Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Et Byzantinsk Materie
nn Stiftamtmand, Hagernp8, paa hans Thingreise i, Amtet i Aaret 1826, at
formaae Almnen,— som Eier af Kirken, til at skjænke Maleriet til Mnsæet, under
den Betingelse, at Kirken, til Bederlag, erholdt et passende Oliemalerie, og at
dens Forstatidere meddeeltes Copie samt Oversættelse af de paa det byzantinske
Malerkie værende Indskrivter. Disse Betingelserbleve opfyldte, og Stykket har
siden Aaret 1826 tilhort Mnsæet, der tillige eier en skjøn, illnmineret Aftegning
deraf, hvilken det skylder Capitain Jacob G. Lund af det Sondfjordske Mnske-
teer-Corps. Efter denne Copie, sannnenlignet med det originale Malerie, er den
Afbildning tagen, som forestilles paa Plade v, v1.
Maleriet er anbragt paa en stor asiatrg Plade af Træe, paa hvilken
er fastnaglet en Træe-Ramme. Plad n er overtrnkken med Lærred, som er kride-
ret og forgyldt, og paa denne Guldgrnnd er Stykket malet med særdeles friske
og vel vedligeholdte Farver. Det er 25- Alen bredt og 1- Alen hoit. Rammen
er overtrnkken og bemalet ligesom Stykket selv. Dette er, ved en temmelig bred,
med smnkke Arabesker udfyldt Stribe, afdeelt efter Bredderr i 2 lige Dele , og
hver af disse indeholder fire, fra hinanden indbyrdes adskilte, Feldt, Circler eller
Medaillons, somi en rød Ririg henimod den yderste Rar·1d have hver sinIndz
skrivt med Mriistkaogstaver i det gamle norske Sprog, hvori den malede, af
Omskrivten indcirklede, Begivenhed kortelig forklares. Indskrivterne i den ne-
— derste Afdeling ere, som Tegningen viser, blevne beskadigede saaledes, at
deels hele Ord deels enkelte Vogstaver paa nogle Steder fattes. Beskadigelserne
ere dog heldigviis ikke sin-ere, end at Meningen as hver Indskrin klarligen kan
forstaacs.
Det er oventil sagt, at Stykket fremstiller det hellige Korses Bortfo-
relse fra Templet i Iernsaler11, og dets Tilbageforelse og Gjenopsættelse samme-
steds. Det vil derfor ikke være af Veien, forend Indskrivternes Indhold frem-
sættes og sorklares, at anføre hvad Historierr beretter om hiin Tildragelse.
Medens Keiserire Phocas og Herakliris i Begyndelsen af det 7de Aar-
hnndrede sad paa den græske Keiserthrone, gjorde den Persiske Kottge Cosroes
den anden ideligen Indfald i de romerske Provindser. J den sidste af disse
Keiseres Tid trængte han i Aaret 616 med en stor Hær ind i Palæstina; ind-«
tog Iernsalem, og sorte derfra bort med sig en Mængde Fanger og store Skatte,
iblandt hvilke fandtes det i Templetsammesteds værende hellige Kors, paa hvil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
