Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Fortidens-. , 127
derne endnu skiære Remmer af dens Skind. Af den sidst omtalte Deel af Ot-
tars Beretning lære vi, at Finlapperne dreve Fiskefangst, brugte Kobbeveide og
sangede Hvalrosser. Jeg antager, at de Lapper, som opholdt sig ved Havet og
vare Fiskere, ei havevalgt denne Ræringsvei af Tilbøielighed, men tvungne der-
til ·as Fattigdom. Endnu i vore Dage forlader Fjeldfinnen kun da sin noma-
diske Levemaade og de ham saa kjære Bjerge, naar han ikke mere eier saa mange
Rene, at han kan forskaffe sig og sin Familie Føde og Klæder — kun Noden
kan tvinge Fjeldets Søn til at flytte ned til Soen og blive Soelap3 men med
Misundelse betragter hart stedse sin lykkeligere Broder, som med sine Rener van-
ker omkring fra Fjeld til Fjeld. · ·Om end Ottar ikke udtrykkelig fortæller, at
hans besøgte Biarmeland for at søge Assætning for sine Varer, saa kunne vi«· dog
med Foie antage dette, og da han en anden Gang seilede til Hadeby (det nu-
værende Slesvig), som dengang var et meget besøgt Handelssted, skedte det sikkert
· ogsaa for at bortbytte sine nordlandske og finmarkske Varer; og Fiskebeen og
Hvalrostænder og Skibstouge af den ovenfor omtalte Art vare vist med deri-
blandt.
Som endnu den Dag idag har Fiskeriet uden al Tvivl altid været
Finmarkens og Nordlandenes vigtigste Næringsgreen, og Vaage i Lofoden« har
bestandig været Hovedstedet for Vinterfiskeriet. Fra Begyndelsen af Februar
Maaned indtil Slutningen af Marts i Almindelighed, søger den storeTorskeart,
som kaldes Skrei (a.:enus majok vulgakjs) i utallig Mængde Bankerne langsmed
Lofodens Øer, for der at gyde sin Rogtt. Havde den alvise Skaber ei meddeelt
de Fiskearter, som Mennesket meest bruger til Spise, en saa uhyre Frugtbarhed,
saa vilde Menneskenes Efterstræbelser for længe siden have tilintetgjort dem.
Man vilde forbauses, naar man vidste, hvor mange Fiske kun ved Vaage allene
ere fangede i Seclers Løb. Det omtalte Sted har, som sagt, altid været Fiske-
riets Middelpnnct i Nordlandene.
J Gnlthorers Saga fortælles, at flere unge Islændere««, som opholdt4
sig i Rorge i Harald Haarfagers Tid, altsaa i den anden Halvdeel af det 9de
og i Begyndelsen af det 10de Aarhundrede, droge til Halogalansd for der at
erhverve sig Penge ved Skreifiskerie. At dette stedte ved Vaage, antager jeg, onr··
end dette Sted ikke udtrykkelig nævnes. Men dette skeeriEigills Saga. Thorolf
boede paa Gaarden Torjet (fordum Torgum eller Torgen) i Nordlandene, var-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
