Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 Bjerghulerne i Bergens Stift.
omkring dem. Legenden fortæller, at Fjeldet, bevæget over deres Rød, lukkede
sig over dem —- en uhyre Sarkophagl —- men det maa have hævet sig iveiret
igjen, da Faren omsider i Christendommens Morge11røde syntes afvendt, saasom
det lykkedes Olaf Trygvesøn og hans Stalbroder, Bistop Sigurd, her at finde
Synnevess Legeme heelt-og holdent, tilligemed de øvrigeHelgenes, efter-Legen-
dens Udtryk, sødtdufre11de Been. Lige ved Mundingen og i Forbindelse" med
disse Hiller blev derfor det allerældste Kapel ved Olafs Omsorg indrettet og hel-
liget St. Synneve. Senere byggedes hende lidt neden for dette Allerhelligste en
rummeligere Kirke , 215 Alen lang, i hvis Chor hendes Skriin bevaredes, indtil det
af Magnus Erlingsøn blev iAaret1170 flyttet til Bergen, hvor det, som Chrlstkir-
kens ypperste Klenodie, spillede i lang Tid en vigtig Rolle, indtil det med Eet —- ube-
gribeligt nokl ——forsvinder af Historien. Neden for Tomten af denne Kirke springe
2 Terrasser frem i en Længde af 28 Alen, horizontal anlagte og opfyldte i det
bratte Fjeld, med en Muur paa Forsiden as- 14 Alens Høide og 24 Alens Bredde,
paa hvilke formodentlig et Kloster har staaet, i Forbindelse med Kirken, og det,
efter min Formening, allerede før den Tid, da St. Albani Kloster, der ligger paa
Sletten, blev bygget; thi uden denne Opmærksomhed vildeSnSynneves hellige
Skriin, der bevaredesisKirkens Chor, eller maaskee i det ældste-Kapel, som gik
ind under Hillerne selv"," have været slet bevogtet.· - At dette formeentlige ældre
Kloster tilligemed hiin ældre Kirke og selv hiint ældste Kapel, kan være bleven
forladt, efterat Albani Kloster var bygget, hvor St. Synneves Helligdomme mu-
ligen kunne være henbragte, og have staaet, indtil de bleve flyttede til Bergen,
anseer jeg ikke urimeligt at være.
At Entrxsen til en saa stor Helligdom som St. Synneves Skriin maatte
ansees sor, og til Hillerne selv, som fromme Pillegrirntne med andeegtigt Sind i
omtrent 200 Aar besøgte, maatte svare til Stedets Nye, kan man forestille sig.
Derfor undres man ikke over endnu at finde en pompos Trappe at føre didop·,
lagt as 24 smukt udhugne, ; Alen brede og 2 Alen lange Steentrin. Denne
Trappe er næsten fra «" det nederste Trin af bedækket af det overhængende Fjeld,
som her danner en Hvælving, der udbreder sig alt mere og mere, som man kom-
mer høiere op; og til det øverste Trin støder en Munk, som gaaer et Stykke hen
mod Syd, men siden i en ret Vinkel 30 Alen henad mod Øst, lige til den Hule
, under Fjeldhvælvingen, hvor St. Synneves hellige Liig fandtes uforkrænket. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
