Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 " Asareligionen i Norge.
den Tanke paatvinger sig, at· Alt det, vi læse om Odin i Ynglingasagaen, ikke
er Andet end en historifk Fortolkning og Bearbeidelse af de ældgamle Myther.
Allerede have nogle Historikere bebreidet Snorre, at han har gjort sig skyldig i
den Brøde, at havesforplantet paa Historiens Mark, hvad der hører Mytholo-
gien til. Men hvor sandsynligt det end synes- at være, at Snorre, som havde
et saare nøiagtigt Bekjendtskab til de gamle Myther, hvorpaa den as ham redi- »
gerede yngre Edda er et skjoiit Beviis, ved at philosophere og-com:mentere over
de mythiske Sagn, som christelig Historieskriver let kunde falde paa, at forklare
hine Myther historisk og at fremsætte Resultater af sin Granskning som histo-
risk Sandhed, saa er der paaden anden Side dog endnu— større Sandsynlighed
for ,j » at Snorre ei har været den Første,— s som har udtolket Mytherne historisk.
Idet han iførte dem historisk Klædebon; fulgte han en Anskuelse, som var deri
almindelig herskende,s ei -bloti««hans Dage (han levede fra 4170«indtil 1241),
mett ogsaa længe før ham. Thi at betragte Mytherne fra et historisk Syns-
punkt begyndte vistnok med Christendommen-3 Forkyndelse i de nordiske Lande.
Jesu Christi Lære indpræntede Oemytterneg Troen paa den eneste sande usynlige "
Gud-; i de Menneskers Øine, der bleve omoendte til Chrrstmdommen, kunde see-—
tilforn dyrkede Guder ogGudinder ikke være andet end falske Guddomme. Men
Troen paa Odinog Thor og de øvrige Asaguder havde været den herskende i
mange Seklers Tid; . de gamle Religionssbegreber lode sig ei saa let udslette af
Hukommelsen, om man end ei. længere troede derpaa; Ugedagenes, Maaneders,
Festers, Stæders og «Menneskers, ja Urters og Planters Navne- tilbagekaldte ide-
ligen de gamle Guders Minde-; til Trods for Præsternes og Munkenes Bestræ-
belser, sorat bringe dem i Forglemmelse, havde saa mangt et Sagn fraHede11-
dommen af vedligeholdt sig og vedblev at fortælles; saa mangen en gammel Skik
var fra de hedenske Forfædre nedarvet til de senere christelige Slægter; den ældre
Poesie var paa det nøieste forenet med den gamle Gudelære og en Mængde my-
thologiske Udtryk og Billeder forekom i de fra Fortiden nedarvede Sange og det
varede længe-: førend de senere risteljgeSkjalde kunde rive sig løs fra den Skik
at bruge poetiske Billeder og Talemaader, som vare hentede sra den gamle My-
thologiezs de herskende Kongeslægter og de med dem beslægtede Familier sagdes,
ifølge ældgammel Folketroe, at nedstamme fra selve Guderne ————— betænke vi alt
dette og mere saadant, saa ville vi kunne indsee, hvor vanskeligt det maa have
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
