- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
79

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gulathinget. 79

Gulathingslov er bleven forfarter skriftligt. En høi Grad af Sandsyn-
lighed maa gjælde os istedetfor Vished om en Sag, hvorom vi mangle sikkre
historiske Documenter» Indtil hans Tid, det maa vi vel antage, vare de Love,
hvorefter man rettede sig, ei skrevne, men bleve bevarede i Hukommelsen. Der
fandtes altid enkelte Mænd, som lagde særdeles Vind paa at blive nøie bekjendt
med Lovene,- og Formaliteterne ved Rettergangen. Saadanne Personer vare de
egentlige Lovkyndige, og Laugmænd eller Præside11ter i Retten. Som det lader,
gik i visse Familier Lovkyndighederi ligesom i Arv fra Fader til Sonz saaledes
var den Thorleis, som hjalp Hakon Adelsteen ved Udarbeidelsen af Gulathiugs-
loven, vist nok en Descendent as den , som hjalp Halfdan den Svarte ved Heid-
sivialoven. Saadantie Mænd-hædkede Samtid og Estertid gjerne med Tilnav-
net: den Biisez de vare en levende Lsovbog, og gaves der end ikke mange Saa-
danne, saa var en temmelig Grad af Kundskab om de gjældende Love dog vist
meget almindelig. Det var en absolut Nødvendigljed sor hine Tiders Statsbor-
gere, at gjøre sig saa nøie som muligt bekjendt med Lovene og Rettergangenz
Enhvers Interesse udkrævede og Enhver lagde Vitid derpaa, allerede as den
Grund, at det let kunde hænde, at han selv maatte sidde paa Dommerstolen;
men Thingenesostere Besøg og den idelige Hexeri af Lovene, som desuden vare
simplere, særre end vore Dages , maatte bidrage meget til at lære dem usormærkt
udenad, og indpræge dem i Hukommelsen , som i de ældre Tider heller ikke blev
betynget saa meget som nu. Jo mere Culturen steeg, desto mere indviklede bleve
Statsborgernes indbyrdes Forhold , desto flere Bestemmelser og Anordninger bleve«
nødvendige, desto flere Love maatte blive givne, og desto vanskeligere blev det
at erindre dem. Deri norske Ration var paa Hakon Adelsteens Tid ei længer
en ucultiveret Ration; Handel, ja selv deres-Vikingetog, havde cultiveret Mor-
mandens Sædet-. s I en saadan Culturtilstand, som Norge maatte have paa
Hakon Adelsteens Tid, kunde de hidindtil gjældende Lovbestemmelser vist ikke
være mere tilstrækkelige; dette følte, dette indsaae vel-Kongen. Han var opdrageri
i England, hvor man allerede i længere Tid havde havt skrevne Love. Haiis
Fosterfader, Kot-ig Athelstan, en Sønnesøn as den store Alfred , omtales som Lov-
giver, og hans Exempel kunde ikke blive uden Virkning hos Hakoti. Denne-maatte
desuden under sit lange Ophold i England have havt Leilighed til at lære at
kjende saavel gode Loves høie Værd, som ogsaa det store Fortriti, skrevne- Love

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free