Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 ! » Asaccngionen i Norge.
blandt Guderne —- «som mild og god og yndet af Alle skildres han i Sagaetr.
Gerde, Gymers Datter, ointales i det mythiske Digt, Skirners Reise , som Freys
skjønne Elskede; i Ynglingasagaen nævnes hun som Freys Dronning; i Eddaen
nævnes Odr som Freyas Ægtemand; den samme Gemal tilskriver Ynglinga-
sagaen hende, og deres tvende Døttre, Hnohs og Gerseme, nævnes der som her.
Fiolnir, Freys Søn, med hvem den ynglingske Kongeæt i Sverrig tager-sin Be-
gyndelse, « og som ifølge Ynglingasagaens 14 Cap. blev Drot over de Svenske
efter Freyas Død, er den første, som, ihvorvel han endnu kaldes Gudesøn, viser
sig i reen menneskelig Skikkelse, fordi Mytyologien ikke gjorde Fordring paa ham,
og om hvilken man derfor kan antage, at han virkelig hører Historien til. Hvad
Odin, Riord, Frey og Freya derimod angaaer, saa kunne de efter det Resultat,
hvortil-mine Grandskninger have ledet mig og jeg vilde ønske mine Læsere med,
ei betragtes som historiske Personer. Templer have været reiste for dem, deres
Billedstotter have været opstillede i Asien og Europa; mange Rationer i begge
Verdensdele have dyrket dem« som deres Guder med Offringer og Fester3 men al-
drig har den Odin, som Ynglingasagaen fortæller om, og som er aldeles iden-
tisk med Eddaernes Odin, nogensinde værer." en verdslig Hersker hverken paa hiin
.Sideaf Tanais-"(Don) ellerxi Saxland og over de gothiske Folkestammer i de
nordiske Riger. Da —.Eddaerne vise-sig saa tydeligt somxden Kilde, hvoraf Yng-
lingasagaenisshar øst sine til Historie forvandlede. Beretninger om Odin, saa hø-
rer han sikkert kun Mythologien til, og ligesaalidet som Jupiter nogensinde har været
verdslig Hersker paa Øen Creta, hvortil en græsk Forfatter vil gjøre ham, lige-
saalidet har Odin nogensinde været de Svenskes Drot. Hvilken Skarpsindighed
og Lærdom man end har anvendt for at hjemle hamPlads som historisk Per-
son, deels ved at beraabe sig paa den gamle nordiske Lære om Sjælevandringen,
og at fremstille ham som en sormeentlig incarneretGuddom, som en Dala·i-La-
ma for de Nationer, som « dyrkede ham, deels ved at antage, at Odin og hans
Medpræster have givet sig de ældre Guders Navne, bør han dog forvises af
Historiens Enemærker. At man har følt Vanskeligheden af at anvise ham Plads
her, viser ogsaa den Omstændighed, at nyere Historikere have seet sig nødt til at
antage tre ja endogsaa flere Odiner. Men neppe har nogen af disse levet iblandt
os Mennesker. Odin var et Navn paa den høieste Gud, som endnu kaldes saa-
ledes af flere asiatiske Folkeslag. Jndernes Buddha betegner, efter flere Lærdes
N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
