Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 « . Om Norges Fiskerier
samme gjælder ogsaa om de græske Colonier ved det sorte Hav, som derfra ud-
forte nedsaltede Fiskevarer som Handelsartikel. At Italiens Strandbeboere have
beskjæftiget sig med Fiskerie, fortælle Annalerne og det er bekjendt,’ hvilkeii Priis
Romerne satte paa en lækker Fiskeret, og at de, for at tilfredsstille Ganen, lode
lure paa Fiskene i næsten alle Have, og med uhyre Omkostninger anlagde Fi-
skedamme, for stedse at kunne have baade Saltvands- og Ferskvands-Fisk strax
ved Haanden. Endeel af Frelserens Disciple fangede Fiske i det galileeiske Hav,
førend Herrer-i kaldte dem til at fange Mennesker 1) —- men det bliver Tid, at
jeg gaaer over til denne min Afhandlings egentlige Cmne. ·
Iulius Cæsar i sine Memoirer om den galliske Krig fortæller: ubi
Rhenus Oceancs appropinquavit, in plures dikfluit partes, multis ingentibusque in-"
lulis effectis, gvatum pars magna a fer1s barbarisque natiunibus incolitur, ex qvj—«
bus kunt qvi pjscibus aique ovis avtum vivere ex1stimnntur. —- ««’Hv0r Rhinstkldili-
men nærmer sig Havet deler den sig i flere Arme, og der dannes mange store
Øer, for en stor Deel beboede af vilde og barbariske Folkeslag, hvoriblandt der
gives saadanne , som skulle leve af Fiske og Fiigleæg’2
" Hvad der her siges om Indbyggerne af de Øer, som Rhinen i Irt-
lius Cæsars Tid, altsaa i det første Serulum før Chr., dannede i Zuyderfoen og
sont ved Oceanets voldsomme Angreb senerehen ere blevne tilintetgjorte, saa at
nu kun de mange Sandbanker og Grunde vise, hvor de eengang have været,
maa ogsaa antages om de Mennesker som beboede Norges isærdeleshed uord-
lige Oer og Scysten Havets Rigdomme gj jorde disse beboelige; hvor Kornet ikke
mere modnes finde ved Skaberens Godhed Menneskene rigeligen Føde i Soen,
og saaledes byggedes Menneskeboliger, endogsaa udenfor fPolarrirkelen, ligetil
Curopas nordligste Forbjerg.«Ældgan1nielt maa Fiskerietf· være i vort Norge,
derom vidner dets physiske Beskaffenhed I det Landet strækker sig indtil den
710 N. B. kunne Sydens kjælnere Frugter naturligviis ikke trives i dets Uord-
ligere Cg11e; kun i de fydligere frydes Øiet ved bolgende Kornagre,« men i stor-
ste Delen afRiget lægger dets physiske Beskaffetihed og Klimatet uovervindeli-
ge Hindringer i·-Veien for Agerdyrkningen, og derfor sleve endnu flere Men- ·
1) Af Classikerjie,—«sisæ,r Plixxii Hist. nat., Aristote1es, Aelian o. a. kunde jeix endnu sanfore meget
angaaetide Fiskerieriie hos de Ganile, men jeg frygter at trætte mine Læsere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
