Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ham til at vende tilbage til Marseille, og han vidste da intet
andet Middel end at forandre Kompassets Plads, saa
Magnet-naalen viste mod Syd, og satte derefter Seil til, saa at Skibet
seilede mod Syd, naar Mandskabet troede at seile mod Nord;
om Morgenen, da Mandskabet troede at være paa Veien til
Marseille, var Skibet derfor i Virkeligheden nær Carthago, hvor
de da ogsaa traf og tog det fiendtlige Skib. Man har ment, at
denne Anekdote er helt eller delvis opdigtet, blandt andet fordi
Kong René efter 1461 ikke førte Krige og fordi Columbus her
optræder som Søofficer og Skipper; men denne Mistanke synes
dog overdreven, thi selv om Kong René ikke længer førte Krig,
maatte han eller hans Regjering i Provence dog vel holde Kysterne
fri for Sørøvere og have Sømænd i sin Tjeneste, og paa den
anden Side stemmer den her nævnte Snarraadighed og Snedighed
ganske med Columbus’s Karakter.
I 1476 maa Columbus — rimeligvis med et genuesisk Skib —
være gaaet til England, thi Vinteren 1476—77 har han med et
engelsk Skib fra Bristol seilet til Thule (Island) for at deltage i
Havfiskerierne der. Dette kjendes vistnok kun af Sønnens
Optegnelser; men disse maa her være værdifulde, thi de nævner
Observationer tilsøs, som kun en kyndig Navigatør kunde have
gjort, og en Forfalskning er her udelukket, da Italienere eller
Spaniere ikke seilede paa Island. Fernando Colon giver et
Uddrag af en af Faderens tabte Optegnelser om de fem Zoners
Beboelighed; for at vise, at heller ikke i den kolde Zone Havet fryser,
siger her Columbus: »Jeg seilede Aar 1477 i Februar Maaned
100 Mil (Leguas) hinsides Thule, en 0, hvis sydlige Del ligger ved
730 og ikke ved 63°, som nogle sige, og den ligger ikke indenfor
Ptolemæus’s Vestgrænse (o: iste Meridian), men meget længere
mod Vest. ’ Og til denne 0, som er saa stor som England, gaar
Englændere med sine Varer, især de fra Bristol, og paa den Tid,
jeg gik did, var Havet ikke frosset, men paa nogle Steder steg og
sank det 26 Favne«. Som jeg ovenfor har nævnt, kjendte
Columbus Kardinal Ailly’s »Compendium Cosniographiæ«, og derfra
vidste han, at efter de gamle Geografer (Ptolemæos) laa Thule
kun 1V2 Breddegrad i Nordøst for Skotland ved 63° og at en
Dagsreise nordenfor var det »frosne Hav«. Ved sin Reise til
Island har altsaa Columbus iagttaget, at disse Beretninger var
ganske upaalidelige; han har da nedlagt en energisk Protest
der-jmod og er derved endog kommet til at gjøre Overdrivelser i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
