Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa den seandinaviske Haivoe.. 265
nelser, som fortjene Opmærksomhed.————— Hos Missionairen Cranz (p. d. a. St.)
forekommer om Grønlændernses Begravelsesmaade følgende: «Naar en Grønlæn-
der kjæmper med Døden, paaklæde de ham hans bedste Klæder, og bøie» hans
Been (die Füsse) under Hofterne, formodentligen for at kunne gjøre Graven’ kor-
tere«. Iust i denne Stilling , med Beneneboiede under— Hofterne, vare Ligene— .
indsatte i den foran-førte Gravhoi paa Arvalla Hede 41). Hensigten dermed at
Grønlænderne bøiede» den Dit-endes dem, paa den anførte Maade, var øiensyn-
ligen ikke, som Cranz mener, for at kunne gjøre G·raven" kortere, men oprin-
deligen for i Graven, hvor han troedes at fortsætte sin Virksomhed, at give
den Afdode samme Stilling , som han, medenshan levede, havde i sin Boelig.
Grønlænderen sidder i sin Hytte nedboiet, med Hælene under Sædet og med
Laarene skrævende, ganske i samme Stilling, som den, Skclerterne havdei
Graven paa Axvalla Hede. (Icevnsø"r Fig Z, det mellemste Skelet) 42).
Videre beretter Cranz (Side 501):s .«Ved et Barns Grav lægge de
et Hundehoved, paa det at Hundens Sjæl,« som finder frem overalt, kan vise det
umyndige Barn Veien til Sjælenes Land-A I den ovennævnte Grav ved Quis-
tofta fandtes Been af en Hund, ved Siden af Børnebeen. Iduna 1x. S 296.
Man skulde, efter alt dette, neppe kunne tvivle paa, at Svertges æld-
ste Kyst-Beboere have været det samme Folk, med samme Sæder, ’Levemaa-
de og Religionsbegreber, som Grønlænderne, og staaet paa samme Dannelses-
trin som de 43).
Det andet Spørgsmaal: paa hvilken Tid disse Hyperboreiske Vil-
de- boede r Sverig»e2 skal formodentligen aldrig kunne bestemt besvares Det for-,.·
holder sig i denne Henseetide som oftest med de Folkestammer, af hvilke etLand
har været beboer, ligesom med Formationerne i dets Bjerge: kun deres relative,
«) Gdtheb. Wer. och Witterh. Samh. Handl. (1806) Tab. Fig. Z,4 .
«2) De Odmske Kjoemver fattes jo ridende paa deres Heste i Høien, og altsaa ligeledesi samme Stil-
ling- hvori de virkede i deres Livstid.
») De i bemeldte tvende Grave fundne Bernsteens-Sager have upaatvivleligen været Qvindesmviker,
som skulde bæres om Halsen. Lysten til at pryde sig udvikles tidligt hos Kjonnet, betragtet indi-
viduelt saavelsom nationsviis vaiker om Halsen bære ligeledes Grvnlanderinderne. Egede 47
Cranz 275.
’34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
