Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
DE GEOGRAFISKE OPDAGELSER I MIDDELALDEREN.
-c geografiske Forestillinger, som Grækerne havde
] meddelt Romerne, svækkedes snart ved Romernes
} og deres middelalderlige Lærlinges Mangel paa
3 naturvidenskabelig Sans. De græske Verdenskarter
^°(P’J-olemæos) naaede, saavidt vides, aldrig til Rom,
og Romerne lærte aldrig at afbilde Verden efter
Grækernes Vis. Det blev derfor kun de ydre
Omrids af Grækernes Verdenssystem, som gik i Arv til
Middelalderen, og denne greb med Begjærlighed navnlig
de uvidenskabelige Dele. Jordens Kugleform glemtes
helt eller delvis; men man fastholdt, at Jorden var omgivet af
Havet paa alle Kanter, at den nordlige Zone var ubeboelig for Is
og Kulde og den sydlige paa Grund af Hede, at i Jordens
Udkanter boede alslags eventyrlige Væsener, som Satyrer med
Bukkefødder, Enfodinger, Hesteføddede, Enøiede, Amazoner o. s. v.
Hertil kom snart, at man søgte at bringe Oldtidens Geografi i
Forbindelse med Bibelen; man fandt, at efter Bibelen maatte Jorden
være flad, og da der ofte taltes om »Jordens Kreds«, maatte den
være rund. Et bekjendt Vidnesbyrd herom er de i middelalderlige
Haandskrifter saa hyppige »Hjulkarter«, der kan forestilles ved at
lægge en liggende T ind i en rund O, saaledes ©: Længdestregen
paa T betegner Middelhavet (mare magnum), Tverstregen Grænsen
mellem i Vest Europa med Afrika, og i Øst Asien; midt i Cirkelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
