Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med Porto Santo og tilsidst ogsaa Azorerne (1431) —, og efter
30 Aars Anstrængelser trængte Portugiserne frem’til Nederlandene,
(Senegal, som længe blev tagen for en vestlig Arm af Nilen),
hvor man tvertimod Geografien fandt rige Lande med nye
Produkter: Guldstøv, Gummi og (ikke mindst) Negerslaver. Medens
disse Opdagelser holdt paa at gjøres (omkr. 1430), kom Prins
Henrik i Besiddelse af et Exemplar af Marco Polo, og derved
voxte hans Planer: han vilde nu naa frem til Prestekongen
Johannes i Abyssinien, idet han fulgte den almindelige Forestilling,
at Afrikas Sydkant var omtrent ved Ækvator, maaske nordligere.
Hans Mænd havde 1445 omseilet
det grønne Forbjerg (150), og da
Kysten her begyndte at vende i
østlig Retning, nærede man strax
Haab om at være naaet til Afrikas
Sydrand, og at man var paa den
lige Vei til Prestekongen.
Opdagelserne gik, om end langsomt, fremad;
men Veien viste sig dog snart at
være længere og farligere, end man
havde ventet. Aaret efter Prins
Henriks Død sendte Kong Alfons
(1461) en ny Expedition til Guinea;
den naade til 6° 19’ (Kap Mesurado),
og snart viste Handelen paa
Nederlandene sig saa fordelagtig, at Kongen
kunde forpagte Handelen paa Guinea
til en enkelt Mand, som havde
Forpligtelse til hvert Aar at trænge
100 Mil videre frem. Derfor naaede man i de følgende Aar langs
Guldkysten til det østlige Guinea og Nigerfloden, men her traf
man paa en ny Skuffelse: Kysten bøiede sig mod Syd, og denne
sydlige Kyst opdagedes at fortsætte sig langt sydover forbi
Ækvator (1471). Det er da ikke saa underligt, at nogle begyndte at
tvivle om ad den Vei at naa Indien og at pege paa de klassiske
Geografer (Ptolemæos), som lærte, at Afrika udvidede sig og blev
bredere mod Syd. I disse Aar fremtræder derfor første Gang
Planen om en ny Vei til Indien: mod Vest over Atlanterhavet.
Den, som opstillede den nye Plan, var ikke Columbus, som man
tidligere har ment, men en ældre Landsmand af ham fra Florents,
Christofer Columbus. 2
Prins HENRIK af Portugal.
Efter et Miniaturmaleri i et Haandskrift
fra 1450 af AZURARA’s Krønike.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>