Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Antegnelser·, Bergen og Bergens Stift vedkommende ·
tind, s0M" ligger i Baggrunden for Gaarden paa Veien til Selen,— og somisees
sra den ydre Deel af Byen, f. Ex. fra Klosteret, Fredriksbergsveiett o; s. v.
7." Lyderhorn ligger ogsaa iVest sor Bergen. Fjeldet har en Høide
af 1255 sznorske Fod; ———1—« dets Top sees langt ude i Havet; lzanseatiske Soesolk
nævnede det i solgendes gamle Riitm , ·
Sigge, Olrich und Liidderhorn
« Sind to Bargen dei hochste Thorn.
I Kong Hakott AdelsteinsTid, omtrent 960, blev her, som paa siere
Fjelde i Riger-, til Signali Krigstid, Bauner (Vaetter eller Viter)- opreiste-.
Siden i Aaret 1276 omtales det i Magnus Lagabcetets Bergens Bylov, «"at
Bymoendene ere. pligtige (iFe-idetid) at holde Vagtild paa Lyderhorn Gr Logdar-
horni) samt derhos et Vagthuus med Tag og fire Dere paa 13)."- Endnu
længsere nede i Tiden-heisede Vagten Flag for hvert Skib, som kom indseilende
sra Havet eller ad Leden, hvorefter igjen Skildvagte11 paa Bergenhtms Fæstning
heisede sit Flag og saaledes kunde man i Byen ofte flere Dage i Forveiett vide,
hvormange Skibe der kunde ventes til Bergen. ,J Aarest 1666 lod Comman-
dant Cicignon anlaegge en liden Ruuddeel eller Skandse her,’ hvorovex den ellers
tørres Hofnagel udbryder-: «"o Dorl)eitl" Navnet Lyderhornhar man villet ud-
lede af det Hollandske: het Leuthtthorn, men det. er velxaf norsk Oprindelse.
Fjelde-t hedd, som ovenfor er anmairket, igamle Dage»k Lo-gdarl)or11, ———— Log,
Logi betyder Lue —- logandi horn det luende—,,««brændet1de—Horrt ·«———— og da-i
man nu veed at saa mangen Baun brændte der i sordums Tid, er det ikke usand-
synligt at Fjeldet deraf har faaet sit Navti. Forvandlingen er ikke mere paa-
saldendeend f. Ex. et Gaardenavn i Nærheden as Bergen, nemlig Nielkeraa-
en, som paa Bondsk ell. gammelt Norsk endnu af Alnen-en kaldes tNiolktrs
Aaett— (Mælke-Aaen) af en hvidskummende Aae sammesteds, men as Byefol-
kene, der have antaget Miaslkraae for .- Molkrog, saa pætett er blevett forvandlet
til ’ANeelinogem , · .
Ved Foden afdettesteld ligger den i Sagaerne oftere forekommende
Gaard Grafdal. « — « . » , — »
A
13) See Prof. Fottgner-Lttttdl)s Udgave af Vergens gamle Bylov, paa. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
