Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Asareligionen i Norge.
Hovedkilden for Asainhthologien er, som bekjendt, begge Eddaerne. I
disse have vi den gamle Asareligions Troesmeninger, dog ingenlunde et conseqvent
ordnet Religionssvstem; vi bør ikke betragte Eddaerne som Asalærens positive
Religionsbog og ei stille dem i eens Classe med Bibelen, Koranen ellerZen-
davesta. Vi kunne ikke hente af Cddaerne nogen fuldstændig Kundskab om Asa- ·
religionen,—da langtfra ikke alle Myther ere opbevarede. D·eraf, at der findes i
Eddalæren fra hinanden afvigende Myther see vi, -at der i Hedenold ingen fuld-
kommen Overeensstemmelse i de religiøse Meninger har fundet Sted, og at det
var Samlerne og Bearbeidertie blot om at gjøre ved Hjælp af Bogstavskriften
at bringe til Efterverdenen Forfædrenes religiøse Meninger, som indeholdtes ide
gamle Sange og Sagn, der mundtligen vare blevne overleverede fra Slægt til
Slægt. Ei bør vi indbilde os, at en eneste Mand har forsattet alle hine my-
thiske Digte i den ældre Edda; nei —- der er kanskee ligesaa mange Forfattere
som Sagn, og de ere digtede i saare forskjellige Tider. De ældste Digtere have
i Almindelighed ogsaa været Nationernes Religionslærere, som ved deres Sange »
fixerede og uddannede den store Masses raaere Religionsmeninger. I Alminde-
lighed fremsatte Digterne i deres Sange ei deres individuelle Phantasies Fostre;
— men de holdt sig til et givet Stof og iførte det kun poetisk Klædebon. Ved
» Digterne fik Folkene først en uddannet Mythologiez hvad de havde sjunget om
Gudernes, Verdens og Menneskenes Ophav, om Gudernes Bedrifter, deres For-
hold til hinanden indbyrdes ogtil Menneskene, deres Attributer, Egenskaber og
Skikkelse, blev efterhaanden almindelig Folketroe, dannede sig paa en Maade til
et positivt Religionssystem. Saaledes gik det i Grækenland med Homers og
Hesiods Theogonie og Kosmogonie (for ei at tale om de ældre Digtere);
saaledes gik det med hine gamle os ubekjendte Eddadigteres religiøse
Sange. Hovedideerne i dem har vist været almindelig Folketroez men de
renere Ideer, de philosophiske Anskuelser af Mytherne, som Digterne ofte røbe,
bleve skjulte for den store Masse, og hvad der ofte blot skulde have været poetisk
2Billede, en Allego·rie, blev af Mængden tidt taget efterBogstaven, og mythifke
Væsner opkom i Folkets Troe, som oprindeligt ikke havde været Andet end dig-
teriske Personificationer. Overalt bør man vogte sig for, at antage Alt, hvad vi
sinde i Eddaern,e for almindelig Folketroe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
