Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX.
TILBAGEREISEN OG HJEMKOMSTEN.
en gunstige Vind, som Flaaden havde faaet ved
Afrciscn fra Haiti, førte dem snart ud i det aabne
Hav, og atter kunde de seile Nat og Dag, mest mod
Nordøst, vcxlcndc med Øst. Allerede den 3dje
Februar lagde Columbus Mærke til, at han saa
Nordstjernen omtrent saa høit som ved Cap S.
Vincent (altsaa omtrent ved 37°); men han kunde ikke
gjore Høideobservation »hverken med Kvadrant eller
Ast rolab« paa Grund af Bølgegangen. Man seilede altsaa
videre, og Vinden bar dem raskt østover; men den 12te
Februar steg Veiret til en Storm saa voldsom, at de to Skibe
kun med Nød og neppe kunde holde Kursen efterat have taget
næsten alle Seil ind. Skibene tabte hinanden af Syne Natten
mellem 13de og 14de Februar, for ikke igjen at mødes før i Havn.
Columbus og hans Folk beredte sig til Døden. For at berolige
Mandskabet foreslog han (14de Febr.), at de skulde love en
Pilc-grimsfart til Santa Maria de Guadclupe (i Estremadura) og til Vor
Frue i Loreto (Italien), og at den, som trak Loddet, skulde udføre
Færden for alle. Loddet traf for den første Columbus selv og
for den anden en Matros, for hvem Columbus da lovede at betale
Reisen; desuden lovede de, at ved det første Land, de naaede,
skulde de drage i Procession og i Bodsskjorte til Messe. Columbus
selv var mest ængstelig for, at hans Opdagelse skulde gaa til
Grunde med ham. Derfor skrev han paa et Pergament et kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
