Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»60 « Den Notlandske Steenring. —
veed, bestemt erklæret sig i saa Henseende. Werlarrf 33) og Sjoborg 34) have
–tilkjendegivet, at de i Gravhviene forekommende Steen-Redskaber, som gives
Navn af Tordenkiler, Offerknive og Slyngestene mueligen tildeels kunne have
været Steen- Amuleter. Mod saa kyndige Oldgrandskeres Meninger bør jeg ikke ·
hæve min svage Stemme , men beskedett Tvivl tør Enhver yttre , og denne har
jeg forsaavidt Tordenkilerne og Offerknivene angaaer. Disse synes at have en saa
afgjort —Bestemme»l«se som Haand-Redskaber og««Vaaben, at man ikke behøver at
tillægge dem nogen sanden,— og allermindst een-, hvortil deres Dannelse saa lidet
svare-r, eller synes at kunne forklares. Slyngestenene, det er at sige, de Stene,
som af. Forsædrene virkelig ere blevne brugte enten mod Fienden elleri Vaabett-
Øvelse eller Leeg, kunne formeentligen heller ikke have været anseete som , eller
benyttede til Amuleter. — Det forekommer i det mindste mig modsigende og uan-
tageligt, at Stene, bder enten aldeles bortkastedes ——— hvilket jo var Tilfældet med
dem, der sstngedes ind paa Fienden ——7 eller kastedes henimod et vist Maal,
paa hvilket de let kunde knuses eller beskadiges skulde have været saadanne rare
« og dyrebare Stene, som de, der fik Navn af Seierstene eller Lifstene, hvis Be-
siddelse anssaaes for en stor Lykke. Forstaaer man derimod ved Slhngestene,
saadanne Stene, som nogle Antiquarier have givet Navn af Slyngestene, eller
med andre Ord, smaa portative Stene med Huller i, lignende den her omhand-
lede, da er det just min Mening at disse have været Amuleter, omendskjøndt
jeg ikke anseer det for rigtigt, at man benævner dem som Slyngestene. Af disse
Stenes Dannelse henter jeg Grunde for deres Bestemmelse tilAmuleter. Seier-
stenene og Lifstenene bleve baarne af dem, som skulde have Beskyttelse af dem.
De ovenanforte Steder af Thorlaks og Kettills Christenret og af Halfdan Ch-
steinssons Saga vise endog, at de bleve bundne paa Personerne, som bare dem,
« og det samme kan sluttes af det 15de Capitel i Kormaks Saga. Det er alt-
saa høist rimeligt, at der i Seierstenene og Lifstenene maae have været Huller,
hvorigjennem der kunde trækkes Remmer eller Snorer, med hvilke de kunde bin-
des til eller paa dem, de skulde beskytte eller helbrede. Sjøborg antager ogsaa
dette. Han siger udtrykkeligen: Dersom Stene med Huller skulde findes, maatte
O
Is) Sccmd. Litteraturselskabs Skr. 1807, 1 H. p. 20.
«) Indledn. til Kamieddm rc. p. 2093 og Nomenklatur v. 37 og 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
