Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Den Notlandike Steenring.x
at Troen paa et Slagsbefkyttende og helbredendeKraft hos visse Slags Stene,
» og især hos visse Ringe , endnu ikke er forsvunden i Norden, hvilket synes at
vise, hvor rodfæstet den har været iOldtiden. Jeg har saaledes af en troevær-
-—-—dig Mand hørt fortælle, at Bonderne i den sydlige Deel af Sjælland underti-
den - binde Tordenstene paa deres Qvæg, for at sikkre samme mod Skade af
Lynilden. I topographifk IournalRo. 17, pag. 25, berettes ogsaa, at Bondek-
ne i Edsberg Præstegjeld, iSmaalehnene, naar de blive syge, hænge en»Metal-
Ring, der er funden iJorden", paa sig, for at blive helbredede, og at de bruge
samme Skik ihenseende til Creature, som overfaldes af Sygdom. Ligeledes mel-
der Wilse i hans Spydebergs Beskrivelse,» pag. 49, at Bonden sammesteds,
naar et Creatur faaer Skade , hænger en Nogle eller en Ring , der er funden i
Jorden, paa det, i den Tanke, at det derved skal blive frisk igjen.
Hvis det Bergenske Musæums Steen-Ring, saaledes som jeg antager,
har været en Amulet, da er det ikke at undres over , at den er vel udarbeidet,
og at den er tildannet af en nogenledes haard Steenart. En Seiersteen eller
Lifsteen ansaaes som etsjeldent og kostbart Stykke , og paa Tildannelsen af et
saadant var det vel Umagen værd at anvende Tid og Flid. » »
Jeg har forhen yttret, at den befkyttende og lægende Kraft, som Steen-
Amuleterne ansaaes for at besidde, efter Forfædrenes Mening, blev dem tildeelt
ved Trolddoms Konster. Ieganseer det derfor ikke usand-synligt, at deslige Anm-
leter have været forsynede enten med almindelige, eller med Trold-Runer, hvilke
sidste just bleve brugte i saadant Øiemeed; Den forhen omtalte, i det Konge-
lige Danske Musæunt opbevarede, Guld-Ring, bærer tydeligen Præget deraf. Det
synes heller ikke ubeføiet at slutte saadant, naar man seer hen til de forskjellige
Navne, man gav Runerne, forsaavidt de bleve brugte i det anførte Øiemeed,
saasom: Seiers Runer paa Sværd, iBrynier, Belter 2c., fordi de skulde hjelpe
til at erholde Seier,— og Brændings-Runer paa Skibes Stavne og Roer, fordi
des skulde bidrage til at Skibeneskulde undgaae Skjær og Brændinger, m. m·.,
hvorom man, blandt andre Steder, kan eftersee Volsunga-Saga, Cap. 29,
og wormii Literatura danioa, p. Z, 32 kequ 41). Der ck imidlertid ikke Tegn
") eft. Edda. Brynhildar-quida- og Sigurdrifamal. Worms Breve, 11 Deel, pag. 1071. Barn-
julfscns perioulrtm runologioum, pag. 138; lequ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
