Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Gulathinget.
dalands Bonder skulde have valgt til deres fælleds Thingsted et Sted, som var
beliggende tæt ved Landets Grændse, og ikke omtrent i Midten af deres Fhlke
seller Rige. Førstegang vi finde Gulathinget omtalt i Historien, er, saavidt jeg
veed, i Erik Blodoxes Tid, da den bekjendte Islænder Eigill stevnede i Aaret
937 Berg- Aunundr paa Gaardett Ask, efter hvilken senerehen hele Øen, hvor-·
paa den ligger, er opkaldt, da dens ældre Navn er Fehnring, til Gulathinget,
for der ved Lov og Dom at lade afgjøre en Proces angaaende en Arv efter
Eigills Svigerfader, hvis hele Efterladenskab bemeldte Aunundr havde bemægti- »
get sig, Uden at ville give Eigill den Andeel, Denne troede at have Krav paa-.
Ingensteds finde vi fortalt, at Erik Blodoxe har stiftet Gulathinget; det var
allerede til i hans Tid, kort efter at han var bleven Konge , og saaledes anseer
jeg det for en afgjort Sag, atHarald Haarfager, denne ypperlige Konge, som,
ved Mod« og Klogskab og begunstiget af Lykken, gjorde det indtil hans Tid i
mange Smaastater adsplittede Norge til et stort og mægtigt Rige, er Stifter
af Gulathinget, hvorhen de paa Vestkysten af hans Rige liggende Fhlker, i
hvis Middelpunct Gaular omtrents var beliggende, skulde søge, raadslaae om
Statens Anlig ender, og lade deres Retssager afgjøre. Sagaskrivernes Taushed
herom kan ikke indvendes imod denne min Paastand; thi Sagaerne beskrive
næsten blot Haralds krigerske Bedrifter, og fortælle os kun lidet om denne i saa
mange Henseender udmærkede Konges Indretninger og Anordninger angaaende
Landets- indre Administration. For hans Tid kan Gulathinget-, betragtet som
Alsheriarthing, ei have været til; strax efter hans Tid findes det omtalt, og
det- er af mange Grunde ikke sandsynligt, at Erik Blod-Axe skulde være
Stifter af samme; og saaledes bliver intet andet tilbage for os, end at an-
tage, at Harald Haarfager har stiftet Gulathinget. De egentlige Historie-
skrivere, som Snorre, tie aldeles om Gulathittget før Hakon Adelsteens Periode;
og havde Eigills Bedrister ikke været saa mærkelige, at de vare blevne i Is-
lændernes Erindring, indtil de omsider bleve optegnede, og var Eigill ikke til-
fældigviis kommen isProces med Berg-Aunundr, saa vilde vi ingensteds finde
Gulathinget omtalt før Hakon Adelsteens Tid, og denne Konge vilde da efter
al Sandsynlighed være bleven anseet for Stifter af samme. Men takket være
Forfatteren af Eigilssaga —- af denne faae vi at vide, at Gulathinget allerede
var til i Erik Blodoxes Tid, og at Stedet, hvor det blev holdt, var sotiden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
