Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Udkast til Jagtenssog Fiskeriets Historie
dem for vore Øine. Men disse forudsætte rrpdvendigen skarpe , med Eg forsy-
nede, Redskaber, og af disse finde vi to Slags, nemlig med sleben, og med sla-
gen ellerf hugger Eg. Den« Eg, som var bestemt til at inddrives i Træet ved
sug, eller ved et Slag med en Klubbe, og som saaledes burde være tyk rund-
agtigen tilskjærpet, « for ei at brydes, slebes altid, f. Ex. Øren, Hul-Øren,
(Skarv-Øxen, Klamp-Øxen), Meiselen, Hulmeiselen. Men den Eg, som
var bestemt til at skjære med , og saaledes burde være tynd, kunde ikke slibes;
dertil er Flinten sor sprod. En saadan kunde kun frembringes paa den Maade,
· at Flinten, ved Slag, sklovedes i hvaskantede Splinter. Paa saadan Maade
er Kniven- (Fig. 18) tildannet, og saaledes ere tillige de hvaseggede slinrespaa-
ne (Fig. 25) tilhugne, hvilke man sædvanligen træffer der, hvor slebne Redska-
ber findes 27).. Naar man skjæfter en af disse Flintespaane, har man strax et
skarpt, med Eg forsynet, Redskab; og man kan formode, at den Vilde har be-
tjent sig af dem og as Kniven (Fig. 48)— som saadanne. .
Efterat jeg har omtalt Iagtredskaberne·, bør jeg ligeledes nævne de Dyre-
Arter, som beviisligen fandtes i og ved det sydlige Sverige paa den Tid, da «
disse Iagt-Vaaben benyttedes. J Havet fandtes Sælhunde,- Hvale og sand-
synligen Hvalrosfe; ik de sumpige Skove gik Eladyr,Reensdyy’ Hjorre 28),
Bævere,· Vildsviin, Bison-Oxer ogUr-Orer.· Been af alle disse Land-Dyre-
Arter findes i de samme gamle Torvemoser, hvor Flinteredskaber ei sjelden træf-
fes; og man har end-og fundet Been as eet af dem i en Gravhøi, tilligemed
fornævnte Steen-Vaaben 29). . »
Paa hvad Maa-de man i bemeldte fjerne Tider drev Iagten efter disse
Dyr, derom kan man-, ved Hjelp af de tilbageblevne Jagt-Vaaben, gjøre sig
nogenledes Begreb. Pilen og Buen’ var, som allerede anført, det fornemste
2 7) Nordisk Tidsskrisft, Tab. 3, Fig. 28.’ Den Steen, hvoraf de sloges (Fig. 27), er nu ei længere
sjelden i Samlingerne. » »
2-) Man maae ei forandre sig over, at Hjortetr fandtes sammen med Reensdy.-ret. Hjorten sindes
endnu paa Fjelde i Sogn i Vergens Stift, og paa Otteroen ovenfor Trondhjem
Forf. Anm.
«— Ikke alene til Fjele i Sogn, men ogsaa i Nordfj·ord, Sondfjord, Mord- og .Sondl)ordlehn,
sog paa store skoviladt.e Øer, saafom Ofteroen, Afkom og Storoem m. fl. i Sondre Bergenhnus
.sAmt, findes Hjorte endnu«at opholde sig. » O. Anm.
2 9s) Idunna Ix.. S. 296.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
