Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 45. Lørdag 11. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
urd.
Ititeratof.
Akershus Slots Gjenreisning. Af Harry Fett. Jacob
Dybwads Forlag.
Hr. Felt er allerede vore Læsere bekjendt ved de
interessante Artikler: «Vore Hjems Udsmykning» han under Merket
H. F. har levert til dette Blad. De som har fulgt disse
Artikler med Opmerksomhed, vil have lagt Merke til, at
Grundtonen i dem alle var en Protest mod al Efterligning,
alt uægte, og en Opfordring til at udnytte hvad vi har faat
i Arv fra Fædrene,Jog hvad andre Lande har lært os, og paa
Grundlag heraf skabe det nye, det som er et Udtryk for os, for
vor Tid, vor Kultur og vor Udvikling.
Og tager man efter Læsningen af disse Artikler ovennævnte
lille Brochure i Haanden, vil man straks kjende Forfatteren
igjen . det er den samme dybe Pietet for det der engang var
paa den ene Side, den samme Protest paa den anden mod
al Slags Efterligning, mod al uægte Opkonstrueren, der i dette
Tilfælde har faat en fast Form som Protest mod hvad inan
kalder: Akershus Slots Gjenreisning.
Den lille Brochure, der tidligere har været offentliggjort
i «Verdens Gang,» og hvis væsentligste Indhold i den senere
Tid ogsaa er blevet sterkt fremholdt af «Aftenposten,» kan i
Korthed og meget betegnende summeres sammen i de faa
Linjer hvormed den slutter:
Akershus for Nationens Minder og i enkelte store
Stunder for Nationens Fester; men lad Borgen være
os for kjær til at fungere som Gjenstand for
arkitektoniske Stiløvelser.
Bogen indeholder forøvrigt saa mange interessante
Enkeltheder og saa mange modne og originale Tanker, at den er
vel værd at eie og at — blive læst.
For Alle, Journalistklubbens Kalender med Almanak for
1900, vil iaar, som de to foregaaende Aar, udkomne den
iste December.
Den praktiske og alsidige, med oplysende Illustrationer
supplerede Bog er allerede blevet manges Ven og Raadgiver,
og eftersom den bliver kjendt og faar Indpas, vil den sikkerlig
blive lige uundværlig paa Kontorerne, i Forretningerne og i
Hjemmene. Den vil iaar udkomme i et betydeligt større
Oplag, og Prisen er, for virkelig at gjøre den til en Bog
«Tor alle», nedsat til Kr. 1.50.
Femten Aar paa Sumatra. Erindringer fra mit
Planter-og Jægerliv. Med talrige Illustrationer. 4 Hefte å 60 Øre.
Jacob Dybwads Forlag.
Paris’ Mysterier. Roman af Eugéne Süe. Med 200
Illustrationer. 41—44 Hefte ä 50 Øre.
Alb. Cammermeyers F’orlag.
Vort Hjem. Udgivet af Emma Gad og Sofie Holten.
15 Hefte ä 60 Øre.
Det nordiske Forlag.
Ungdommen og hjemmene.
I Aller har i Pressen og paa Møder været ført en livlig
å!mJ Diskussion om Ungdommens Forhold, og der har faldt
skarpe Ord i den Anledning. De Unge er blit saare
indignerede — og egentlig kan jeg ikke fortænke dem i det.
Ikke saa, at jeg vil forsvare dem, der mener sig i Kraft af
den forslidte Sætning, der er gjentaget i Tide og Utide og
blit til en Frase: Ungdommen de har Fremtiden, berettigede
til at gjøre og lade som de vil, berettigede til at tumle sig i
vild, utæmmet Ungdomskaadhed. Jeg vil ikke forsvare dem, der
alene i Kraft af sin Ungdom optræder som suveræne Herskere over
alt Folket, men jeg maa alligevel delvis staa paa deres Side
og undskylde dem; thi — Ungdommen blir hvad Hjemmet
og Skolen har gjort den til, særlig Hjemmet.
Det maa gaa op for hver Mand og Kvinde, som er blit
Far og Mor, at de har paataget sig et Ansvar, og dette Ansvar
maa de herefter bære. De maa bli sig klart bevidst, at fra
den Stund de ved sig Far og Mor at være, lever de ikke
mere sit eget Liv alene, de lever Barnets, Slægtens. De har
stillet sig som Frivillige i den Fylking der erobrer Verden,
ikke med Blodsudgydelse,. men ved Arbeide. De har svoret
til det Banner der bærer den Indskrift: «fremad til Livet,
opad mod Lyset.» De tilhører Menneskeheden. Den store,
kjæmpende, lidende, forsagende, stedse fremadskridende, men
ogsaa seirende Menneskehed maa de tjene ved at opdrage
sit Barn. Dette Barns Tur kommer nemlig engang, den Tid
da det stiller sig ind i den samme evige Kjede. Er det
opdraget til et sundt, freidigt, harmonisk udviklet Menneske,
saa har vi en Ungdom, der modig stiller sig ind i Rækken
og fortsætter Arbeidet med at udstikke Verdensudviklingens Baner.
Denne Opdragelse maa begynde paa et tidligt Stadium.
Ja for Moderens Vedkommende vistnok før Barnet har seet
Dagens Lys. Og siden maa den fortsættes, ved Dag som ved
Nat, med at bibringe Öarnet gode Vaner. Agte paa dets
fysiske Behov og vænne det til Regelmæssighed. Med Aarene
vokser Behovene, de fysiske som de intellektuelle. Far og
Mor maa stadig agte paa disse, gi Behovene Næring, beskjære
Udveksterne. Pleie, passe, binde op og støtte, beklippe som
en kyndig Gartner. De maa vænne Barnet til Orden,
Lydighed, Punktlighed. Bøie det ind under de Formel og Love
som det store Samfund senere vil kræve efterfulgt. Og de
maa lægge sit Øre til den Unges Hjerte, lytte til dets bankende
Slag. De maa møde den Unges Trang til Glæde, hans Higen
og Længsel mod det vidunderlige han venter paa, hjælpe ham
til at se det store i alt det smaa der ligger for hans Fod.
De maa gjøre det høit under Loftet i hans Hjem og la
Solskin og Kjærlighed strømme ind over hanr gjennem alle
Vinduer. De maa tjene sit Barn, ikke som dets Tjener og Slave,
men som Menneskehedens Tjener, der engang vil kræve af
den Unge at han er Herre over sine daarlige Tilbøjeligheder.
Herved alene bereder de sit Barns sande Lykke.
Det er et Arbeide som kræver Taalmodighed og megen
Forsagelse. Det er ikke bare Moro at faa sig en liden «Baby.»
Der har været fremført som Undskyldning for Hjemmene,
at man har det saa travlt, man faar ikke Tid til at ta sig af Barnets
Opdragelse. Der er et Kav og et Jag. Slid for somme, og
Fornøielser for andre. Men enten Far og Mor morer sig, saa
de ikke har Tid at ta sig af Barnet, eller de stræver
og slider, saa de ikke har Tid, —«et er fornødent.» Barnets
harmoniske Udvikling er mer værd end lidt paa Kistebunden
og den Smule sociale Position som en mer eller mindre
tarvelig Middelskoleeksamen eller Artium kan bringe det.
Har ikke Hjemmene git Barnet en god Opdragelse, saa
kommer Ungdommen en Dag styrtende ind over samme Hjem
med sin utæmmede Fordringsfuldhed.
Nemesis er Aarsagernes Virkninger fast tvundet i en
sluttet Rækkefølge. T. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
