Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 46. Lørdag 18. November 1899 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
urd
Børnenes Spalte.
Opskriften fpa alle Smaapiger Kogebog.
(Slutn.)
Georgs Kaal.
Du skal hakke noget Syre, have det i Vand og lade
det koge.
Nu kommer du en Kavring deri, som du forud har stødt
ganske fin, omrører det godt og kommer tilsidst lidt Sukker deri.
Sylvias Kaal.
Du. kan tage to Haandfulde med Sukkererter med Bælgene
paa og hakke ganske fine. Hav dem i kogende Vand, og
naar de er møre, saa jevner du dem med lidt Hvedemel, som
du har rørt godt ud i Vand.
Til Slutning kommer du en lille bitte Sukker deri, og
Retten er færdig.
Roses Ærter.
Dette er en rar og nem Ret.
Tag pillede Grønærter samt lidt Sukker, en lille bitte
Klat Smør og faa Draaber Vand. Sæt det paa og lad del
koge og rør det ud.
Det smager akkurat ligedan, som naar din Moder laver
Grønærter.
Bines Steg.
Naar du beder din Moder om et Stykke skjært Kjød,
faar du det nok.
Skjær det i ganske smaa Skiver og bank det mørt med
en Træhammer og vend det orn i lidt Mel.
Nu kommer du lidt Smør paa din Stegepande, lægger
Kjødet derpaa tilligemed ubetydeligt hakkede Løg og lidt Salt.
Først steger du det paa den ene Side og saa paa den
anden.
Naar det er færdigt, lægger du det paa et Fad og
kommer lidt Vand paa det fede i Panden, lader det koge et
Øieblik, og du har en kraftig Sauce, saa du kan faa Ære
af din Beauf.
Louises Grød.
Naar du om Middagen spiser Sagosuppe, maa du bede
din Moder om at give dig en Tallerken fuld og lidt Syltetøi.
Rør saa Syltetøiet i Suppen og kom den i dine smaa
Kopper, som du først dypper i koldt Vand. Naar de nu er
kolde, hælder du dem ud paa dine Tallerkener.
Da ved du ikke andet, end at det er virkelig Rødgrød,
som man laver om Sommeren.
Nu hælder du Melk herpaa, og Anretningen er færdig.
Annettes Grød»
Naar du om Middagen spiser ved de Voxnes Bord, skal
du gjemme alle Svedske- og Kirsebærstene, du faar. Naar
du saa har mange, skal du knække dem og hakke Kjernerne
fine.
Sæt nu en liden Klat Smør over Ilden i en Gryde, rør
saa meget Mel deri, til det bliver en fast Deig, og lad den
staa paa Ilden under bestandig Omrøren, til den slipper Gryden
af sig selv. Da hælder du Melk paa, medens du rører og
vedbliver, til det bliver saa tyk en Grød, du vil have.
Nu kommer du alle Kjerner deri, og naar du anretter
den, da drysser du den over med Sukker.
Gaader.
i.
Mit første det~er~det bedste du eier;
ved mit andet sad Kvinden, mens Manden vandt Seier.
Mit tredie det klang op i høie Nord;
mit fjerde er kun et ganske lidet. Ord
Mit hele en Mand fra femten Hundred’,
af mange hadet, af mange beundred.
B.
II. .p
Mit første du blir,
naar et Slag jeg dig gir’.
Mit andet er godt,
er det velmodent blot.
Mit tredie er brugt
til Børnenes Tugt,
og mit Hele staar grønt
om Sommeren saa skjønt.
Opløsning
paa Gaaderne i No. 44. 1. Rotterdam. 2. Feil paa begge Sider.
Svar til n. i Anledning af nogle ßemepkn
ningef om Kvindestemmepet.
1«Urd» No. 42 staar en meget velskrevén Artikel med
Over-skrift: «Hvad Landskvinder kan gjøre.»
Jeg er fuldstændig enig med Forfatteren i meget af
Artikelens Indhold; og da særlig det, at Kvinderne nu
sandelig maa se til at vaagne op af sin hundredaarige Søvn og tage
fat paa at arbeide for alt, som er stort og vakkert i Livet.
Men i en Ting kan jeg ikke være enig med
Forfatterinden.
Hun siger nemlig : «Naar Kvindernes Udvikling -er
bleven jevnere, da kan vi ha Ret til at fordre Stemmeret.» Efter
min Mening er Stemmeret for Kvinder netop et Middel til at
skabe slige Samfundsforhold, at «Udviklingen blir jevnere.»
Med Stemmeretten kommer Ansvarsfølelsen, ikke bare for
Hjemmet, men ogsaa for det store og hele Folkesamfund, vi lever
i. Alt hvad Kvinden kan gjøre ad Frivillighedens Vei er
naturligvis bra. Men det vil alligevel føles som en Krænkelse
og Uret, at vort Virkefelt er indskrænket kun til dette.
At der vilde komme mere «Stemmekvæg» kan godt
hænde; men jeg haaber, n. vil være enig med mig i, at der
her i Norge har været ført meget «Stemmekvæg» tiltorvs
fra 1814 til nu. Kvinderne gjør visselig meget godt i
Udviklingens Tjeneste nu, men lad os faa Stemmeret, saa skal
vi gjøre mere; og da skal De nok se, mine Damer, at der
vil bli taget mere Hensyn ogsaa til os.
Men saa længe vi staar i Klasse med Straffanger og
Fattiglemmer, kan vi heller ikke vente, at vort berettigede Krav
høres. Er det ikke ved Hjælp af Stemmeretten, at et Parti
kan faa sat sit Program igjennem ? Og er Stemmeretten et
Gode for Mændene, hvorfor kan saa vi Kvinder ikke faa den?
Er den derimod et Onde, saa maa vi se til at indskrænke
den til det mindst mulige. — De mange Argumenter mod
Kvindernes Stemmeret vil ikke forsvinde, førend Reformen er
gjennemført.
Sæt at Kvinderne ventede i 200 Aar med at reise
Kravet! Jeg er bange for, at Sagens Modstandere da ogsaa vil
benytte de samme Argumenter, som nu: Kvindens Umodenhed,
Interesseløshed o. s. v. Nei, la os Kvinder, faa Stemmeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
