Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og vores Oldtid havde Tidsgudinder,
Det Urda var og Varanda og Skuld;
Ved deres Kilder endnu dem mansindey
End Kildens Sand medbringer Korn af Guld —
Urd seer tilbage til de dunkle Minder,
Skuld venter paa en Morgen ny og huld;
Og Varanda snart smilende, snart bister
Seer mangen broget Boble, naar den brister-.
Skjøndt Varanda vi nærmest skulde kjende,
Det er ei saa; —- den bæbre Tidens Møe-
Heel lunefuld man ofte træffer hende,
Og Kilden oprørt sont den vilde Sve.
Skuld sees beemodig ofte sig bortbende,
Iaar mangt et mægtigt Luftsyn monne døe;
Men Ursd er rolig — sortsiill’ hendes Kilde-
Til Hvile gik forlængst dens Bølger bilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
