved Keiserinde
Eugenies Besøg i Konstantinopel i 1869 tillod hende
at betræde Haremet. Senere har den nuværende Sultan
ogsaa aabnet dets Porte for Tysklands Keiserinde og
Arveprinsessen af Meiningen. Forts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
