Urmakeren ved verkstedbordet / 385 (1916) Author: Wilhelm Schultz Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spiralfjæren og reguleringen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vibrerende ytterste spiralomgange mot uroens korsschenkler,
mot minuthjulet eller imot spiralpløkken o. s. v., og uret
vil opvise springende, ofte ganske uforklarlige gangdifferencer.
Dette vil dog ikke hænde for den opmerksomme arbeider.

At gjøre uroen tungere

868. Da forandringer ved spiralfjærens ytterste
befæstigelsespunkt saavidt mulig bør undgaas ved flate spiraler,
men overhodet slet ikke lar sig utføre ved breguetspiraler,
av hensyn til de derved fremkommende uundgaaelige skarpe
bøininger, saa hjælper man sig i mange tilfælde ved at gjøre
uroen tungere eller lettere; — Uroen skal jo dog allikevel
ved enhver reparation veies omhyggelig av, hvis den da ikke
er blit det før. At gjøre den lettere sker ved at utsænke
urokransen (i treschenklede glatte uroer) eller skruehodene
(i egte eller uegte kompensations-uroer). At gjøre den tungere
kan kun ske i et meget begrænset omfang i glatte uroer ved at
bore guld- eller platinstifter ind i urokransen, mens man
ved kompensations-uroer lægger de bekjendte
smaa regulerplater ind under skruehodet.

Regulerplater

Fig. 284.

En punsel, som særlig egner sig til at slaa
saadanne smaa regulerplater ut av tynde
flitterguldplater, er fremstillet i fig. 284 i ca. fem
gange forstørrelse. Den lille tap maa ha
samme tykkelse som uroskruenes almindelige
gevindnumre; den anden tap maa svare til
skruehodets gjennemsnit. Begge tappene maa
være tyndere indadtil og fortil godt
underdreide; punslen blir naturligvis hærdet. Alt
eftersom det nu gjøres nødvendig, lægger man en eller
to saadanne regulerplater indunder to overfor hinanden
staaende uroskruer. Da flitterguldet er ganske ensartet tykt,
saa vil uroens likevegt ikke derved bli forstyrret, saaledes
som det saa ofte er tilfældet naar man selv maa dreie sig
disse smaa messingplater.

At løsne uroskruene

869. For at kunne lægge piaterne under, maa man skrue
de angjældende vegtskruer ut av urokransen og derefter atter
sætte dem ind igjen, hvorved der meget let kan gaa en skrue tapt
for den uerfarne arbeider. Dette undgaar man dog let, naar man
undlater at holde uroen fast imellem de bare fingre, men derimot

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>