Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gildestuen i Kingservig. 99
søgtes henflyttet til Paasken, men forlagdes dog i Norge og Jsland til første
Sommerdag efter gammel Tidsregning, og i Danmark og Sverige til første Mai.
Disse hedensk-el)ristelige Fester, ved hvilke man i Norge, efter Hakon
Adelsteens Love, kom sauunen paa et dertil bestemt Sted i Bygden, bleve kaldte
Gilder ·(af gjalda o: lægge et vist Bidrag til) eller Samburdarsl o: Drikke-
laug, bekostede ved Sanimenskud. Enhver skulde nemlig til disse festlige Sam-
menkomster medbringe et til hans Formrie svarende Bidrag af gode Fødevarer,
og stærkt Øll blev til denne Leilighed i Almindelighed bryggetz men, hvo som
sorsdiiite at bidrage dertil, straffedes med Boder til Bistoppen, i Analogie, me-
ner Finn Magnusen, med hvad som i· Hedendommen fandt Sted, da faadantie
Boder" for slige Forseelse erlagdes til Præstedrotten eller Tempelforstanderen. Vel
bleve disse Gilder i det Norske Monarkies sidste urolige Tider forbudte ved Lov;
men de skal dog have vedvaret, især for Iulehoitiden, i enkelte Bygder, der
ligge høit tilfjelds, f. Ex. Sætersdalen, lige indtil vore Dage 4).
Disse Fitin Magnusens Bemærkninger staae i en interessant Forbin-
delse med følgende historiske Efterretning 5): , »
Ved Kingservigs Kirke i Hardanger, omtrent 180 Skridt vestenfor—
Kirken, mellem denne og Fjorden, sees endnu en stor Groft efter en Kjelder, og
Mærker af at en Stue har staaet over den. Kjeldergroften er 20 Alen lang,«
og 20 Alen bred; og den store Stue, som har staaet over den, skal have været
s) Ogsaa paa Bornholm, siger Finn Maguusen- har man lige til dette Aarhundredes Begyndelse holdt’
dem vedlige, og har endnu Levninger deraf. Der ligger saaledes s. Er. i Ruths-Sogn, og i
Nærhedeii af Kirken, et Grundstykke, der fra Arildstid af er udlagt til Gildesbrug, kaldet uSil-
desjord«·« eller «Gildesvold«, hvor der i en liden Lund staaer en saa kaldet «·Gildesgaard««, nu be-
staaende af en fiirkantet Pladss, omtrent 22 Alen i Gjennemsnit,— indhegnet med skjonne dobbelte
Steengjærder, og forsynet med en Laage med Laas, hvortil Gildeforstanderen har Noglem Omkring
ved Steengjærderne, inde i Gaarden, er der Græsbænke3 og i det sydvestlige Hjerne et Steen-
bord, paa hvilket Gildeskjaenkningen skeer ved de to store Fo-lkeforsa—mlinger, som endnu holdes her
to Gange om Aaret, under Navn af Gilder——det ene nemlig paa Mikkelsdag, det andet paa St.
Hansdag Til Omkostningerne ved disse Sammenkomster, som saaledes holdes under aaben Him-
mel, paa den ommeldte Plads, med stærk Drik og anden Lystighed, ere endnu khenlagte Indtæg-
ter as adskillige Jorder. Ellers have de Bornholmske Gilder, hvis »Gildeskraa« eller Statuter
dog vare blevne bekræftede og reviderede efter Reformationen, tabt det meste af deres gamle Ind-
retning. «
5) Meddeelt as Sogneproesten i Kingservig, Provst Niels Hertzberg.
13ii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
