- Project Runeberg -  Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift / Første Bind. 1837 /
254

(1837-1842) Author: Wilhelm Frimann Koren Christie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254 Udkast til Iagtens’ og Fiskerciets · Historie

kan antage som afgjort, at de sidste ikke ere blevne færdige men blot tilhugne.
Eggen er ganske skarp, skjøndt temmelig tyk og noget rundagtig sleben, hvorved
den just er tjenligst til at hugge i Træe. Var den tyndere, skulde den let sprin-
ge isønder. Hele Ørens Form viser klarlisgen, at den har været forsynet med
Skaft. Dette har bestaaer i sen Green eller et andet Træstykke, i hvis kloxvede
Ende man har indsatØxens øvre Deel, a, b, og fastbundet den med »Korsbaand,
af Nemme, Tarmesnore, o. dl. Dette Redskab har været ganske brugbart som
almindelig Øre, ogdet skulde endnu i Nodsfald kunne benyttes 9). —

Skam-Orm Fig. ki. Denne har formodentligen været forsynet med
Skaft paa samme Masade som den foregaaende; men Eggen har her været vendt paa
tvers mod Skaftet, og dens conrave Side mod Haandtaget. Det aftegnede Exem-
plar er af Trap; men jeg har endog adskillige af Flint, med mere eller mindre
bøiet Eg.

Huggejernet 10), Fig.(5. Dette har sandsynligen været forsynet med
et kort Træskaft paa dets øvre ujævne Deel a, b, og man har da anvendt det
ved at slaae derpaa med en Klubbe, ligesom man nu bruger Huggejernet.

Huulmeiselen er lig den næst foregaaende, men Eggenser concav pan
den ene og convex paa den anden Side-. . ·

Klubben, eller Kind-Øren, Fig. 7. Denne er altid af Trap, som
har det Fortrin for Flinten, at være meget tung.

Med disse Redskaber kunne Qaadstokke hugges og udhules, Tømmer
hugges til Hy«tter, Veed til Brændsel, o. s. v. Andre Fiskeredskaber, end Ans-
gelen, fandtes uden Tvivl ligeledes, men vi kjende dem ikke-. Chsaukerne, som
boede paa Kysten imellem Ems og Elben, fangede Fisk med Garn af Siv, naar
Vandet faldt (Pljn. Hist. vat.xv1). Noget lignende Slags Garn havde sand-
synligen ligeledes vore ældste Kystbeboere iNorden, men hvorledes det har været,
er os ubekjendt.

9) Jeg har seet en næste11 aldeles ligedan Steenvre, afHelsiotrop, sra nogen avadlyavseerne (om jeg
ikke mishnsker mig) og skjaeftet paa den angivne Maade. Naar Gronlaenderen saaer en Jern-
» Kile, skal han skjaefte deri paa samme Maade, og anvende den som-Dre. . .
«0) Benævnelsen er ei aldeles rigtig, da Redskaber er af Steen, ei af Jern; men det er baade iFomt
og Brug svarende mod det, vi kalde Hnggejern. Det kunde ogsaa kaldes -M"eis"el(.
F. A.

Paa Norsk kalder man dette Redskab Beitel. O. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:28:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/urda/1837/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free