Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 46. Lørdag 18. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
urd.
453
eller fordi Ægtefællerne ikke kan komme overens om
Fordelingen af Børnene.
At Separationsbevilling er meddelt, er ikke til Hinder for
at Ægtefællerne naar som helst kan flytte sammen igjen, dog
taber da Bevillingen sin Kraft og giver ikke da Ret til senere
Skilsmisse. Men vil derimod Fraskilte fornye sit Ægteskab,
maa der ny Vielse til; heri sees klart Forskjellen mellem
Separation og Skilsmisse.
Naar Ægtefællerne efter Separationen har levet fraskilt
i 3 Aar, har de Ret til at forlange endelig Skismisse. Denne
Bevilling vil i Regelen blive givet,-selv om den ene Ægtefælle
i Aarenes Løb har skiftet Sind og nu modsætter sig
Skilsmisse, eller om den ene Part f. Eks. har forladt Landet og hans
Opholdssted er ukjendt, saa man ikke kan faa vide hans Vilje.
Dog kræves der før Skilsmissen indvilges, at der, hvis begge
Parter er tilstede, paany prøves Mægling af den geistlige og
verdslige Øvrighed.
Har Ægtefællerne ikke været separeret efter Bevilling,
men alligevel faktisk i længere Tid har levet adskilt, kan der
ogsaa paa Grundlag heraf søges Skilsmisse. Men denne vil i
Regelen ikke opnaaes, før den faktiske Skilsmisse har varet
mindst 6 å 7 Aar.
At Skilsmisse tilstaaes paa dette Grundlag sees noksaa
ofte, særlig hvor den ene Part er udvandret og hans
Opholdssted er ukjendt, eller det paa anden Maade er klart, at han
ikke’ tænker paa at fornye Samlivet. Selvfølgelig kan. denne
Skilsmissegrund ikke gjøres gjældende af den Part, som selv
uden gyldig Aarsag har forladt den anden. Dog kan i enkelte
Tilfælder Skilsmisse uden Separation opnaaes allerede efter 3
Aars Forløb, nemlig naar den ene Part bliver borte under
saadanne Omstændigheder, at man maa antage, han er død,
f. Eks. fordi han har reist med et Skib, som ikke senere
har ladet høre fra sig.
Ellers opnaaes Skilsmisse uden foregaaende Separation
eller Adskillelse > kun, naar den ene Part har gjort sig skyldig
i Ægteskabsbrud, eller naar han er dømt til livsvarigt Fængsel.
Ligesaa maa det antages at være Adgang til at opnaa
Skilsmisse straks, naar den ene Part bliver uhelbredelig sindsyg.
I Regelen vil der dog gaa længere Tid før det med Sikkerhed
kan afgjøres, om en Sindsygdom er ulægelig, og i denne
Mellemtid, hvor længe den saa kan vare, er der ingen Adgang
til at faa Skilsmisse.
Om Manden er aldrig saa tyrannisk og brutal, har Hustruen
alligevel iitice nogen Ret til at forlange Skilsmisse, ialfald ikke
med mindre Manden gaar saa vidt i Voldsomheder, at der er
Fare for Hustruens Liv. Men som Følge af gjentagen
Brutalitet maa dog en Kone kunne flytte fra Manden, uden at hun
derved mister sin Ret til at kræve Underhold af ham, en Ret,
som nemlig i Almindelighed er betinget af, at hun bor sammen
med ham. Om Manden ikke vil gjøre noget for at
underholde sin Familie, men kanske tvertom ved Drik og Uorden
ødelægger dens Økonomi, er dette heller ikke nogen
Skilsmissegrund. Derimod kan en Mand, som undlader efter Evne at
sørge for Kone og Børn, saa de ligefrem kommer i Trang
eller falder paa Fattigvæsenet, af Øvrigheden paalægges at
betale et vist Bidrag til deres Underhold, og disse Penge kan
i Nødsfald inddrives ved Tvangsarbeide.
Har man nu faaet Skilsmissebevilling, har man alligevel
ikke Ret til uden videre at indtræde i nyt Ægt-eskab, men
maa først søge om Tilladelse hertil, og det beror paa
Omstændighederne, om denne gives. Underholdelsespligten mellem
Ægtefællerne ophører imidlertid ved Skilsmissen, og hvis man
ikke bliver enig om Børnenes Fordeling bestemmes dette i
fornødent Fald af Overøvrigheden. Boet maa ved Skilsmisse
deles ligt mellem Mand og Hustru med Undtagelse af Særeie.
Bliver man ikke enig om Delingen, foretages denne af Skifteretten.
Haaf e? ÄarimndPed-Skiftet?
Hvorfor stfides man om det?
en Ting synes nemlig aldeles uomstvistelig. Skal jeg
ha i o Kroner, saa er jeg da ikke tilfredsstillet, før
jeg har faat den tiende; skal jeg ha 100 Kroner, saa
nøier jeg mig ikke med ni og nitti, og skulde jeg ha 1900
Kroner (gid jeg skulde!), men havde faat bare 1899, saa
vilde jeg da selvfølgelig kræve en til. At det 1900-ende
Aar maa høre til det nittende Aarhundred, det synes mig vel
saa klart som at 2 og 2 er 4.
Hvoraf kommer saa Tvilen og Tvisten og Feiltagelsen?
Vist ikke af Forveksling af Kardinaltal og Ordenstal, som
man tildels har ment, men utvilsomt af den simple Ting, at
det er Skiftet af Hundredtal som praktisk berører os, ikke Skiftet
af Aarhundred.
Dette «18 hundrede» har nu fulgt os i hele vort Liv.
Det har vokset sig sammen med os, med vor Glæde og vor
Sorg, med vort Arbeide, med vore Minder, med vore Længsler
og vort Haab. Hver eneste Dag har vi hørt det og sagt det
og skrevet det.
Det faldt os lidt rart, hver Gang vi skulde begynde at
sige og skrive et nyt Aarstal, og vi skrev ofte Feil i
Førstningen; men det gik snart over-; vi blev vant med denne
Skiftning, — og saa fulgte jo altid det gamle «18 hundrede»
med! Men nu at skulle sige farvel til det ogsaa, det blir
-nei, kan dog det virkelig gaa an!
Aarhundredet ?! Ja ved en og anden høitidelig
Leilighed har vi nok nævnt det, men vist meget faa saa ofte som
en Gang om Ugen i Gjennemsnit, det store Flertal neppe en
Gang om Maaneden. Nogen Fortrolighed har ikke udviklet
sig, end mindre nogen Kjærlighed. Snarere har det været en
Del Ironi og Bitterhed med i Talen om «vort oplyste
Aarhundrede», «vort fremskredne Aarhundrede», «vort humane (?)
Aarhundrede» o. s. v. Jeg for min Part har slet ikke været
rigtig fri for lidt Nag til dette halvfremmede Væsen. Kanske
det skriver sig fra Ærgrelse over dets Opposition mod
Hundredtallet, som det ved alle mulige og umulige Leiligheder har
villet være forud for. Ret som det var, kom det og gjorde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
