Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 met :mærkeligt9·7Birketreeexi Sogn;
til at benytte, saa kunde der dog ikke være noget imod, at samtlige Medejere sor-
ereede sig om fælles at benytte Træet, enten ved at sthve dets Grene eller ved at
sæld·e det. Træet kan h«eller ikke, med Hensyn til Grændseskjellet;, » ansees for at
være as nogen særdeles Bigtighedz. thi ligesom «Hougen, paa hvilken det staaer,
maae være as langt høiere LElde end Træet, og altsaa maae have været Grænd-
seskjel længe førend» Træet blev til, saaledes maae ogsaa Hougen ansees for at
være as større Varighed end Træet, og at kunne vedblive at være Mærkeskjel længe
efterat Træet —- hvor helligt det endog holdtes ————— er sorgaaet. Træets Hellig-
hed maae altsaa have en dybere Grund;— og denne mener jeg man kan søge i-
Nordens ældste ·Mhthologie-, i vore Stammesædres Meninger, Skikke og Reli-
gion. —As Edda veed man, at Nordens Guder havde et helligt Træe, Asken
Ygdrasil, ved hvilken de ofte sorsamledes. Den var opvoxet med dem, og den
skulde vare saalænge Verden stod. Den maatte ikke-beskadiges hverken ved Ild
eller Jern. Under dens Rødder laae Slangen Ridhogg, med en Sværm as an-
dre Slanger, ligesom Hvid-Ormen, ifølge ovenmeldte Sagn, menes at hvile un-
der Radderne as Birken paa Hydneshougems Und«ercYgdrasil var Mimers Brønd,
· Viisdommens Kilde; Af denne oste Noenserthandz somde gjødsessssekvelr«Teæets
Rødder, for at·"—-—-d«et : ikke-skulde ·s visne tog :s-·-rahadne. Efter denne Typus have Rør-
dens7xæ—lsdresBebsoere sudivalth tsig visse enkelte Træer,s’ hvilke de have tillckgt en sær-
deles ·Hellighed, ja endog en særdeles Dyrkelse, og ved hvilke de have holdt os-
sentlige, verdslige saavelsom hellige, Sammenkomsten Mange andre, i forskjel-
· lige Verdensstrag boende, Folkeslag, Indiianere, Perser, Græker,’ o. fl.,s om hvis
Forbindelse med eller Forhold til vore nordiske Stammesædre vi mangle tilstræk-,
kelig Kundskab, have ligeledes havt deres hellige Træer, under hvis Rødder Dra-
ger eller Orme tildeels ogsaa troedes at have Tilhold. ,
Hvad enten man antager Celter eller Lapper for at have været den
seandinaviske Halvses ældste Beboere, saa finder man dog Træedyrkelsen at have »
væk-C antaget hos disse. At Druiderne, de Ypperste blandt Celterne, sorsamlede «
Folket ved hellige Træer, og sorrettede Religionsøvelser sammesteds er almindelig
bekjendt Om Lapperne siger Peder Clausen i hans Norges Beskrivelse, ·»——-s.?1.«et«151,
at de have deres Afguder staaende paa vild Mark, somme en stor Steen, somme
et stort Grantræe, ic. Det er ogsaa bekjendt, at Lapperne endnu den Dag i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
