Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 45. Lørdag 11. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
urd.
over Ilden i kogende Vand og lader den koge omtrent 3A Time. Den
tages op og lægges ganske hed ned i kold Lage, som man holder
beredt i en Krukke.
Efter lo Dages Forløb er den færdig til at bruges som Paalæg.
Indelaar saltes paa samme Maade som Svtnekjød, hvis man vil
salte det raat. Vil man derimod salte det efterat det er kogt, saltes
det ligesom Laartunge.
Indelaar saltet paa anden Maade. Et Stykke paa io Kg.
indgnides med en Blanding af ’A Kg. Kjøkkensalt, for 5 Øre Salpeter
og en Spiseskefuld stødt Peber. Man gnider det indtil det begynder
at udsvede Lage. Det nedlægges nu i en snever Krukke og over
hældes Lage saa den staar over. Vendes hver Dag og sendes efter io
Dages Forløb til Røgning indsyet i et Stykke Tøi eller, om man vil,
fast stoppet i en Svineblære (Okse- eller Kalveblære er lettere at faa
og kan godt bruges.) Det kan taale Røg i 8 Dage. Er udmerket til
Paalæg og bedst uden at blive kogt.
Skinke å la Bayonne. Til en stor men fin Skinke koges Ve Kg.
Salpeter, 1/t Kg. Melis og 1 Kg. Salt. Dette blandes godt, og dermed
indgnides Skinken saalænge indtil alt er opbrugt, og den begynder at
udsvede Lage. Med en spids Kniv stikker man et Par Huller ind
til Benet og fylder i af Blandingen. I den Lage der nu sveder ud,
ligger Skinken i en Krukke i 6—8 Dage, vendes 2 a 3 Gange daglig
og gnides med det som ikke er smeltet ved første Indgnidning. Skinken
kan koges uden at røges, men den er ogsaa god røget. Ønsker man,
at den skal holde sig i længere Tid, maa den ligge i Lagen 12—14
Dage, dryppes og vendes 2 Gange daglig, forat Lagen kan trænge helt
ind til Benet. De fire sidste Dage tilsætter man Lagen 7* Flaske
Madeira.
Skinke, tilberedt paa denne Maade, kan kun holde sig i 2—3
Uger efter at den er kogt. V. S.
Spørsmaal.
Kjære, giv mig et probat Middel mod rødsprængt Hudül Bør
man vaske sig i varmt eller koldt Vand ? Svar endelig snart! Orla.
Hvad skal jeg gjøre for at hindre at Haaret falder af? Har i den
sidste Tid mistet en saadan Mængde Haar. Jeg er bare sytten Aar gammel.
Elna.
Kan nogen af «Urd>s Læsere sige, hvordan Citroner paa bedste
Maade kan opbevares og holde sig lige saftfulde og friske?
Fru L. og S.
Givés der her i Byen et hyggeligt, større Privathus, i Mangel
heraf et Hotel, hvor en ung, dannet men ubemidlet Dame kan faa lære
Husholdning frit mod at gjøre Nytte for sig?
Billet mrk. «3—4 Md.» nedlægges i Ekspeditionen Abonnent.
Kan nogen af «Urds-»s Læsere sige mig, hvordan man kan blive
kvit røde Flekker i Ansigtet? De ser ud som smaa, røde Filippenser.
Tager man Hul paa dem, er de fulde af Blod, og bliver straks fulde
igjen. Banker lidt i dem. Der er kun nogle faa. Har siddet uforan
dret i mange Aar. Forsøgt mange Midler. Intet hjælper. «Urd - er
altid saa snil til at give Raad. Kan nogen hjælpe her? Sofie.
Kan nogen af «Urd»s Læsere opgive mig en nyudkommen engelsk
eller tysk Bog (ikke for tyk), som kan være værd at oversætte?
x for u.
Svar.
M. B. Mandelkrummer: 750 Gr. Mandler, 375 Gr. Sukker, 6 Eg.
Mandlerne skolies og finhakkes, Eggeblommerne slaaes godt med Sukkeret,
iblandes de hakkede Mandler og Hviderne stivslaaede. Sættes med
Theske paa smurt Plade og steges lysebrune i middelsvarm Ovn.
Efterhvert som de tages ud af Ovnen, krummes de hurtigt over en tyk Stok
eller Tvareskaft. «Aggi.»
Nervøs. Efter Konference med Kolleger kan jeg oplyse, at der
hos os ingen « Kaltwasserheilanstalt» findes efter Græfsens Nedlæggelse.
En Læge.
En Abonnent. Henvend Dem til Hr. Apotheker C. N. Rode i
Kristiania. Da det af ham lavede Haarvand endnu ikke er kommet i
Handelen, tilbyder han Dem, i en Skrivelse til Redaktionen, en Flaske
med Brugsanvisning gratis.
Sonja i Finmarken, Der er en vakker Melodi til «Hvad jeg elsker»
i et lidet Hefte: «6 Sange af Sophie Dedekam, udsatte for to
Sangstemmer og Pianofort » Men De kjender den kanske? Hvis ikke,
kan jeg oplyse, at He!\ koster 1 Kr. Mit Hefte er kjøbt hos Carl
Warmuth, Kristiania. \ Corä.
Charmion. Brug Spidsliv. Læs Modekroniken i forrige No. om
Spidsbælter o. s. v. Høie Hofter skader intet nu, da Paniers blir mo
derne. Følg dog ikke denne Mode men lad Kjoleskjørtet slutte snevert
om Hofterne. Martha.
Sonja i Finmarken. Ca. 200 Kr. Fra Trondhjem til Krst’jnia
pr. Jernbane og derfra med Dampskib til Havre. ’M.
Martha. «Sonntags-Zeitung fiir Deutschlands Frauen» er et meget
interessant Blad; Pris 10 Mk. 40 Pf. pr. Aar. Saa er der «Daheirn»,
der vist er et noksaa billigt Blad, samt «Das Echo», Fri 12 Mark
pr. Aar. — a. —
Praktisk Raadgiver.
Kjökkenregler.
(Slutn.)
Hvorledes pudses Messing 7 Gnides
over med Stearinolje og derefter med
Wienerkalk; pudses med Vaskeskind.
Det er forøvrigt meget vanskeligt
at faa Wienerkalken helt fjernet, hvilket
absolut bør ske, da den ellers æder sig
iud i Metallet. Mange foretrækker af
d n Grund Pudsepomade. Af
Pudsepomader kan vi anbefale Hinzes Pomade
som aldeles udmerket.
Hvorledes pudses Kobber 7 Skures
med Pudsevand, der faaes i enhver
Farvehandel. Mange foretrækker dog sur
Melk eller, i Mangel heraf, sød Melk
med Eddike i. Man maa dog passe paa at skylle Kobberet godt
efter, da Syren er slem til at æde om sig.
Hvorledes pudses Bliktøi 7 Vaskes i varmt Sodavand; pudses saa
med sammenblandet Sæbe og "Sand med en ulden Klud. Skures til en
og samme Kant, til det er skinnende blankt; skylles i lunkent Vand og
tørres.
Baljer, Skurebøtter og Vasken maa daglig vaskes af.
Karklude og Gulvklude vaskes i varmt Sæbevand, hver Gang de er
brugte, skylles og hænges op til Tørring.
Hjemmelavet Blanksværte. Det blir 1 Længden noksaa dyrt at
kjøbe Blanksværte, derfor er det godt at kunne låve den selv. Neden-
staaende Opskrift er prøvet i længere Tid. 186 Gr. Bensværte, 15 Gr.
Svovlsyre, 10 Gr. Bomolie, 186 Gr. Sirup, 7-» L. Vand. Alt,
undtagen Bomoljen og Svovlsyren, haves i en gammel Gryde, Stenfad eller
hermetisk Box og sættes over Ilden.
Naar det er varmt, heldes’Bomolien langsomt i; naar det har kogt
en liden Stund løftes Gryden af, og Svovlsyren tilsættes under
langsom Omrøring.
Hældes op naar det er afkjølet.
Lædersværte. I et Hus hvor der er Gutter, er man ofte saa
op-raad med noget til at smøre de vaade, skidne Støvler, saa der ikke blir
altfor ilde Lugt af dem.
Nedenstaaende Sværte er udmerket, da den holder Skotøiet mygt
og sort og er lugtfrit. 10 Gr. Gummi, 5 Gr. skrabet gul Sæbe og 5
Gr. Vox overgydes med 1/% L. Vand og hensættes et Par Dage.
Derpaa koges det under stadig Omrøring over en sagte Ild, indtil
det er fuldkommen opløst.
Dernæst tilsættes under vedvarende Omrøring over Ilden a/* Pægel
Levertran og saa meget Kjønrøg eller brændte Ben, at det faar en god,
sort ’.Farve.
Tages af Ilden og omrøres til det er størknet.
Paasmøres med en Børste eller Harelab og indgnides med en god
Skobørste, indtil Støvlerne har faaet sin Glans. n.
Indhold. Islams Kvinder (med Billeder). — Høst i Skogen.
(Digt). Af Ima. — Dyvekes Hus. Af Marie. — Literatnr. — Ung
dommen og Hjemmene. Af T. C. — Reisevæske (med Billeder).
Opikritter til Hjeminesaltning. — Spørsmaal og Svar. — Praktisk
Raadgiver.
Aktieselskabet Kristiania Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
