Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Julenummer 1899 - En uanet Tragedie. Af Laurence Alma Tadema. Oversættelse af Tyra Bentsen. Titelvignet af Th. Holmboe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og siden fandt jeg aldrig Mod til at gjentage Ordene. Ofte
har jeg tænkt paa, om ikke Sir Jasper havde forestillet sig for
os, sendt Piers fra mig ved en eller anden Løgn, kanske drevet
ham til at søge en ubetimelig Død, og om ikke hans Adoptering
af dig skulde være en forsonende Handling. Og dette
bestyrkedes, da han laa døende og havde tabt Evnen til at tale;
han saa paa mig som en, der har gjort en anden ondt, næsten
som om han vilde tale nu, da det var for sent. Og dog kan
det hænde, det kun var den Tanke, som hjemsøger alle Døende,
Tanken paa, hvad vort Liv kunde ha været, hvis vi havde
levet det anderledes, som gjorde, at han saa saaledes paa mig.
Det være, som det vil, jeg er glad, at jeg sagde til
ham: «Vær rolig, Sir Jasper, hvil i Fred. Jeg ber dig tilgi
mig, som jeg tilgir dig, og maa Gud forunde os begge Fred.»
Kom, min Skat. Kom, du dyrebareste af alle, løft dit
Hode fra mit Knæ. Vi vil gaa tilsengs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
