Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thornberg og dets Beboem 375-
Kant as Jylland, som, efter-den-Tids Maade at føre Krig paa, blev grusomt
hærjet ved Jld og Sværd 1).
Under Krigen det følgende Aar indtog-, plhndrede og brændte han Hor-
sens, Kalundborg og mange af de danske Øer. De vendiske Stæder udrustede
derpaa 30 store Kogger imod ham, Vel besatte med Mandskab, men vendte ef-
ter otte Ugers Forløb tilbage, uden at have kunnet udrette- noget. Alf kom der-
imod tilbage til Norge med stort Bytte 2·).
Aaret derpaa (1286) blev han, vel mere for sin Tapperhed og de Tje-
nester han havde viist Fædrenelandet, end formedelst sit Slægtskab med Kongen,
ophøiet til Jarl eller,— som man med et fremmedt Ord sædvanlig kalderdet,
Greve 3).
Jl) Suhm 1. c. S. 883——84. s »
s) Arm. Esromenses Script. R. D.’ T; 1. p. 247—48. K. Erics KWU. llyc dansi c Magclz. 5 V. S.
192. Huitfeld 1 B. S. 288. tfr.« Suhm 1. o. S. M-901.
Paa en Tid, da man endnu var ubekjendt med Krudtet, og forøvrigt-i Krigstunstens
Barndom, var det neppe at vente, at en Sokrig, rinder de forhaanden værende Omstændigheder,
skulde være bleven fort anderledes. Havde imidlertid den danske Flode, i dens daværende vistnok
maadelige Forfatning, dog vovet nogensinde at byde Alf Spidsen, hvortil vi intet Spor finde,
saa maatte vel allerede- dette have fremkaldt mere afgjørende Resultater, og givet denne Krig en
anden Charakteer. Naar Alf Erlingsson as nogle gamle danske Krenikeskrivere og Annalister (see
de ovennaevnte og efter; dem Hamskckt. script. R. D. T. 1-. sp. 298) paa Grund af denne So-
krig gives det forhadte Navn «Sero«ver«, saa er det ikke saa meget at undres over, som at og-
saa nogle nyere Forfattere, fornemmelig G. L. Baden (see især hans Afhandling: Bidrag til Sæ-
delighedens Historie i Norge, Budsk. 4 Aarg«. S. 448 f), charakteriserer ham paa samme Maade,
da dog vel enhver Fordomsfri, med Kundskab om Norges daværende Krigsforhold til Danmark,
maa erkjende en saadan Bedommelse for aldeles uskjellig. Den anferte Forfatters Afhandling
bærer forøvrigt- heelt igjennem Præget af den morke Sindssremning hos en Mand, der, paa-. den
Tid hansirev, var nedtrykt af Kummer og ulykkez« hvorfor hans Arbeide vistnok forsaavidt har
Krav paa en noget skaansommere Bedømmelse. — —
3) seript. R. D. T. 11. p. 195— Torfæus 1v. p. 375; Saga Arne Visi. Cap. 57. tilføier dens
korte Beretning, om at Kong Erik gav Alf Eriingsson Jarls Navn, disse Ord: «til at hannss
verdis Noreg r.icmi.« Det berettes sammesteds, at det Rygte gik (·;1286), at de Svenske vilde
angribe Rorge og brænde Vikeir, hvorfor K. Erik stoevnede fra Island 40 Mand af hver Fjerding,
samt alle haandgangneMoend — efter Alf (Erlingssons) Raad; cfr.« AnuaL 1—s1. Regij i Sckipt.
R. D. T.- 111. p. 118. Blandt de norske Magnate«r i Kong Esriks Tid, som næst Alf Eriingsson»«
synes at indtage den forstesplads, eriAudrm Hugleiksssein til Hegrarres (inlsters LPstgd. iSond-. ·
«sjord), der ligesom Alf var beslægtet med Kon—gehuset, og ligesom denne har faaet en sorogetNavn-
kuudighed ved sm sørgelige- Skjebne. Bemeldte lAudnn med Tilnavn Hestakorn siges (i Arm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
