Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, 84 Gulathinget.
var falden paa Fylkethinget, kunde appellere. Derved tabte naturligviis Bort-
derne mere og mere Lysten til at indfinde sig paa Thinget, da det ikke, som i
vore Dage en Storthingsreise, var forbunden med pecuniære Fordele, og man
ansaae det for en Velgjerning, at Antallet paa dem, som skulde møde, blev for-
mindsket; man holdt det for en Lykke, at kunne blive hjemme. Paa Hakon
Adelsteens Tid var det foreskrevne Antal af de mødende Hønder vist nok større»»
end paa Olas den Helliges Tid. Denne forordnede 102 fra Hordafylke, hans
Søn Magnus den Gode kun 60, Magnus Lagabæter kun 40. Fra Rygiafylke
mødte i Olaf den Helliges Tid 102, i Magnus den Godes 60, i Mag·nus
Lagabæters 3(). Da Denne regjerede, kom fra Firdafylke 20, under Magmis
den Gode 50, og under Olaf den Hellige 80. Fra Sognefylke under Olaf
64, under Magnus den Gode 40, under Magnus Lagabæter 20. Fra Eyda-
fylke (Agd.esiden) under Olaf 27, under Magnris den Gode 20, under Magmts
Lagabæter 12. Fra Søndmør paa Olafs Tid, saamange som vilde; under
Magnus den Gode 16, under Magnus Lagabæter 12. Fra Balders skulde
efter Magnus Lagabceters Bestemmelse møde 4, fra Hallingdal 2, fra Sætre Z.
Addere vi det sammen, saa faae vi for hele Laugdommet i Olaf den
Helliges Tid 575, foruden dem, som kom fra Sondmor; i Magnus den Go-
des Tid 246, ogi Magtius Lagabæters Tid 143.
Ved Bestemmelsen af Antallet for de enkelte Fylker tog man formo-
dentlig Henst)1i deels til Folkemængden, deels til Veiens Længde fra Hjemstav-
nen til Thingstedet. Man søgte at indrette det saaledes, at fra de enkelte Fjer-
dinger eller Skibreder omtrent lige Mange maatte fare.
Enhver, som blev udnævnt til Gulathinget af Lehnsherren, Fogderne
(Armen) eller Sysselmændene, maatte ikke uden skjellig Grutid, saasom Sygdom
og deslige, undslaae sig for at møde, og de, som uden gyldig Grund ikke vilde
reise, maatte betale Bøder3 og Ingen havde Lov at sende en Anden i sit Sted.
De kongelige Embedsmænd skulde paa Midfastetlzing enten selv, eller ved deres
lovlige Ombudsmænd,· have udnævnt saa Mange af hvert Fylke, som ALoven
bestemte — og de skulde ud·nævne dem, som de agtede at være de meest skjellige,
og Saadanne , som havde Avlskarle (Forværksmen), og altsaa bedst kunde være
hjemmefra. · -
De Kongelige Embedsmænd maatte ogsaa, naar de førstegang —- ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
