Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thornberg og dets Beboere. 373
iAarene 1235———40.· I det førstnævttte Aar var han Befalingsmand paa Sønd-
mor og opholdt sig i Borgund sl), i det sidste tog han Deel i Slaget ved Laka
paa" Romerige, hvor han anførte en Deel af Hertug Skules Trapper, og tabte-
i denne blodige Strid sin Broder Kolbein 2).
Bemeldte Alf var gift med Jngeborg, Datter af Baard Guthorms-
søn paa Reine i dennes andet Ægteskab med Rangsrid, Datter af Erling paa
Qvien (ford. Hvidin, Qvidin—9vidne iVangs Præsteg.), Lendermandi Balders 3).
Hans Hustru var altsaa Hertug Skules Søster og Halvsoster til Kong Inge
Baardsføn, følgelig en Faster til Margretha, Kong Hakott Hakonssons Dron-
ning. Alf af Thornberg, som det hedder skal være død 1278, havde i dette
Ægteskab 4) Sønnen Erling kaldet Unge , der forekommer som en af de meest
anfeede Lendermænd i Kongerne Hakons, Magnus’s og Eriks Regjeringstid.
Mark tifinder ham saaledes athave bivaanet Kong Magnus’s Bryllup i Bergen
42643 var 1265 med Kong Hakon paa Toget til Skotland, hvor han blandt an-
det deeltog i Slaget ved Largis eller Largs. Han var i Kirkevaag og overvæ-
rende, da Kong Hakon døde den 16de Deeember, og blandt dem , fom først i
det følgende Aar (12(34) overførte Kongens Lig til Bergect 5).
S. 104 efr. S. 222 nemlig: Benediet ass Gummonaes i Balders ists. Bened. as Gumanes paa
Ringerige.
1) Sturlunga S. 2 B. 5 pattr Cap. 23. Borgund i Sognet af samme Navn, der i Fortiden
stedse maa have været Central- og Hovedpunktet paa Sendmor, synes paa hiin Tid og senere
hen i..Middelalderen ei at have havt liden Vigtighed. Det var paa den Tid en Kjobstad ellekx
Handelsplads, der i det mindste havde trende Kirker, nemlig: Christ-Kirken, St. Peter-o K. og
Mattl)ioe (Martes) K., ashvilke den forstncevnte maaskee var sloiset — eller var dog berøvet en
Deel afdens Iordegods —- i Aaret 1428 (AslakBolts Jordeb. Mss.). Desuden synes det næsten
vist, at Borgund endnu har havt en fjerde Kirke, nemlig vor Frue- eller Marioe-Kirke. Hertil
kommer, at Skibet og Choret af den nærværende Margaretoe Kirke vidne om en saa høi Ældr,
at den ogsaa gjerne kair have været til paa hiin Tid. Imidlertid er det dog ikke troligt, at alle
disse Kirker have eristeret paa een Gang. Til St. Peders Kirke horte desuden, som paastaaes,
et Kloster af samme Navii; dog herfor har man neppe historiik Vtsl)ed, men det maa vel snarere
ansees for en paa Sagit og utydelige Ruiner grundet Formodning; i alt Fald skati det kun have
været et Filial-Kloster. (Strems Soiidm. Bestr. 2 spart S. 68—-75. esr. Krasts Morg. Bestr. 5
V. S. 116—17 og Vistov Neumann t Badst. 6 Aarg. S. 597——99.).
2) Hakon S. Cap. 198, —218, 219. 3) Fornmanna S. 9 B. S. 96.
4) Hvorvidt Benedier eller Beinkt Alfsson, som levede 1277, var denkie Hn Alss Som stor man
ikke bestemme.
s) Halon S. Cap. 309. sto. 319. 326. 328— 830.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
