Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er bleven forstaaet, og at Reisen er bleven ikke blot mulig, men
sikker, saasandt som den vil blive til Hæder og uvurderlig Vinding
og herlig Berömmelse blandt alle kristne Folk. I kan ikke fatte
hele dens Betydning undtagen af virkelig Erfaring eller uden saa
fyldig og nøjagtig Underretning, som jeg har havt fra fremragende
og lærde Mænd, som er komne fra disse Steder til det romerske
Hof, og fra ansete Kjøbmænd, som har drevet Handel i lang Tid
i de Egne. Naar en saadan Reise udføres, vil man komme til
mægtige Kongeriger og til rige og ædle Stæder og Landsdele,
fulde af allesjags, for os ønskelige Varer, nemlig alle Sorter
Krydderier og Juveler i stor Overflod. Den vil ogsaa være
fordelagtig for Konger og Fyrster der, som er ivrige efter at drive
Handel og knytte Forbund med de Kristne i vore Lande og efter at
modtage Undervisning af lærde Mænd her, saavel i Religion som
i alle Arter af Viden. Af disse Grunde og af mange andre, som
kunde nævnes, undrer jeg mig ikke over, at I, en Mand af stor
Dristighed, eller det hele portugisiske Folk, som stadig har havt
udmærkede Mænd til saadanne Foretagender, nu er optændte af
Iver for den nævnte Reise.« Heller ikke dette Brev er i Copien
dateret, saa at vi ikke kan vide, naar Columbus har sendt sit
andet Brev til Toscanelli. Af Svaret synes at fremgaa, at
Columbus tror at have faaet Løfte om Planens Realisation; men
isaafald er hans Haab skuffet, hvad enten han har ventet Støtte af
private eller af Staten. Thi da Columbus kom offentlig frem med
sit Forslag i Portugal, vakte han kun Modsigelse; de fleste var
enige om, at en slig Seilads var umulig at vove, nogle mente
ogsaa (hvad der var rigtigt), at Columbus regnede Afstandene altfor
korte. Den portugisiske Konge lod Forslaget 1484 forelægge for
den astronomiske Junta, hvor de fleste var imod Planen. Ellers
synes det, som om den stærkeste Indvending bestod i, at Columbus
stillede store Fordringer paa Forleninger og Hædersbevisninger —
hvis Planen lykkedes. Portugiserne brugte nok at give opdagede
Øer eller kortere Landstrækninger i Afrika i Len til Opdagere;
men Columbus krævede Forlening af store Riger og Verdensdele!
Modstanderne foreslog derfor Kongen, at han skulde i al
Hemmelighed sende et Skib afsted ud i det vestlige Ocean efter Columbus’s
Plan, men uden ham selv. Dette skede; — men de portugisiske
Sømænd, som ikke var Oceanfarere, tabte Modet efter faa Dages
Søreise og vendte hjem med den Besked, at der intet var at finde.
Da Columbus mærkede, hvad han havde været udsat for, forlod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
